søndag den 30. maj 2021

Ræven der blev fyret af Anton Ian Nielsen

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

En billedbog som handler om en ræv der bliver fyret fra sit job i hønsegården. Ræven plejede at regne med tal i hønsegården. Ræven tør ikke fortælle sin kone at han er blevet fyret, fordi de snart skal have en unge og de lige har købt et hus. 

Ræven leder efter et nyt arbejde, men finder ikke noget. Nu begynder han at bage brød som ligner figurer og en dag ringer de fra tv og vil have ham til at bage brød for dem.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år og læst selv af Sarah på 9 år. Begge børn er enige om bedømmelsen af bogen: “Den er underlig. Den giver jo slet ikke mening.” Jeg er helt enig med deres knivskape bedømmelse. 

Bogen er illustreret af forfatteren selv.

Bogen er udgivet på forlaget Fleksibel og er modtaget som en anmeldereksemplar.

lørdag den 29. maj 2021

Arktia 1-3 af Lise J. Qvistgaard

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bøgerne handler om 2 børn som hedder Anori og Natuq. De tager tit ud for at finde Mannik, som er en slags sten. Sammen kommer de to børn på eventyr. Først møder de en drage og de skal redde dragens æg fra en troldmand.

I en isdal skal de finde en amulet i en rede som tilhører 2 ravne. De skal også besøge ulvenes dal og her er de ved at blive ædt af ulve som er større end bjørne.

Jeg kan godt lide bøgerne fordi de er spændende og sjove og lidt uhyggelige. Det mest uhyggelige var da den store ulv løb efter dem. 

- Sarah 9 år

Bøgerne i serien hedder:

1) Det stjålne æg

2) Ravnens rede

3) De store ulves dal

Bøgerne er meget flot illustreret i farver af Rasmus Jensen

Bøgerne er skrevet i lix 8 / Let-tal 17.

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion. Bog 3 er et anmeldereksemplar.


torsdag den 27. maj 2021

Skæbnekløver 1, Stjernedrømme af Mikkel Wendelboe

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Tag med til en fjern galakse - nærmere bestemt til planeten Lyra. Her vil du møde pigen Emilia, hun er 15 år, intelligent og pligtopfyldende. Emilia står til at få en stor karriere indenfor “systemet”, men Emilia er også en drømmer... og da der starter en ny pige, Stacy, på skolen, får Emilia lige så stille smag for eventyr.

Lyra indgår i Føderationen som er en sammenslutning af planeter. Alt styres ned til mindste detalje af magtfulde embedsmænd. Orden og fred hersker - men hvad sker der hvis man kommer på kant med “systemet” ? 

Man kan tydeligt mærke at bogen er første del i en hvad der forhåbentlig bliver en lang serie. Læseren præsenteres for universet. De forskellige karakterers særlige træk beskrives. Og jeg vil rose forfatteren for at have skabt nogle både interessante, men også meget forskelligartede karakterer. Jeg ser meget frem til at følge både Emilia og Stacy, men bestemt og bi-karaktererne, Alex og Marcus, på deres rejse ud mellem stjernerne.

Mikkel Wendelboe skriver dialoger som er både levende og morsomme, og han giver dermed gang på gang sin læser et smil på læben. Tempoet er højt, men der er også plads til beskrivende detaljer.

Bogen kan læses fra ca. 12 år og op, men jeg vil bestemt også anbefale den til den lidt ældre læser. Jeg har i hvert fald haft stor fornøjelse af bogen og ser meget frem til næste bind udkommer.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Krabat og er modtaget som et anmeldereksemplar.

onsdag den 26. maj 2021

De fire vinde af Helle Ryding

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Hvor første bog i serien primært foregik i Midgård, så foregår “De fire vinde” primært i Morgana. En verden fyldt med magiske væsner af alle slags. 

Vi starter med at følge Elycias flugt fra den onde baron Gorwe og hans overordnede Scarpia. Med sig på rejsen har hun drengen Virtus og nisserne Sniff og Snurre. De ender i Østerled ved en fejl og her afdækker de dele af Scarpias onde plan for at tilegne sig magten over Morgana.

Bogens plot har mange paraelle tråde. Fx Elycia brændende ønske om at redde sin mentor Illiander som er blevet dødeligt såret. Her er der nogle meget fine beskrivelser af håbets magt. Dertil kommer Elycias og Virtus venskab som løbende udvikler sig igennem bogen. Her er der nogle meget gode beskrivelser af betydningen af at kunne regne med hinandens loyalitet, at kunne sætte pris på og drage nytte af hinandens forskellige evner og også lidt sund konkurrence vennerne imellem.

Elysia gennemgår en stor udvikling igennem bogen. Fra at være en lidt indelukket og talentfuld pige, til at skulle lære at lægge sit liv og skæbne i andres hænder. Elycia skal træffe nogle store valg undervejs i bogen og forfatteren gør det virkeligt godt i beskrivelserne af de overvejelser som går gennem hende undervejs.

Jeg sagde det om bog 1 i denne serie og jeg gentager gerne mig selv.  Morganas Kilder er en uset perle i dansk fantasy - også bog 2 har mine varmeste anbefalinger. 

- Yvonne

Bogen er 2. del i fantasytrilogien Morganas Kilder og er udgivet på Nyt nordisk forlag Arnold Busk. 


søndag den 23. maj 2021

Amulet bog 1-5 af Kaza Kibuishi

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En actionmættet tegneserie med utroligt flotte illustrationer, enkel tekst og masser af handling.

Emily og Navin hvirvles ind i en parallelverden hvor magtfulde stenamuletter og deres stenvogtere kæmper en drabelig kamp mod den onde elverkonge. Emily og Navin er egentlig helt almindelige menneskebørn, men pga arven fra deres bedstefar så bliver Emily stenvogter og Navin anfører i modstandsbevægelsen. 

Universet indeholder masser af magi og magiske skabninger. Der er talende træer, byer som svæver mellem skyerne, robotter og meget meget mere. Bøgerne introducerer løbende nye karakterer som kan være alt fra morsomme, til talentfuld, ondskabsfulde m.v. - Dette gør at universet hele tiden formår at forny sig, og som historien skrider frem, så kommer der nye lag til.

Hovedhistorien er fortløbende fra bind 1 og frem og det anbefales derfor at læse bøgerne i rækkefølge. Derudover så indeholder hver bog mindre deldilemmaer som hovederpersonerne skal løse med hjælp fra deres venner og disse afsluttes som udgangspunkt i hver bog.

Jeg har selv nydt at læse bøgerne - Derudover så har min datter Katrine på 7 år “læst” alle 5 bind. Da Katrine endnu ikke selv kan læse teksten, så bruger hun lang tid på det visuelle. Katrine giver Amulet topkarakter. 

-Yvonne

Denne serie er planlagt til at udkomme i i alt 9 bind på dansk. 

Bøgerne er udgivet på forlaget Alvilda. Bog 1 er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Har du ædt dem? af Kirsten Ahlburg

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner.

Hunden Rio skal hjælpe med at finde fru. Ands æg som er blevet væk. Rio møder mange dyr som alle siger at det er ræven der har taget ægget. Ræven har også taget andre dyr.

Ræven er slet ikke slem, den vil bare gerne have en ven. Det er derfor den har taget alle dyrene.

Jeg synes bogen er god fordi alle dyrene bliver venner til sidst, men bogen er også lidt kedelig fordi jeg skal læse de samme ord hele tiden.

Katrine 7 år.

Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.

Bogen er skrevet i Lix 4 / Let-tal 9.

Bogen er en del af RAP serien udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 22. maj 2021

Sjælehvisker af Mette Finderup

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Erina´s gudbarn Miranda. Miranda er blevet gift med baronens søn, men nu er hun forsvundet. 

Holdet A.S.P.E. skal finde ud af hvor Miranda er blevet af. Det bliver ikke let, fordi der er en ond baronessen som vil stoppe dem. 

Ene er sjælehvisler og det betyder at hun kan tale med de døde. Baronens søn har været gift 5 gange før og Ene kan se at de 4 tidligere koner alle er døde. 

A.S.P.E. holdet gør alt hvad de kan for at finde Miranda, læs bogen hvis du vil se om de klare den.

Jeg synes bogen er spændende og god fordi der er kamp. Jeg glæder mig til næste bog hvor jeg håber vi finder ud af om Silvius kommer til at kunne lave ildkugler.

- Mads 10 år

Bogen er illustreret af Christian Guldager.

Bogen er 3. del af serien A.S.P.E og er udgivet på forlaget Alvilda.

torsdag den 20. maj 2021

Bjerget vi bestiger af Amanda Gorman

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Nogle gange så læser, ser eller høre jeg “noget” som giver mig gåsehud op af armene og helt om i nakken. Det er ikke noget som sker tit, men når det så sker, så er det ofte fordi jeg kan relaterer til det jeg læser, ser eller hører på et helt særligt plan. Sådan har jeg det med dette digt.

Som de fleste andre har jeg selvfølgelig set Amanda Gorman´s oplæsning af dette digt i forbindelse med den amerikanske præsidents indsættelse i januar i år. Jeg var derfor spændt på om jeg ville få “mere” ud af at læse denne lille bog som indeholder både det originale digt og en rigtig fin dansk oversættelse. Svaret er: “JA”. Fornøjelsen ved at kunne sidde og læse digtet i mit eget tempo, kunne dvæle ved detaljerne, sammenligne med den danske oversættelse og bare nyde hvert et ord, gjorde læsningen af denne bog helt vidunderlig.

Min ynglings passage var oprindeligt:

“And the norms and notions of what “just is”

Isn´t always justice”

Men efter at have siddet og læst digtet i fred og ro et par gange, så vil jeg i stedet fremhæve:

“If we merge mercy wiht might, and might with right,

Then love becomes our legacy,

And change, our children´s birthright.”

Uanset hvilken passage der er din favorit så skal hermed lyde mine varmeste anbefalinger til denne bog.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget CarlsenPuls.

tirsdag den 18. maj 2021

Woodwalkers serien af Katja Brandis

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bøgerne handler om Carag som er en Woodwalker. (det betyder at han er halv dyr, halv menneske) Carag har levet som puma hele sit liv, men en dag beslutter han at han vil leve som menneske. Carag kommer på en skole hvor der også er andre Woodwalkers. Carag får nye venner på skolen. 

Carag får en mentor som hedder Andrew Milling. Andrew er halv puma ligesom Carag. Andrew prøver at få Carag til at gå imod almindelige mennesker. Andrew er sur på menneskerne, fordi der engang var en jæger som dræbte hans kone og barn. Carag vil ikke gå imod menneskerne, fordi han ikke synes at alle mennesker er onde. 

Carag og Andrew er fjender igennem alle bøger og serien slutter med hævnens dag, hvor Carag og hans venner skal prøve at stoppe Andrew Milling.

I bøgerne får Carag en ven som hedder Holly. Hun er halvt egern og er en rigtig ballademager. Carag møder også en halv ulv som tror han skal bestemme alt på skolen, fordi han er leder af et ulvekobbel.

Jeg kan godt lide bøgerne, fordi jeg selv rigtig godt kan lide dyr, fx har jeg en kat som hedder Oreo 🧶 Bøgere er spændende og supersjove. Jeg kan bedst lide Carags far, fordi han ikke kan lide menneskernes verdenen men alligevel kommer til at kunne lide den til sidst.

- Mads 10 år

Bøgerne i serien hedder (i rækkefølge):

1) Carags forvandling

2) Farligt venskab

3) Hollys hemmelighed

4) Fremmed vildnis

5) Fjendtlige spor

6) Hævnens Dag

Alle bøger er illustreret af Claudia Carls

Bøgerne er udgivet på forlaget Straarup & Co. Bog 1 er modtaget som et anmeldereksemplar. 



mandag den 17. maj 2021

Smukke dreng af Charlotte Fischer

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Nor (November) er 17 år - han er rig, smuk, talentfuld og har alt hvad man kan ønske sig i livet... Eller har han? For under overfladen lurer præstationsangst, selvskade, manglende kærlighed fra hans far, savnet af hans afdød mor og flere andre problemer...

Nors liv går fuldstændig i opløsning da hans kæreste bliver gravid, hans fodboldkarriere ender med en skade og da hans far slår hånden af ham efter et mislykkedes selvmordsforsøg.

Lige da Nors liv ligger allermest i ruiner dukker hans jyske mormor op og tager Nor med sig hjem til Jylland. Og det viser sig, at der ikke er noget som vestenvinden i håret til at give problemerne lidt perspektiv ... Nors mormor giver Nor præcist det han har allermest brug for - kærlighed. Og livet i Jylland giver Nor en mulighed for at finde sig selv og få et nye venner.

Bogen er en rigtig god YA. Nors problemer fremstår ægte, løsningerne kommer ikke let til ham men med hjælp finder han sig selv mit i ungdomslivets kaos. 

En rigtig god læseoplevelse.

- Yvonne 

Bogen er hørt som lydbog via eReolen.

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup. 

lørdag den 15. maj 2021

Opfinder-Ninja af Mary Nhin

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En meget farverig billedbog med en grøn opfinder i hovedrollen. 

Opfinder-Ninja hylder kreativitet og opfindsomhed og bogen er derfor et oplagt udgangspunkt for samtaler med barnet om disse emner. 

En dag løber Opfinder-ninja dog tør for gode ideer og kun med sine venners hjælp får han sin kreativitet tilbage. Skøn lille pointe om, at uanset hvor dygtige man er, så har man altid brug for hjælp fra sine venner.

Bogen er læst højt for Elisa på 2 år og er læst selv af Sarah på 9 år - begge børn har nydt bogen.

Bogen er illustreret af Jelena Stuper - Vi er vilde med de klare farver og den enkle tegnestil.

Bogen er udgivet på forlaget Mellemgaard og er modtaget som et anmeldereksemplar.

fredag den 14. maj 2021

Emil og hans band OG Fars kop af Kirsten Ahlburg

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen “Emil og hans band” handler om drengen Emil som skal synge i et band. Emil er ikke god til at synge, men han øver sig og bliver rigtig god til sidst 

Bogen “Fars kop” handler om pigen Tea som gerne vil give hendes far en gave til fars dag. Men Tea kommer til at ødelægge fars kop og da hun skal lave koppen får hun lim på fingrene. Far er sød og hjælper Tea og det bliver en god fars dag.

- Katrine 7 år

Bøgerne er skrevet med ord på max 4 bogstaver og med forholdsvist meget tekst på siderne. Dette gør bøgerne egnet til den let øvede begynderlæser, som gerne vil begynde og have lidt mere handling i sine bøger. Vi hjalp Katrine lidt med læsningen, og delte bøgerne op på flere læseomgange, så passede de fint til hendes niveau.

"Emil og hans band" er illustreret af Lars Andersen - jeg synes stilen minder lidt om “Radiserne” (dette er et komplement). 

"Fars Kop" er meget farverigt illustreret af Line Malling Schmidt. 

Bøgerne er bog 3 og 4 i serien Max 4 bogstaver (Lydret) udgivet på forlaget Elysion.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar. 

torsdag den 13. maj 2021

Harry Potter og Flammernes Pokal af J. K. Rowling

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Den 4. bog i serien om Harry Potter markeret et signifikant skifte for serien, idet vi går fra børnebogsuniverset over i ungdomsbøger. Stemningen er fra første kapitel mere dyster end vi har været vant til i de første bøger, og forfatteren lægger hårdt ud med at lade Voldemort dræbe en uskyldig muggler.

Bogen første del foregår i sommerferien og Harry får lov at at opleve verdensmesterskabet i Quidditch sammen med bl.a. Ron og Hermione. Det er også her at de første tegn på at Voldemort er på vej tilbage viser sig, idet vi møder dødsgardisterne og Mørkerts tegn vise sig på himlen. Forfatteren lægger således lag til på sit univers og tydeliggør endnu engang at ikke alle troldmænd og hekse er ligesindede.

På Hogwarts skal turneringen i magisk trekamp afholdes og forfatteren introducere derfor yderligere 2 troldmandsskoler - Beauxbaton og Drumstrang. En elev fra hver skole skal konkurrerer om pokalen - men “noget” sker og Harry ender med at skulle deltage i turneringen selv om han egentligt er for ung hertil.

Harry, Ron og Hermione er blevet ældre og der begynder at være en interesse for mulig kærlighed imellem dem og de øvrige elever. Tiltrækning og jalousi opstår og dette fungerer som et fint virkemiddel fra forfatterens side for at beskrive at karakterer ikke længere er små børn.

Selve deltagelsen i turneringen fylder kun få kapitler i bogen og det er egentlig også alt det udenom som er interesant. Fx så hører vi mere om husalfernes univers, Harry oplever en positiv og reelt bekymret forældrerolle i sit liv i form af hans gudfar Sirius og så er der selvfølgelig afslutningen ... Voldemort er tilbage!

- Yvonne

Bogen er læst i den illustrerede udgave skabt af Jim Kay. 

Bogen er 4. bog i serien om Harry Potter og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

onsdag den 12. maj 2021

Sagen om gamle Åges død af Dorte Roholte

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Emil slår græs hos gamle Åge. En dag skal Emil hen til gamle Åge for at slå græs. Da Emil er færdig, skal han have sine penge, men han kan ikke finde gamle Åge. Emil går ind i huset og leder. Emil finder gamle Åge. Åge er død. 

Emil ringer til politiet, fordi nogen ting også er blevet stjålet. Politiet kommer og går ind i huset. Lidt efter skal Emil og hans mor ind til politiet. De skal svare på nogle spørsmål. Politiet finder ud af at gamle Åge er blevet myrdet. 

Politiet prøver at finder ud af hvem der har dræbt gamle Åge. Emil og Emils bror skal ud aog handle slik.

Til sidst finder Emil ud af hvem der har dræbt gamle Åge...

Jeg synets at bogen er spændende og lidt uhyggelig.

- Sarah 9 år.

Bogen er første del af serien "To på sporet" og er skrevet i lix 17.

Bogen er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 9. maj 2021

Rejsen til Falkien af Christina Bonde

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Izola er en uge pige på 19 år. Efter at hendes mor dør, føres hun til en magisk verden Falkien.

Falkien er ekstremt mandsdomineret og kvinderne lever som avlsdyr. Beboerne af Falkien er Upier (en slags vampyrer) som spiser råt kød og drikker blod. Izola som egentlig er vegetar, overgiver sig uden de store protester til disse nye skikke, da hun får at vide at hun selv er halv upi.

Izola stikke af og lever herefter alene i en hule midt i et islandskab med en tam ulv og en hest som beskyttere og venner. Her møder hun Jorian som hun forelsker dig i. Da Izola tages til fange opdager hun, at Jorian er en prins.

Jorian lover at hjælpe Izola, men hun skal dog først indgå en pagt med ham, hvorefter hun bliver hans personlige ejendom og avlsdyr. Dette midsker dog ikke Izola's kærlighed til prinsen, og hun tager det heller ikke så tungt, da han snyder hende til at spise et menneskehjerte og drikke menneskeblod.

Der er så meget i denne bog som ikke fungerer for mig, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte uden at komme til at lyde som en sur gammel kælling. Måske det er bedst bare at sige det overordnet: 

Karaktererne træffer utroværdige valg og er generelt ekstrem naive.

Beskrivelserne af universet og de dyr som lever i det er urealistiske.

Historien er alt for forudsigelig.

- Yvonne 

Bogen er første del af fantasytrilogie Izola og er udgivet på forlaget Tellerup. 

lørdag den 8. maj 2021

Det forbandede stadion af Nanna Kühle

Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Thor og hans ven Alfred. De er ude og se en fodboldkamp sammen med Thors onkel. De holder med Trandby. Thor synes det er underligt, at Trandby altid taber på hjemmebane. Til kampen er der nogen af tilskuerne som råber at stadion er forbandet, fordi Trandby hele tiden taber. 

Til kampen møder Thor en der hedder Hjorten. Hjorten har været professionel fodboldspiller for Trandby, men nu har han forandret sig og er sur og blive nemt gal. Hjoten blev fx sur da Thor kom til at gå ind i ham.

Thor og Alfred prøver at undersøge sagen om det forbandede stadion. De vil prøve at finde Hjorten, fordi der er noget underligt ved ham. Der er kun to som hedder Hjorten i byen - Alfred kigger i det ene hus og Thor kigger i det andet. Thor ender ved et uhyggeligt hus, hvor der er en mand som siger, at der er mange som kommer forbi og spørg efter Hjorten. Der har lige været en mand med et slange ar i ansigtet. Alfred og Thor finder ud af, at arret er en slags forbandelse. 

Sammen fortsætter Thor og Alfred jagten på at finde ud af hvem der står bag forbandelsen...

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er en lille smule uhyggelig og lidt spændende. Jeg kan godt lide når Thor og Alfred finder ud af, hvorfor Trandby hele tiden taber på hjemmebane.

- Mads 10 år.

Bogen er udgivet på forlaget Krabat og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 7. maj 2021

Den Sorte Ravns forbandelse af Helle Ryding

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Dette er fortællingen om den forældreløse Elisa som efterlades på trappestenen af godset Svaneborg. Elisa er viljestærk og lærenem og hun skaber derfor ligedele ballade og glæde i livet på godset.

Godsets ejer Grev Ulrich tager Elisa til sig som sin egen datter og giver hende sit efternavn. Den mystiske Leander flytter ind på godset og tager sig af Elisas skolegang. Elisa lærer om stjernerne og om livet i skoven - hun besøger mystiske steder og ser sjældne planter. Elisas barndom balancerer mellem eventyret og virkeligheden.

Da et mystisk brev med en forbandelse finder vej til Svaneborg begynder Elisa at få mareridt og dette sætter gang i en kædereaktion af begivenheder. Elisa må kæmpe for sit liv, hun møder elvere, en mosekælling og en hævngerrig baron. Hun forundres og lærer undervejs. Hun får nye venner og møder gamle fjender.

På godset møder vi ligeledes husholdersken Rigmor som forsøger at få lidt opdragelse ind i Elisa. Og vi møder gartneren Pedersen som passer svaneborgrosen som endnu aldrig har blomstret. Derudover er der nisser på godset og en ældre dreng Michael. Alle disse karakterer har hver deres historie at fortælle og alle er tilknyttet Elisa og Den Sorte Ravns forbandelse på en eller anden måde.

Forfatteren fletter elementer fra eventyr og gamle folkesagn ind i bogen på ypperste vis - Ellekonen, elvere, ellemosen, Elverhøj osv. Samtidigt med at hun gør det hele til sin egent univers og tilføjer magiske svaner, en mægtig skat fra havet, en magisk sværd, mørke væsner og meget meget mere.

Bogen kræver noget af sin læser, da der er mange tråde der skal holdes styr på. Alligevel flyver siderne af sted. Bogen blev aldrig forudsigelig og den er magisk hele vejen igennem. 

Bogen får mine absolut varmeste anbefalinger - En overset perle i dansk fantasy.

- Yvonne 

Bogen er første del af serien Morganas Kilder og er udgivet på forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 

torsdag den 6. maj 2021

Krigerskæbne af Mette Finderup

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om holdet ASPE Alin,Silvius,Pilo og Ene. 

Alin føler sig ikke god. Hun siger, at hvis de kommer i kamp mod bare en lille trold med en sølle kniv så ville de alle dø og det vil være hendes skyld. Derfor beslutter holdet sig for at prøve at skaffe et magisk svær til hende. 

Næste dag rider de mod byen Skærve hvor der er et magisk svær. Skærve er en meget lille by. Skærve har en kæmpestor kirkegård. Den er større end byen, Det er Graveren der arbejder der. 

ASPE prøver at finde sværdet, men de bliver angrebet af en stor flok af nogle små væsner Alin kommer til at dræbe en af dem og resten flygter og råber vi siger det til Graveren. 

Efter den lille flok er løbet går holdet hen og kigger på det Alin dræbte. De ser at det er et barn med noget der ligner et vampyr aftryk på halsen. ASPE finder ud af, at Graveren passer på børnene.

Da de senere får fat på sværdet, kommer de til at slipper et monster løs.

Jeg synes bogen er spændende og der er masser af kamp ⚔

Mads 10 år😎

Bogen er illustreret af Christian Guldager 

Bogen er anden bog i A.S.P.E. serien og er udgivet på forlaget Alvilda.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 


onsdag den 5. maj 2021

Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

En anderledes sci-fi bog - spækket med spænding.

For det første, så er jeg vild med at forfatteren leger med formatet i denne bog - Der er således ikke tale om en bog med skrevne sider i den gængse forstand, men derimod en bog som er sat op så den fremstår som en række genskabte filer, der beskriver hændelserne. Filerne er mangeartede, fx afhøringsrapporter, lydfiler af samtaler, beskrivelser af videoovervågning og gengivelse af computerens optegnelser. Det fungere 100% og giver en helt ny og anderledes læseoplevelse.

Vi følger primært teenagerpigen Kady. Hendes planet Kerenza bliver angrebet og hun slipper ud via kamprumskibet The Alexander. Herefter følger en flugt gennem himmelrummet, hvor besætningen på The Alexander forsøger at flygte fra det rumskib som angreb planeten Kerenza (Jep - en actionfyldt “bil-jagt” igennem rummet). Det er dog denne jagt som gør bogen interesant, men derimod besætningen og deres indbyrdes forhold og problemer. 

Teenagepigen Kady holder lav profil, men opdager alligevel at der er “noget” i gære, og da hun samtidig er meget godt til programmering, bliver hun en del af en gruppe af hackere, som langsomt finder ud af, at der hersker temmeligt foruroligende forholdene ombord på The Alexander.

Ezra, som er Kady ekskæreste, indskrives i hæren, da man mangler kampdygtigt mandskab efter angrebet på Kerenza, og oplever her livet som soldat, samtidig med at han prøver at genforene sig med Kady.

The Alexander styres af AIen AIDAN, men da AIDAN pludselig tager beslutninger som går direkte imod ordre fra menneskerne ombord, så står besætningen med endnu et problem der skal løses.

Samtidig så bryder en mystisk sygdom ud ombord på rumskibet som forvandler menneskerne til hjernevaskede dræbere

Sagt med andre ord - problemer er der nok af i denne bog og løsningerne skal ofte være kreative hvis Kady, Ezra og den øvrige besætning skal gøre sig håb om at overleve...

Jeg vil varm anbefale denne bog til alle som kan lide Sci-fi bøger.

Bogen er hørt som lydbog via appen Libby - Bogen er indlæst “With a fuld cast”, hvilket gør oplevelsen ekstra intens. Så hvis du overvejer denne bog, så vil jeg anbefale dig at prøve denne særlige læseoplevelse.

- Yvonne

Bogen er første del serien af The Illuminae files.

tirsdag den 4. maj 2021

Elvere og vætter af Clara- Amalie Vorre-Grøntved

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

 Vætternes dronning Silva vil gerne være hos elverne, fordi hun ikke kan lide Kong Gorm som er hendes mand. Elverkongen, som også er Feas far, vil tænke over det. 

Til sidst siger de ja fordi de stoler på Ask og Ask stoler på dronning Silva. Oberst Ingrid, Feas far og dronning Silva tager ud for at fange Kong Gorm. 

Fea og Ask følger efter selv om de ikke må. De bliver alle snydt af Kong Gorm. Fea kaster 3 sten efter Kong Gorm og vagterne. De rammer alle 3. Ask snyder Kong Gorm og på den måde får de taget Kong Gorm til fange.

Ask skal være den nye nøglebærer.

Jeg synes bogen god fordi den er spændende og nogle af personerne er meget modige.

- Sarah 9 år.

Bogen er flot illustreret i farver af Tina Burholt. 

Bogen er 3. del i fantasy-serien “Elverkongens datter” og er udgivet på forlaget Elysion. Bogen er skrevet i Lix 15.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

lørdag den 1. maj 2021

Lugnasad af K. L. Berger

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Denne bog består af lige dele flydende sprog, kontinuerlig spændingsopbygning og interessante karakterer.

En sommerlejr for unge mennesker - helt afskåret fra omverdenen. Nye venskaber opstår, samtidigt med at mystikken langsomt krybber ind over øen. Der er underlige lyde i skoven og flere lejrdeltagere som pludseligt forsvinder.

Vi følger 3 hovedpersoner: Smukke Charlotte som flygter fra sine forældre som ikke forstår hende. Den homoseksuelle Alex der slås med andres fordomme. Og kloge Benjamin som har alt sin viden fra bøger, men i hverdagen ingen venner har. Sammen med 27 andre unge mennesker skal de tilbringe 10 sommerdage på øen Lugnasad - En oplevelse som de langtfra alle slipper fra med livet i behold.

Jeg læser normalt ikke gys/horror bøger, men bogens fantasyelement tiltræk mig, og da jeg allerede kender nogle af forfatterens andre bøger, så gav jeg denne bog en chance - en beslutning jeg bestemt ikke fortryder. 

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup.


Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner En mesterværk ud i ordentlighed overfor vores medmennesker. Atticus, den lokale advokat, opdrager 2 børn alen...