fredag den 27. marts 2026

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden.

Bogen foregår delvist i fortiden hvor vi følger landmanden Erik igennem det hårde arbejde med at etablere sig som landmand, og delvist i nutiden hvor vi følger hans søn folketingspolitikere Svend.

Bogen giver et godt indblik ind i landbrugets udvikling i Danmark, ligesom den har fine sidehistorier om politik, far/datter forhold m.v.

Jeg nød læsningen af bogen. Vekseln mellem fortid og nutid i fortællingen var veludført. Karaktererne troværdige og stemningen i de forskellige scener fint beskrevet. Alt i alt en anbefaling herfra.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof 


mandag den 23. marts 2026

Historiebageren af Carsten Henn

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En fin historie om menneskeskæbner og om at ture ændre retning når livet kræver det - og så selvfølgelig om brød.

Da Sofie tvinges til at tage et arbejde som bager har hun ikke spist brød i flere år. Den lidt ældre bager Giacomo får hende lige så stille til at sænke paraderne, og frem hæver et særligt venskab, som hjælper dem begge med at lægge fortiden bag sig.

En varm anbefaling til dig som er på udkig efter en kort hyggelig historie med en fin morale. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 20. marts 2026

The wise man's fear af Patrick Rothfuss

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

 Forventningerne var tårnhøje da jeg begyndte læsningen af denne bog, fordi første bog i serien var ualmindelig god, men desværre så havde 2er ikke helt samme wow effekt på mig 😭

Misforstå mig nu ikke, der er her tale om en rigtig velskrevet bog. Troværdige karakterer, en imponerende worldbuilding og masser af handling, men (for der er et men og et temmelig stort et af slagsen) hovedhistorien som starter stille op i bog 1 i serien får stort set ikke lov til at fylde. (OBS spoiler) Vi får ikke meget mere at vide om de menneskelignende skabninger som hovedpersonen har gjort det til sit livsværk at jagte. Vi finder ikke ud af ret meget om hvorfor hovedpersonen pt tilbringer sine dage som krovært i en lille landsby, og det er ærgerligt, for det er DEN historie jeg gerne vil vide mere om. Så kunne jeg godt have undværet nogle af de temmeligt lange sidehistorier om hvordan hovedpersonen engang var ung og lærte diverse færdigheder. 

Om jeg nogensinde får mere at vide er svært at sige, for forfatteren har endnu ikke udgivet næste bog i serien, men jeg krydser fingre for at den udkommer en dag.

- Yvonne 

Bogen er 2. del af The Kingkiller Chronicle.

mandag den 16. marts 2026

Nordlys 8, Rejsen til Røros, af Malin Falch

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Nordlys tegneserien er fantastisk, men jeg ved ikke om jeg ser et behov for at den fortsætter i det uendelige. 

Den oprindelige historien om Sonja og hendes møde med den smukke naturige parallelverden Jotundalen sluttede egentlig i bind 6 af serien. Forfatteren har dog valgt at fortsætte historien og lade Sonja vende tilbage til dalen som lidt ældre pige. Selv om jeg til hver en tid vil læse med og nyde gensynet med Nordlys universet, så har historien egentlig ikke, som jeg ser det, meget mere at byde på. 

Dertil kommer at illustrationerne har mistet lidt af deres oprindelige detaljegrad og det er ærgerligt. 

En middel læseoplevelse. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar 

søndag den 8. marts 2026

Et ord for blod af Faysa Idle

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Jeg indrømmer at jeg startede læsningen ud med at være skeptisk- For hvad kan en somalisk gangster tøs fra Sverige egentlig have at sige som kan interessere mig en midaldrende vestjysk kone? Derfor vil jeg starte min anmeldelse med en undskyldning til den modige unge kvinde som forfatteren viste sig at være. Vi er mange som kan lære meget af hendes fortælling.

Handlingen starter ud med beskrivelser af en opvækst med vold, kriminalitet, opdagelsesrejse og hashmisbrug. Derfra går den over i et indefra billede af en blodig bandekonflikt og et samfund som ikke formår at få stoppet uddviklinen heri og aldrig kommer tæt på at kunne rumme de bagvedliggende faktorer. 

En klar anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Harper Collins. 

Drengen i maskinen af Adam O.

  Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner  Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne ...