fredag den 10. april 2020

Mindelandet 2: Kongernes arv af Line Wenzel


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En rigtig god 2'er som giver læseren et interessant indblik i forhistorien til bog 1. Forfatteren har således valgt at skifte hovedpersonerne ud, så vi nu følger Tallas mor (dronning Leonora), far (kong Rihan) og hofdamen Silje. 

Igen må jeg rose forfatteren for at holde sig et knivskarpt sprog. Ikke for mange fyldord og drikkedare undervejs - men derimod masser af god underholdning.

Jeg læste bogen på 2 dage - noget som sjælden sker for mig, siderne fløj bare afsted - næsten som hvis var der magi med i spillet 😉

Nu er der bare tilbage og vente på bind 3 i serien - jeg er meget spændt på om vi igen skal skifte hovedperson og tidsperiode ud i fortællingen? Der er så meget jeg gerne vil høre mere om? Tella og Dristan.... De gamle konger... 

Bogen er andet bind i fantasy serien Mindelandet og er på små 300 sider.

- Yvonne 

onsdag den 8. april 2020

Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Fremragende bog som får mine absolutte varmeste anbefalinger. 

Der er sikkert mange forfattere som drømmer om at skrive den næste Harry Potter bog, og jeg ved, at vi er mange læsere, som higer efter et nye Hogwarts-univers at fordybe os i. Kaldet fra Galathea er et virkeligt godt bud herpå.

Vi følger tvillinger Aia og Peter som en aften modtager en mystisk billet til skibet Galathea. Efter ankomsten til skibet får tvillingerne vendt op og ned på alt det, de troede de vidste om vores verden. Galathea viser sig nemlig at være et skoleskib, hvor den primære lærdom er kendskab til og udøvelsen af magi.  

Aia og Peter befinder sig pludseligt midt i en ældgammel kamp mod mørke væsener og onde herskere. De skal lære at tøjle deres magiske kræfter, navigerer i hvem der er ven og hvem der er fjende, og frem for alt overleve skoleåret ud 🙂 

Historien er virkeligt spændende, og jeg glæder mig allerede til næste bind i serien. 

Bogen er på 550 sider og er første del af Awen.

- Yvonne 

søndag den 5. april 2020

Liljas Eventyr: Dyndkarlens tårer af Josefine Ottesen


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 


Der boede en søfe som var prinsesse over nøkkerosesøen. Hendes far kongen vil ikke sige hvad der var sket med hendes mor, og hvor hun var henne. En dag mødte hun en mosling, der var ved at drukne. Hendes far havde forbudt henne at hjælpe en mosling, men hun løj overfor frøerne som passede på hende, så de reddede moslingen. Hun spurgte hvad han hed. Han hed Mosse. En dag skulle hun i søskole. Hun synes det er kedeligt at gå i Søskole, men lige i dag skete noget meget underligt. Hun fløj med tidselfnugene, sammen med de andre. Hun kom til at flyve hen til spejldammen, der må en hver fe ikke være. Hun kunne ikke flyve væk, men lige inden hun rørte spejldammen, kom generalen og tog fat i hende og fløj hende væk. Da hun kom hjem, græd hun mere end hun nogen sinde har gjort. 

Jeg kan godt lide bogen fordi den er tyk og spændene og der hele tiden sker noget i den. 

Bogen er første del af Liljas Eventyr - den er på 150 sider inkl. flotte farvede billeder.

-Sarah 8 år 

lørdag den 4. april 2020

300 af Frank Miller


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En af mine absolutte favoritter blandt de graphic novels jeg endnu har læst. Jeg tror det er 3 gang jeg genlåner og læser dette mesteværk og jeg bliver lige fascineret hver gang. 

Mange kender historien fra filmen af samme navn, men man bør ikke snyde sig selv for at læse bogen også. Og nyde detaljegraden i tegnestilen og det kraftfulde udtryk Frank Miller formår at skabe.

- Yvonne 

fredag den 3. april 2020

Coraline - af Neil Gaiman


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om pigen Coraline, der i sin sommerferie, oplever at blive trukket ind i et uhyggeligt parallelunivers. 

Emner som mod og forældres tendes til at overse deres egne børn, er gennemgående for historien. 

Bogen er velskrevet, og rummer mange gode sidekarakterer, der alle er med til at gøre historien interessant at læse. Dertil kommer illustrationerne af P. Craig Russell der er detaljerede og giver historien en ekstra dybte.

Bogen får mine varmeste anbefalinger.

Graphic novel på 186 sider udgivet af Høst og Søn

- Yvonne 

Daisy Jones & The Six af Taylor Jenkins Reid

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Sex, Drugs and Rock'n'roll... Jeg kan ikke andet end at beundre denne forfatter, for når hun beslutt...