fredag den 27. december 2019

Snesøsteren af Maja Lunde


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Den skønneste, mest hjerteskærende og bedste julehistorie jeg længe har læst. Jeg startede egentlig med at læse denne bog højt for mine børn på 6, 7 og 9 år, men historien var lidt for barsk, så slutningen endte med kun at blive læst af mig selv og af min ældste datter på 13 år. 

Vi følger drengen Julian som har mistet min storesøster til sygdom og nu vil julestemningen ikke rigtig indfinde sig hos de tilbageværende 4 familiemedlemmer. Julian møder i december en pige, en ganske særlig pige, som hjælper ham med at finde sig til rette med sin sorg, og derigennem gør hun Julian i stand til, at bringe juleglæden tilbage til familien. Den historie går altså lige i mit moderhjerte. 

Bogen indeholder et væld af fantastiske illustrationer lavet af Lisa Aisato - Billederne er i lige så høj grad som selve historien skyld i, at denne bog får 5 ud af 5 stjerner. 

- Yvonne

onsdag den 25. december 2019

Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En anderledes, blodig og underholdende julekalender-bog med 25 kapitler. Jeg læser som regel mindst en kalenderbog i december, og Julemandens Død var forfriskende anderledes. For selv om der er både nisser, jul og legetøj med i historien, så er fokus på gru og blodig uhygge - et ubemærket udgangspunkt for den læser som har lyst til at prøve noget helt nyt.

-Yvonne

tirsdag den 10. december 2019

Trilogien Fortællinger fra Døden af K.L. Berger


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En rigtig god ungdomsfantasy serie. Vi følger på skift de 3 hovedpersoner Raven, Zeph og Dalia som hver i sær er en sær blanding af engel, dæmon og menneske. Vi bevæger os mellem himmel, helvede og jorden, og forfatteren holder et friskt tempo gennem alle 3 bøger. Der er store og små kampscener, underholdende ping-pong dialog, lidt romantik og god løbende udvikling hos hovedpersonerne. 

Jeg giver denne serie mine varmeste anbefalinger. Særligt slutningen på fortællingen er lige i skabet - Tilpas overraskende og alligevel forudsigelig på den gode måde.

- Yvonne

Trilogien består af bøgerne Sjælehenteren, Døden lyver Aldrig og Dødens Engel som hver er på ca. 250-350 sider. Bøgerne er skrevet i et sprog som vil kunne læses fra 12 år+, samtidig med at den voksne læser også er godt underholdt. 

Havets kæmpe af Katja Brandis

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Bogen handler om Tiago, som et en seawalker. Det betyder at han kan forvandle sig selv ind til et havdyr. Ti...