fredag den 27. december 2019

Snesøsteren af Maja Lunde


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Den skønneste, mest hjerteskærende og bedste julehistorie jeg længe har læst. Jeg startede egentlig med at læse denne bog højt for mine børn på 6, 7 og 9 år, men historien var lidt for barsk, så slutningen endte med kun at blive læst af mig selv og af min ældste datter på 13 år. 

Vi følger drengen Julian som har mistet min storesøster til sygdom og nu vil julestemningen ikke rigtig indfinde sig hos de tilbageværende 4 familiemedlemmer. Julian møder i december en pige, en ganske særlig pige, som hjælper ham med at finde sig til rette med sin sorg, og derigennem gør hun Julian i stand til, at bringe juleglæden tilbage til familien. Den historie går altså lige i mit moderhjerte. 

Bogen indeholder et væld af fantastiske illustrationer lavet af Lisa Aisato - Billederne er i lige så høj grad som selve historien skyld i, at denne bog får 5 ud af 5 stjerner. 

- Yvonne

onsdag den 25. december 2019

Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En anderledes, blodig og underholdende julekalender-bog med 25 kapitler. Jeg læser som regel mindst en kalenderbog i december, og Julemandens Død var forfriskende anderledes. For selv om der er både nisser, jul og legetøj med i historien, så er fokus på gru og blodig uhygge - et ubemærket udgangspunkt for den læser som har lyst til at prøve noget helt nyt.

-Yvonne

tirsdag den 10. december 2019

Trilogien Fortællinger fra Døden af K.L. Berger


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En rigtig god ungdomsfantasy serie. Vi følger på skift de 3 hovedpersoner Raven, Zeph og Dalia som hver i sær er en sær blanding af engel, dæmon og menneske. Vi bevæger os mellem himmel, helvede og jorden, og forfatteren holder et friskt tempo gennem alle 3 bøger. Der er store og små kampscener, underholdende ping-pong dialog, lidt romantik og god løbende udvikling hos hovedpersonerne. 

Jeg giver denne serie mine varmeste anbefalinger. Særligt slutningen på fortællingen er lige i skabet - Tilpas overraskende og alligevel forudsigelig på den gode måde.

- Yvonne

Trilogien består af bøgerne Sjælehenteren, Døden lyver Aldrig og Dødens Engel som hver er på ca. 250-350 sider. Bøgerne er skrevet i et sprog som vil kunne læses fra 12 år+, samtidig med at den voksne læser også er godt underholdt. 

onsdag den 27. november 2019

Batman - Den lange Halloween af Jeph Loeb og Tim Sale


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Batman der skal redde Gotham City for en morder der går rundt og dræber folk.
Jeg kan ikke så godt lide bogen fordi  jeg synes der er for meget blod med. 
Ellers synes jeg den er nice nok - altså fed nok.
- Mads 9 år

Tegneserie på 370 sider

mandag den 25. november 2019

Anmeldelse af Villads fra Valby holder jul af Anne Sofie Hammer


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg synes at bogen er god fordi den er spændende og sjov. Den handler om Villads. Det er den 1. december. Villads glæder sig til jul, i pakkekalender for han en snekugle. Den var fin. 
Mormor og morfar kommer på besøg. Mormor giver Villads en ide. Den aften er han inde hos sin lillesøster og fortæller hende om jul, der er hyggeligt 

- Sarah 7 år

Bogen har 25 kapitler og er på ca. 130 sider inkl. billeder. Bogen egner sig til børn på ca. 7-10 år, eller som højtlæsning for de 5-6 årige. 

søndag den 24. november 2019

Anmeldelse af Cyprianus Heksens Bog af J.L.Stricker


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg synes bogen er god fordi Silje og Peter og Markus næsten altid har en ide. 
Jeg kan også godt lide bogen fordi de skal ud og finde bogen Cyprianus. 
På rejsen møder de en masse farer.

- Mads 9 år

Bogen er første del af Mysterier på Hvidegaard. Bogen er på 220 sider og er egnet fra ca. 9 år.

mandag den 18. november 2019

Anmeldelse af Roser & Violer af Gry Kappel Jensen


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen er hverken rigtig god eller rigtig dårlig. Sådan lidt en mellemting, hvor jeg bagefter sidder tilbage og er lidt forvirret over hvem bogen prøver at henvende sig til. Historien er spændende, men ikke som sådan dyb. Fortællestilen er behagelig og karaktererne nogenlunde interessante at læse om.

Vi følger 4 piger i alderen 16-18 år som går på første årgang på en kostskole. Allerede her er plagiatet fra Harry Potter serien temmeligt tydeligt. Skolen har 4 linjer og kun børn med magiske evner kan komme ind..... Lyder det lidt bekendt.... Øh, ja. Og sådan fortsætter det ellers bare. Der er selvfølgelig en lærer på skolen som delvist bekender sig til den mørke side af magien, og så er der en kat der bliver overfaldet på gangen og hængt op..... Ja, ja, ja Jeg HAR læst Harry Potter og de vises sten (flere gange). Jeg har ikke brug for en fordansket udgave.

Hvem henvender bogen sig egentlig til? - Sproget og fortællestilen er egnet til de 11-15 årige, men pigerne i bogen er 16-18 år og enmer som kærester og mulig sex bliver berørt, så måske ikke de 11-13 årige alligevel??? Derudover har en af magi-grenene på skolen elementer hvor eleven skær i sig selv (Blodmagi) og det er, efter min mening, absolut uegnet for børn i alle aldre.

- Yvonne

Bogen er første del i Rosenholm Trilogien.

lørdag den 16. november 2019

Anmeldelse af Ildprøven af Lene Kaaberbøl


Anmeldelse: 4 ud af 5 stjerner

En rigtig god historie. Fortalt med Lene Kaaberbøls fantastiske evne til at holde sin læser fanget fra første afsnit til sidste punktum.

Vi følger den unge Clara som erfarer at hun er vildheks og derfor skal ud og bo på landet hos sin moster Isa for at lære sine evner som heks at kende. Clare bliver i bogen venner med dyrene omkring gården, hun må igennem en farlig ildprøve for at bevise sit vær, ligesom hun må kæmpe mod den onde heks Kimæra. Clare får hælp undervejs af både dyr og vildhekse. En rigtig feel good historie :-)

- Yvonne

Bogen henvende sig primært til de 10 -13 årige - men er bestemt også underholdende for den voksne læser. Bogen er på 157 sider og er første del af serien Vildheks. 

torsdag den 14. november 2019

Anmeldelse af Det Hemmelige Rige: Boblevulkanen af Rosie Banks


Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Ella, Sofie og Jasmin er inviteret til fest i det hemmelige rige. Men så kommer den onde dronning og kaster en besværgelse over Kong Munter. Pigerne skal ud på mission for at finde et stykke bikage fra Boblevulkanen og de får hjælp af skov pigen Clara. Den onde dronning kaster en besværgelse over Clara, så hun ikke kan huske vejen. Ella, Sofie og Jasmin må derfor løse en gåde for at redde Clara og Kong Munter.

Jeg kan godt lide bogen fordi billederne ikke har farve på og fordi pigerne skal finde noget.

- Sarah 7 år.

Bogen er 7. del i serien om Det Hemmelige Rige. Bogen er på 113 sider inkl. billeder og henvender sig primært til piger på 7-10 år.

mandag den 11. november 2019

Anmeldelse af Jernkongen af Julie Kagawa


Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Det var en kamp at komme igennem bogen. Forfatteren har valgt at genbruge dele af universet fra en Skærsommernats drøm - men formår aldrig at gøre universet til sit eget. Jeg sidder som læser flere gange undervejs og føler at det ikke er ægte nok. Forhistorien og figurernes bevæggrunde bliver ikke beskrevet særligt godt - så jeg står som læser tilbage og kan ikke forstå de valg de tager tager undervejs. 

Og kærlighedsforholdet er helt til H... Han er smuk, ond og opføre sig forfærdeligt - Hun er den almindelige pige som altid gør det rigtige = og ud af det blå er de evigt forelskede.... Hvorfor? 

Dertil kommer en oversættelse med et ualmindeligt stort forbrug af kommaer. Jeg kommer helt sikkert ikke til at læse flere bøger i denne serie.

Eneste grund til at bogen får 2! stjerner er, at den kun var ca. 360 overkommelige sider og at den har en flot forside.

- Yvonne

Bogen er første del i Iron Fey Serien

fredag den 8. november 2019

Anmeldelse af RASERI af Monica Isakstuen


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen er forholdsvis kort og hurtig at læse. Alligevel formår den at sætte mange tanker i gang hos læseren. Vi følger hovedpersonen - en mor til 3 små børn og hendes kamp med vreden. Bogen er skrevet i mange korte afsnit, hvor vi følger tankerne hos vores hovedperson. Bogens tema er raseriet, usikkerheden, kærligheden og magtesløsheden over hverdagens udfordringer. 

Jeg kan rigtig godt lide bogen - den var måske ikke helt hvad jeg havde forventet, men det gør ikke noget, for så var den så meget andet! 

Det er ikke sidste gang jeg læser noget af Monica Isakstuen.

- Yvonne 

søndag den 3. november 2019

Anmeldelse af Menneskejægeren 1-3 af Jan Kjær


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg kan godt lide bøgerne fordi at der er meget vold med. Jeg kan også godt liden dem fordi Luka drager lagt væk fra sin hjemby for at finde sig en læremester, og sammen med sin nye læremester og pigen Selina skal de redde kongen fra at dø. Jeg kan godt lige de “spørgsmåls-kasser” som alle bøgerne starter med. Jeg kan også godt lide at der er talebobler på nogle af tegningerne i bøgerne.
- Mads 9 år

De 3 bøger er samlet i én bog - Den samlede bog er på i alt 330 sider inkl. sort/hvid billeder.

Anmeldelse af Silje og Kattehjemmet, Den nye kat af Michella Rasmussen


Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Bogen starter med at der snart kommer kommer nye killinger på kattehjemmet. Farmor som ejer kattehjemmet brækker sin hofte, så for at kattehjemmet ikke skal lukke bliver Nadja og Silje nød til at passe kattehjemmet. Pigerne laver et loppemarked for at deres klasse kan kommer på hyttetur og for at spare sammen til at kattehjemmet kan få en løbegård. Bogen slutter med at killingerne bliver født og Silje døber den ene kat mini Kamma.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er tyk og at der er ikke nogle billeder i. Bogen er nærmest ligesom virkelighed og det kan jeg godt lide. 
- Sarah 7 år. 

Bogen er på 155 sider og egner sig til børn på ca. 7-12 år.

lørdag den 2. november 2019

Anmeldelse af 2 bøger om Sallys Far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen



Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Sallys far er langt ude i skoven:
Sallys far er træt af, at Sally og lillebror spiller IPad hele tiden, så han tager dem med ud for at få noget frisk luft. Sallys far kan ikke så godt bygge teltet op. Og så spiser han også brændenælder. Det er sjovt at Sallys far gør tingene på “den gamle måde”. Og så tror Sallys far, at der er monstre i skoven.

Sallys fars fede ferie:
Sallys skal på et fly - de skal ud og bade. Sallys far laver bomber i svømmingpoolen og Sallys far bliver solskoldet. De spiser pomfritter og så spiser Sallys lillebror alle pandekagerne. Sallys har en god ferie og vil ikke hjem, for hun hader regnvejr.

- Katrine 6 år. 

Bøgerne om Sallys far er den slags bøger som børnene låner igen og igen og igen på biblioteket - heldigvis så er de også den type bog som man som voksen sidder og smiler af at læse højt. Bøgerne er fulde af god humor og også en hel del sandhed om, hvordan vi voksne nogle gange opfører os ret tosset.

Sallys far er langt ude i skoven og Sallys fars fede ferie er læst højt af en voksen - bøgerne er læst færdig på 10-15 minutter (god godnathistorie længde) og er fyldt med fede billeder som indeholder mange detaljer.

torsdag den 31. oktober 2019

Anmeldelse af Den Tatoverede Mand af Peter V. Brett


Anmeldelse: 4 ud af 5 Stjerner

En god bog, skrevet i et behageligt og letlæseligt sprog som gør at siderne flyver afsted. Forfatteren er god til at give både sine hoved-karakterer, såvel som bi-personer dybde.

Vi følger på skift de 3 personer Arlen, Leesha og Rojer. Forfatteren beskriver indgående hver af personernes baggrund, og de er alle 3 meget sympatiske og interessante. Dette betyder, at jeg som læser hurtigt får et ønske om, at lære Arlen, Leesha og Rojer og deres verden bedre at kende. Universet er fyldt med død og ødelæggelse pga en demonplage som hærger hver eneste nat. Ud over tilstedeværelsen af en masse dæmoner, så virker bogens univers dog lidt for “almindeligt” og til tider kedeligt i sin opbygning.

Historien i bog 1 strækker sig over en periode på 15 år og alligevel synes jeg til tider, at historien går for langsomt frem. Det er meget det samme om og om igen: “nat - dæmoner - død” forfra “nat - dæmoner - død”. Enkelte kapitler i bogen slipper dette mønstre fuldstændig, og disse steder står for mig, som nogle af bogens bedste afsnit.

Jeg har tænkt mig at læse bog 2.... men jeg hungrer ikke efter mere lige nu, så måske i 2020 engang.

- Yvonne

Bogen er på 691 sider og er første del af The Demon Cycle.

torsdag den 17. oktober 2019

Anmeldelse af Viljetyven 1,2 og 3 af Jan Kjær


Anmeldelse 5 ud af 5 Stjerner

Viljetyven 1: Da kriger-Nomerne skal have våben får Elmo ikke noget fordi han er så klodset. Elmo og Noma skal ud på en mission. Det er lidt skørt af prinsesse Zika giver Elmo en gren som våben. 

Viljetyven 2: Elmo og Noma har næsten lige mødt Skade, Gilbert og Nestor. Sammen skal de ud og finde Solsværdet for at kunne bekæmpe Skyggekongen.

Viljetyven 3: Det er kun Noma der ved hvem der skal bære Solsværdet for hun har set mærket på en af de andre. Vi finder også ud af Nestors hemmelighed. Til slut skal de alle kæmpe mod Skyggekongen og vi finder ud af hvorfor Elmo fik en gren af prinsesse Zika.

Vi synes at bøgerne er gode fordi de handler om Nomerne. Vi kan godt lide billederne. Bøgerne er skrevet så man hele tiden har lyst til at læse næste kapitel og næste bog. Og fordi der er en lilla Nom med - det er den eneste lilla Nom vi har hørt om.

- Sarah 7 år og Mads 9 år.

Bøgerne er på ca. 85 sider hver inkl. mange flotte farve fotos. Vi har læst bøgerne flere gange - både som højtlæsning og nu har Sarah og Mads også læst dem selv. Vi er særligt glade for de her 3 bøger fordi vi er så heldige at Jan Kjær har tegnet og skrevet en hilsen til Sarah og Mads indeni bøgerne. Det synes børnene og deres venner er Nice :-)

Anmeldelse af Matilde Mus på fisketur (Billedbog)


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Det var godt at Mathilde Mus til sidst fik fiskefrikadeller. Jeg synes det var synd for Mathilde Mus at Anden og Køen grinede af hende. Og det var synd at Mathilde Mus ikke fangede nogle fisk da hun var på fisketur. Men det var godt hun fik et bad da hun kom hjem.
- Katrine 6 år

Bogen er læst højt af en voksen. Bogen er skrevet således at barnet selv skal være med at at læse, idet bogen har erstattet flere ord af billeder. Dette fungerer rigtig godt. 

onsdag den 16. oktober 2019

Brødre af Blodet (hele serien ) af Eva Egeskjold


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bøgerne handler om vennerne Laust og Bjarke som skal ud på en mission. På turen oplever de en masse fare som gør bøgerne spændende. Der er både en konge og en troldmand med i bøgerne. Jeg synes at der er masser af blod i bøgerne og det kan jeg godt lide. Min ynglings bog er nr. 5.
- Mads 9 år.

Serien består af 5 bøger på hver 47 sider med mange flotte illustrationer af Iona Brinch. Serien henvender sig primært til drenge på ca. 8-12 år.

tirsdag den 15. oktober 2019

Blodets Sti af Tobias Stenbæk Bro


Anmeldelse 5 ud af 5 Stjerner

Jeg er hooked! Simpelthen Hooked! Jeg er vild med karaktererne, med universet og så er historien sindssygt spændende. Tobias Stenbæk Bro skriver dansk fantasy for voksne og han gør det brand godt. Det er råt - der er sex, blod og magtkampe og jeg ser frem til at følge eventyret igennem de kommende bøger.

Vi følger de 3 brødre Rodrik, Cedrik og Stormfrik på deres rejse tværs gennem Vestagamore. Brødrene er på flugt fra deres faders morder, og samtidig er de på jagt efter hævn og svar på familiehemmeligheden. Dette giver en god afveksling i bogen, hvor scenerne skifter mellem flugt, kamp og jagt - krydret med god historie fortælling.

Undervejs udvikler de 3 brødre sig - de træffer valg man som læser både er enig og uenig i, og man begynder så småt at ane, de mænd som de unge brødrene måske kan gå hen og udvikle sig til med tiden.

- Yvonne

Blodets Sti er andet bind i fantasyserien “Et varsel om Storm”.

søndag den 13. oktober 2019

Det Hemmelige Rige 5 og 6 af Rosie Banks


Anmeldelse 5 ud af 5 Stjerner

Bog 5: Ella, Sofie og Jasmin skal besøge det magiske bjerg. Da pigerne kommer op på bjerget er der ikke nogle nisser. Pigerne besøger Kong Munters sneslot for at finde nisserne. Pigerne skal ødelægge en tordenkile og hjælpe med at tø verdenen op igen. Det gør de ved hjælp af et forstørrelsesglas og solen. 

Bog 6: Ella, Sofie og Jasmin møder nogle feer på en strand. Feerne skal holde fest. Pigerne skal finde den 6. tordenkile og ødelægge den. Dronningens onde hjælpere har taget feernes gyldne sand og det skal pigerne hjælpe med at få tilbage - ellers så mister feerne deres magi. Feen Pil hjælper pigerne med at få det gyldne sand tilbage.

Jeg synes bøgerne har mange fantastiske billeder. Det er sjovt at der er opgaver bag i bøgerne. Og jeg kan godt lide de små fakta bokse som er i bøgerne. Det er sjovt at det kun er pigerne der kan løse opgaverne.

- Sarah 7 år

Det Hemmelige Rige 5 - Det Magiske Bjerg og Det Hemmelige Rige 6 - Glimmerstranden er hver på ca. 100 sider inkl. billeder. Bøgerne henvender sig til piger på 7-9 år.


torsdag den 10. oktober 2019

Jammers Minde - en grafisk roman af Allan van Hansen


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Efter at have set “Øgendahl og de store forfattere” på DR sad jeg tilbage med en følelse af, at “man burde jo nok læse nogle af de store klassiske danske litterære værker!”...... Meeen faktum er at jeg læser om aftenen, når ungerne er lagt i seng, efter en lang arbejdsdag, og efter at have udført diverse huslige pligter. Dvs jeg er træt! Så hvis bogen bliver for tung, falder jeg i søvn på side 4!

Men en grafik roman - det kunne jeg godt lige overskue. Så jeg gav Allan van Hansens Jammers Minde en chance. 

Bogen var middel god - ikke noget at råbe hurra for, men heller ikke dårlig. Tegningerne var udmærkede, men ikke spektakulære. Blandingen mellem tekst, tegning og dialogbokse fungerede ok, men så heller ikke mere end det. 

Alligevel får bogen 3 stjerner - primært fordi den gav mig muligheden for at lære Leonora Christina Ulfeldt lidt bedre at kende - også når jeg nu ikke magter at kaste mig over originalværket af prinsessen selv.
- Yvonne

mandag den 7. oktober 2019

Villads fra Valby som Dyrepasser af Anne Sofie Hammer


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg kan godt lide at Villads får et marsvin. Villads skal give marsvinet mad og bygge hule til det. Villads tror marsvinet er væk, fordi han havde glemt at lukke lågen, men heldigvis var marsvinet ikke væk. Villads rydder op på sit værelse, da han skal lede efter marsvinet.
 - Katrine 6 år

Bogen er læst højt af en voksen - Bogen er med mange flotte tegninger, men også en del tekst, så den egner sig bedst som højtlæsning for de lidt større børn (5-7 år), da man skal kunne sidde stille og lytte med i ca. 20 min. Villads fra Valby er en serie af dejlige og morsomme bøger som vi har læst mange mange gange for vores børn. Serien får stor ros herfra.

Snesøstre 4: Det Fortryllede Vandfald af Astrid Foss


Anmeldelse: 5 ud af 5 Stjerner

Jeg kan godt lide at snesøstrene snyder den onde Veronika. Og at den ene søster kan forvandle sig til dyr. Hun forvandler sig til en ørn og flyver efter Veronika. Veronika vil tage magten over øen - men det stopper Snesøstrene hende i. 
- Sarah 7 år

Bogen er på 126 sider inkl. enkelte billeder. Bogen henvender sig særligt til piger på 7-10 år.

torsdag den 3. oktober 2019

Væddermændenes Nat af Tobias Stenbæk Bro




Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

WOW - og jeg gentager lige WOW!!! Den her bog er intet mindre end fantastisk. Jeg vil gå så langt som til at sige, at Væddermændenes Nat er den bedste bog jeg har læst i år. Tobias Stenbæk Bro har et flydende sprog som formår at male storslåede billeder i mit hoved - og det er jo netop det de virkelig gode bøger skal kunne. 
De 3 brødre vi følger i bogen er sympatiske og godt beskrevet af forfatteren. Brødrene fremstår på en gang som de her fantastiske helte og samtidig som helt almindelige unge knægte med drømme og ambitioner for fremtiden. Bogens fantasyunivers har enkelte fantastiske elementer - men fremstår alligevel jordnært og særdeles troværdigt i sin opbygning.
Alt i alt er kun tilbage at sige: Gudskelov for at jeg også har bog 2 stående på min boghylde, for jeg må have mere af denne historie og det NU!
- Yvonne

Bogen er på 316 almindeligt beskrevne sider og egner sig for læsere på 15+. 

onsdag den 2. oktober 2019

Den Gyldne Skål - Dæmonporten bog 1-4 af Peter Gotthardt


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bøgerne hovedpersoner Fem, Morgengry og Kokoro oplever en masse spændende oplevelser bl.a. monstre og uhyrer som de skal kæmpe imod. Jeg kan godt lide bøgerne fordi de er spændende.
- Mads 9 år  

Borgerne har hver på ca. 70 sider inkl. flotte farvebilleder og kan læses fra ca. 7 år og op.

Prinsesse Enhjørning 1 + 2 af Peter Gotthardt


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Mange mange flotte billeder. Og meget fantasi. Jeg kan godt lide den onde troldkvindens Skarntydes hemmelige slot. Det er spændende at troldkvinden er efter enhjørningen. Jeg kan også godt lide at der er en som gerne vil beskytte enhjørningen Ena.
- Sarah 7 år

Prinsesse Enhjørning: Storskovens Vogter og Troldkvindens Jægere - begge bøger er på ca. 70 sider inkl. en del flotte farvebilleder. Bøgerne kan læses fra ca. 7 år og op.

mandag den 30. september 2019

American Gods af Neil Gaiman


Anmeldelse: 4 ud af 5 stjerner

De gamle guder mod de nye, nordisk mytologi, krimi, suspense. Denne bog stikker i mange retninger og er mangefacetteret. Måske også for mange. Generelt er Neil Gaiman en spændende forfatter der bliver ved med at holde læserens interesse, og denne bog er ingen undtagelse. Den har et fantastisk univers af spændende personer og bi-personer. Alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af, at den ikke når helt i mål. 
- Kenneth

søndag den 29. september 2019

Ulven og ællingen af Marie Duedahl (Billedbog)


Bogen er god fordi ællingen får nogle venner. Jeg kan godt lide når ællingen i bogen bliver til en stor svane, fordi den stadig er sød ved sine venner.
 - Katrine 6 år

Bogen er læst højt af en voksen. Bogen handler om venskab - sat op i en fantasyverden hvor dyrene er på instragram. Jeg (mor) synes bogen var ganske forfærdelig.

Ponyhjerte - Anna finder en pony af Usch Luhn


Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Anna drømmer om at få en hest og tegner den i en tegneblok. Pludselig møder hun hesten ude i skoven og de to bliver mega gode venner. Jeg kan godt lide bogen fordi den handler om heste og fordi bogen er spændende og sjov. Anna får lov til at ride og det kan jeg godt lide. Jeg vil gerne læse flere “ponyhjerte” bøger.
 - Sarah 7 år

Bogen er på 117 sider - mest tekst men med få billeder. Bogen er en rigtig pigebog for de 7-10 årige.

onsdag den 25. september 2019

Anmeldelse af Monster jagten - Kentauren Tagus af Adam Blade


Anmeldelse: 4 ud af 5 stjerner
Den handler om Tom og Elennas eventyr,  for at befrie monsteret kentauren Tagus der bliver holdt fanget af noget magisk. Jeg vil ikke røbe mere nu, men kan fortælle at det bliver spændende.
Jeg kan godt lide at der er en tam ulv med i bogen som hjælper heltene. 
 - Mads 9 år

Bogen er nr. 4 i serien Monster Jagten af Adam Blade. Bogen er på 110 sider - en blanding af tekst og billeder. Bogen henvender sig primært til drenge på 9-12 år.



tirsdag den 24. september 2019

Anmeldelse af Matilde Mus får en opgave (Billedbog)


Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Den er virkelig god. Billederne er flotte. Det er sjovt at jeg selv skal sige ordene:


- Katrine 6 år

Bogen er læst højt af en voksen - barnet skal så selv sige de ord som er tegnet ind i teksten. Det giver en anderledes måde at læse højt på som fungerer rigtig godt for et barn som gerne selv vil være med, men som ikke har lært at læse endnu. 

mandag den 23. september 2019

Anmeldelse af Snesøstre 3: Den frosne regnbue af Astrid Foss


Anmeldelse: 5 ud af 5 Stjerner
Jeg har også læst Snesøstre 1 og 2. Bog 3 er god fordi der er meget fantasi i bogen. Der er en ond person som er imod snesøstrene, og så skal de finde en kugle. Jeg vil også læse bog 4.
- Sarah 7 år



søndag den 22. september 2019

Anmeldelse af Mindelandet 1: Dronningernes Erindringer af Line Wenzel


Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

God bog om venskaber og om at gøre “det rigtige”. Bogen er letlæselig (12+) , men historien er dyb nok til at den voksne læser også er godt underholdt.
Vi følger den 17 årige prinsesse Tella fra landet Sunira. Tella kastes ud i et eventyr med trolddom og bedrag. Hun vokser med opgaven (som alle gode heltinder gør) og finder undervejs i eventyren både nye venner og sandheden om sin familie.
- Yvonne




Anmeldelse af Summoner 1: Hidkalderen af Kristoffer J. Andersen

Tilføj billedtekst
Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Jeg synes seriøst den var vild god. Den kunne ikke have været bedre.
Jeg synes at historien med kortene var rigtig spændende... Og at kortene kan angribe, det kan jeg godt lide.
- Mads 9 år

2 × letlæsningsbøger af Ry Kristensen

  Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner  Bøgerne har max 2 bogstaver i alle ord og det gør dem lette at læse for begynderlæseren. Ord gentages ofte,...