mandag den 30. maj 2022

Eddie går hjem fra børnehave af Thomas Brunstrøm

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En morsom billedbog som er meget velegnet til højtlæsning for de mindste. 

Hvis du kender Sallys far bøgerne så kender du også Sallys uregerlige lillebror Eddie. I denne bog er Eddie hovedpersonen, og han får den ide, at han da nemt kan gå hjem fra børnehave selv 🤯

Eddie finder hjem, meeen han tager en noget særpræget rute og undervejs i oplæsningen mente Elisa på 3 år meget bestemt, at det som Eddie gjorde, DET må man altså ikke! 

Vi snakkede og grinte undervejs i højtlæsningen og vi skal helt sikkert læse flere bøger om Eddie i fremtiden. 

Bogen er sjovt illustreret af Thorbjørn Christoffersen. 

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 29. maj 2022

Hele herligheden af Marianne Iben Hansen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

De 120 mest almindelige danske ord - serveret med rim, humor og de skønneste illustrationer. 

Bogen indeholder 120 rim (+ lidt ekstra) opbygget omkring de 120 mest almindelige ord. Bogen starter ud med de letteste ord på 2 bogstaver og arbejder sig derefter fremad.

Vi har læst bogen over flere uger sammen med Katrine på 8 år. Katrine har ofte svært ved læsningen og mister normalt hurtigt koncentration, men ikke med denne bog. Udtryk som "Bare 2 sider til 🙏" og "Jeg kan godt selv 💪" fyldte pludselig vores lægestund og det har været en kæmpe fornøjelse at være den voksne og læse med på sidelinjen. 

Bogen har vores absolut varmeste anbefalinger. Læs den med dit barn, læs den med din klasse eller læs den selv - bare #læslæslæs.

Bogen er illustreret af Niels Bo Bojesen.

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 24. maj 2022

Ungeenheden af Fine Gråbøl

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Lige på og rå fortælling om livet i systemet. 

Vi følger en gruppe af unge mennesker som bor på et af kommunen sociale botilbud. Diagnoser, usikkerhed, venskab, svigt, omsorg mm fylder hverdagen. Det er hård læsning - men det er ægte.

Bogen fortælles i små kapitler - nogle gange lettere usammenhængende, men dog med en gennemgående tidslinje.

Med sine små 200 sider er bogen hurtig læst, men den efterlader et varigt indtryk og jeg forstår godt hvorfor bogen fik Bogforums debutantpris.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gads.


mandag den 23. maj 2022

Doktor Madsen har et hospital af Anne Pedersen

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om Doktor Madsen der er dyrlæge. Madsen tager sig af dyrene når de bliver syge med alt fra brækkede ben til dårlige øjne. I bund og grund er bogen en beskrivelse af hvad almindelige læger laver, pakket ind i en sød dyrehistorie. 

Herhjemme bragte historien stor glæde. Elisa på 3 år har nemlig selv prøvet at brække benet og bogen vagte derfor gensynglæde. Bogen er en fin måde at vise børn en læges hverdag på. 

Som voksen læser savner jeg måske lidt en gennemgående historie i bogen.

- Kenneth 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 22. maj 2022

Den sorte fjer af Cressida Cowell


 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Denne bog kunne meget nemt gå hen og blive en børnebogsklassiker. Bogen har i hvert fald det der skal til - En god histore, humor og karakterer man let kommer til at elske at hade, eller er det måske hade at elske 🙃

Drengen Xar er en magiker uden magiske evner, pigen Håb er en kriger med en forkærlighed for magi. Sammen drager de to på eventyr med gruppe alfer, en sovende livvagt og en ske 😉 Målet er at finde en heks, men gruppen finder mere end oprindeligt planlagt undervejs. 

Jeg grinte, jeg rystede på hovedet og jeg rullede øjne under læsningen - med andre ord, så var jeg rigtig godt underholdt undervejs. 

Bogen er læst på en weekend i sommerhuset og da jeg 3. gang spontant begyndte på en salgstale for hvorfor jeg bestemt synes Mads og Sarah skal læse bogen, så meddelte børnene mig et "Ja, ja, mor - vi HAR forstået det er en god bog 🤣

Bogen er gennemført illustreret af forfatteren selv med en skøn blanding af faktasider, almindelige illustrationer og morsomme indslag.

- Yvonne 

Bogen er første bog i serien Magikernes tid. Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 20. maj 2022

Opiumskrigen af R. F. Kuang

 Anmeldelse 1 ud af 5 stjerner 

Overdrivelser, stræberkultur og euforiserende stoffer - Det bliver et nej tak herfra.

I den første halvdel af bogen foregår handlingen primært omkring skolearbejdet. Hovedperson Rin er enten ved at læse op til en vigtig optagelsesprøve eller studere på akademiet. I denne del af bogen har jeg et alvorligt problem med fremstillingen af stræberkulturen. Rin er fra starten af bagud med lektierne, da hun modsat sine jævnaldrende ikke har gået i skole siden 3 års alderen. Det kompenserer hun for, ved at læse op i 2 år stort set uden søvn. Fx så brænder hun sig selv med et lys, hvis hun er ved at fald i søvn. 

På akademiet så passer regnskabet med døgnet timer simpelthen ikke, idet de almindelige studier beskrives som alt opslugende og alligevel så læser Rin mere end de andre, hun aflevere flere opgaver end de andre, hun træner flere timer end de andre og hun meditere i timevis osv. Kun i de få situationer hvor Rin modtager ros fra sine lærere, så synes hun selv at hun har gjort det godt nok 😔 Det sender et noget uheldig billede til læseren om, at man skal knogle sig selv halvt til døde, hvis man vil blive anerkendt. 

Bogen har derudover en abnorm mængde af overdrivelser, fx "han var højere end almindelige mænd, mindst 3 meter høj", "en trænet kriger kunne slå 4 soldater, han kunne let slå 10" osv osv. Jeg gik fuldstændig død i de mange bøjninger af god, bedre, bedst, bedre endnu, allerbedst osv

2. halvdel af bogen er primært fokuseret omkring krig. Det er blodigt og grusomt - som krig jo er, og det fungerer i starten rigtig godt. Men forfatteren vælger at krydre fortællingen med, at brugen af euforiserende stoffer er hovedpersonen adgang til guderne og sine guddommelige kræfter 🤯 Et absolut No Go i en ungdomsbog (i min vurdering)

Mod slutningen af bogen bliver beskrivekserne af krigens rædsler for voldsomme til min smag - kogte spædbørn, timelange voldtægter af kvinder og børn og menneskespisende hunde er blot nogle af eksemplerne.

Jeg ved at bogen har fået masser af rosende anmeldelser. Men herfra bliver det et klart Nej tak.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Falco og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 17. maj 2022

Holly - Hviskeleg, bomber og en hundedyr misforståelse af Pernille Bønløkke Toustrup og Sophie Souid

 Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner 

Pigen Holly har en dårlig hørelse og derfor skal hun til ørelæge for at få hendes øre tjekket. Holly får høreapparat, men det virker ikke. Derfor hjælper Hollys ven Jose hende. Jose kommer til at hjælpe lidt for godt og Holly får superhørelse.

Det skaber en masse problemer som Holly må fixe igen. Og så skal Holly også hjælpe en popstjerne som har mistet sin hund.

Bogen handler om drama og om at være anderledes. 

Bogen er super flot - helt grøn, med grønne sider 💯💚💯

- Sarah 10 år

Bogen er illustreret af Maria Buchmann

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er første bog i serien om Holly. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 15. maj 2022

Panteons prøve af Boris Hansen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Lucas, Cassandra, Ron, Theodor og Rubia fortsætter kampen for at samle tronestykker og overlever i den magiske parallelverden. Julia og Mehmet kæmpe mod en mystisk udødelig i Storbyen og Saida bekæmper sin indre blodenglen. 

Spændingen er høj, indsatsen ligeså i denne 3. og dermed 2. sidste bog i serien om Panteon-sagaen. 

Bogen består egentlig af 2 bøger, eller 2 dele og med samlet små 1000 sider betyder det også at der er masser af plads til forhistorien, og grundige beskrivelser af karaktererne og deres bevæggrunde for at gøre som de gør. 

Undervejs bliver man som læser flere gange i tvivl om hvem der er god og hvem der er ond. Man undres og man forbløffes og suges ind i historien. 

Bagsiden af det høje detaljeniveau og de mange sider er, at karaktergalleriet til tider bliver for stort, forhistorie enkelte steder lidt for lang og man sidder og savner at komme retur til hovedhistorien eller sine ynglingskaraktere.

Bogen bliver et par steder en anelse for grotesk til min smag. Der er lidt for mange klamme, og efter min mening unødvendige, detaljer om død og forrådnelse. 

Så selv om dette ikke er min ynglingbog i serien, så glæder mig stadig utroligt meget til at læse sidste bog i serien og se hvor det hele ender.

- Yvonne 

Bøgerne er udgivet på forlaget Tellerup. 


lørdag den 14. maj 2022

Hajen, der tabte en tand af Katrine Bruun

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Dette kunne sikkert have været en udemærket billedbog, men vi blev simpelthen så forvirret over at illustrationer og historie ikke passede sammen at vi glemte at nyde historie 🙃

I første halvdel af bogen har den lille gule fisk en hajfinne spændt på rykken, i sidste halvdel af bogen er finnen væk. På intet tidspunkt i historien nævnes finnen, og man får derfor ingen forklaringen på hvorfor den er med på illustrationerne. Så under oplæsningen spurgte børnene naturligvis ind til finnen igen og igen??? Hvorfor, hvorhen, hvordan? Tja - Jeg ved det ikke 🤔

Bogen er læst højt for Elisa på 3 år, Katrine på 8 år og Sarah på 10. 

Bogen er flot illustreret, har en god længde som oplæsningsbog og har flere sjove sider, hvor børnene skal finde "ting" undervejs i historien. 

Bogen er udgivet på forlaget Bruuns Books og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 13. maj 2022

I min blinde vinkel af Line Wenzel

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En bog om at turde tage sine egne beslutninger og om omverdenens fordomme. 

Katrine går på gymnasiet og hendes kommende karriere som jurist virker næsten som en selvfølge. For i en verden hvor ungdommen fyldes med begreber som videregående uddannelse, adgangsgivende karaktergennemsnit og dermed paces til at nå det hele, på den halve tid, så er der ikke altid plads til at stoppe op og mærke efter.

Katrine's historien er vigtig. Meget vigtig. Vi skal ikke alle være jurister. Der er lige så meget brug for dygtige tømre, SOSUer og andre vigtige uddannelser. Og der er brug for at vores unge mennesker kan spejle sig i fiktive karakter som tør gøre op med uddannelsessnopperiet - Så hurra for Katrine og hendes historie. 

Som altid så tager denne forfatter's bøger mig med storm. Sproget er flydende, karakterene troværdige og handlingen beskrevet uden for meget udenom snak. Og så er bogen faktisk også morsom et par steder 😉 En rigtig god kombination. 

Læs den - eller giv den til din teenager 👍

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 12. maj 2022

Simon - Jeg vil ikke i Skole af Stephanie Blake

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Vi er simpelthen vilde med de farverige og sjove billedbøger om den lille kanin Simon 😊

Simon er lidt nervøs for at starte i skole, så selv om hans mor og far siger at han nu er en stor dreng, så vil Simon ikke afsted. 

Som altid med Simon-bøgerne, så kommer bogen budskab ud på en humoristisk måde. Simon svare gentagne gange "Hvad snakker du om?" og under oplæsningen fangede børnene hurtigt fidusen og råbte med 😁

Heldigvis går det Simon godt i skolen 👍 og herhjemme har vi fået endnu en Simon bog som kommer direkte på favorithylden.

Bogen er udgivet af forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 10. maj 2022

Gro af Adam O.

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En bog som er velegnet fra 8 år og op, men med en historie som gør at den voksne læser også får noget at tænke over.

Pigen Gro er vansiret og bliver derfor drillet i skolen. Hendes mor er på piller og hendes far er død. Hendes hund er syg og hun ser selv syner... At dette er startet på en historie som går lige i hjertet og som både er smuk, tankevækkende og kærlig er svært at forstå. Men det er den!

Gro's historie er fyldt med eventyrlige fortællinger. Den er fyldt med magi og håb. Med stærke karakterer og med mod, og så har den en morale som vil få alle bogelskere til at smile. 

Jeg vil sammenligne bogen med Michael Endes fortælling om Momo, og i den sammenligning ligger der en kæmpe ros. For ligesom Ende, så formår Adam O. at skrive en bog som kan læses af store og små og hvor begge typer af læsere vil kunne se sig selv i fortællingen. 

1000 tak for historien kære forfatter, og må der gro en masse flere historier frem fra dig.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Høst og søn og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 8. maj 2022

Stjernevenner - Mørk magi af Linda Chapman

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Sanne, Maja, Inger og Lotte er bedste venner. Sammen bekæmper de skyggeånder. Sannes stjernedyr er en hjort som hedder Pil. Majas er en Ræv som hedder Bregne. Ingers er en kat som hedder Skovsyre og Lottes er et egern som hedder Enebær. 

På et tidspunkt sker der en masse ting og de finder ud af, at Maren er ond og har en mørk krystal som hun bruger til alle mulige onde ting. Maren fanger fx deres stjernedyr i en glaskugle.

Jeg kan godt lide bogen fordi at den handler om magidyr der kan tale. Det er også spændende at læse en historie om at nogen man stoler på kan svigte en.

-Sarah 10 år

Bogen er flot illustreret af Lucy Fleming.

Bogen er 4. bog i serien Stjernevenner. Bogen er skrevet i Lix 24 og er udgivet på forlaget Gads Børnebøger 

fredag den 6. maj 2022

Seawalkers 2 - Giftigt møde af Katja Brandis

 Anmeldelse 5 ud ad 5 stjerner 

Bogen handler om Tiago som er halvt menneske og halvt tigerhaj. Tiago går på en skole hvor de andre elever også er halvt dyr. Det er ikke alle der er glade for at have ham på skolen. 

Der er nogle mennesker der hælder kemisk affald i havet og det besluttet Tiago og hans venner sig for at prøve at stoppe. Men der skal en plan til, og først skal se også finde ud af hvilke menneskerne det er som gør det.

I mens alt det sker, så har Tiagos onkel problemer med at finde et hus.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er spændende og der sker hele tiden noget. Jeg synes de små billeder af dyr i bogen er pæne.

- Mads 11 år.

Bogen er illustreret af Claudia Carls. 

Bogen er 2. del af serien Seawalkers og er udgivet på forlaget Straarup og Co. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 


torsdag den 5. maj 2022

Alvildas store bog om rummet

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Masser af detaljer, masser af lærdom og et helt utroligt indbydende design. 

Bogen er en flap-bog, men det unikke udtryk gør, at den skiller sig ud fra mængden. Ud over almindelige flapper, så er der huller og undersider. Flapper som omdanner siden til noget nyt m.v.

Bogen er læst højt for Katrine på 8 år, Sarah på 10 år og Mads på 11 år. Børnene var helt opslugt af bogen - udtryk som lyshastighed, dværgplanet og solpletter blev begærligt slugt og fordøjet. 

Som oplæser er det en fornøjelse at læse en bog op som på en sådan måde griber børnene. Bogen får vores varmeste anbefalinger. 

Bogen er illustreret af Gail Armstrong

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 4. maj 2022

Prinsen af Ondskab af Holly Black

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

En sur teenager, alt for mange ligegyldige beskrivelser af kjoler, mad og møbler og 10.000 fe-prinser som alle konkurrere om at være den ondeste. Læg dertil en noget utroværdige kærlighedshistorie 😖 Som I nok kan høre, så er jeg ikke imponeret over denne læseoplevelse 🤨

Jude er opvokset i fe-riget Faerie, som hun er blevet bragt til imod sin vilje, efter at hendes bonusfar har kidnapper hende og hendes søskende og stået deres mor ihjel. Jude oplever konstant grusomhed fra feerne, men alligevel er det hendes drøm engang at blive et fuldgyldigt medlem af fe-kongens hof. 

Spoiler alert (næste 2 afsnit)

Jude er dygtig til alt 🙄 - hun er smuk, god til at slogs, en dygtig statek, hun kan snige sig ind på alle osv osv. Hendes eneste ulempe er at hun er menneske/dødelig og dermed modtagelig for fe-magi (men bare rolig den del bliver også fixet). Vores heltinde skulle jo nødigt møde for meget modstand 🤨

Kærlighedshistorie er et kapitel for sig (og ikke et godt et). Jeg er med på ideen om enemy to lovers tankegangen, MEN at nå dertil på under en side er simpelthen utroværdigt. 

Ikke alle bøger er for alle, den her er bestemt ikke noget for mig, måske min teenager vil overtage 🤔

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget CarlsenPuls.

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner En mesterværk ud i ordentlighed overfor vores medmennesker. Atticus, den lokale advokat, opdrager 2 børn alen...