mandag den 30. august 2021

Eventyrhuset af TJ Klune

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En utrolig hjertevarm historie med en vidunderlig hovedperson.

Linus Baker er 40+, han er lidt overvægtig, singel, småkedelig på alle måder og så har han absolut ingen magiske evner. Han lyder måske ikke umiddelbart som den oplagte helt i en fantasybog, men jeg kan godt love jer, at Linus er den perfekte helt på alle tænkelige måder.

Linus sendes til et børnehjem for magiske yngre. Hans opgave er simpel - undersøg forholdene på børnehjemmet og afgiv en rapport til Den Allerøverste Ledelse med en detaljeret anbefaling af, hvorvidt børnehjemmet skal forblive åbent eller lukkes. Dette er en opgave Linus har udført mange gange før, så hvorfor skulle denne gang være så meget anderledes... 

Bogen er i høj grad karakterdreven og det er en fornøjelse at følge med i embedsmanden Linus' udvikling fra bureaukrat til et hjertevarmt menneske. 

Bogens øvrige karakterer er farverige, viljestærke, magiske, sårbare og meget meget mere. Bogen har en skøn diversitet, og som læser får man et smukt, men også til tider et lidt hårdt, indblik i karakterenes store og små glæder og sorger undervejs.

Denne bog er skabt til at bryde fordomme ned og jeg kan varmt anbefale den - særlig til den voksne fantasylæser.

-Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Memoris og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Mammut af Jonas Kleinschmidt

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En meget smuk billedbog med en fin historie. 

De 2 søstre Oom og Ool liver et simpelt liv sammen med deres mor. De går ture i naturen og oplever dyr og planter.

Jeg har læst bogen sammen med Elisa på 3 år. Historien er forholdsvis simpel så den passer rigtig godt til højtlæsning for mindre børn. De smukke illustrationer har masser af detaljer som man kan snakke med barnet om undervejs. 

Derudover så har Sarah på 9 år også læst bogen. Hun var ligeledes betaget af historien og de smukke illustrationer. 

Bogens højdepunkt er mødet med den uldne Mammut i skoven. Et følelsesladet møde mellem et lille barn og et stort og kraftigt dyr.

Bogen er illustreret af Anne Jacobina Jacobsen.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 27. august 2021

Snigmorderens lærling af Robin Hobb

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Dette er fortællingen om bastanten Fitz. Han er søn af en fattig kone og en kronprins og kommer i en alder af 6 år i lære som kongens snigmorder. 

Jeg har læst bogen som et led i læsegruppen The Fantasy Fellowship. Jeg havde høje forventninger til bogen, bl.a. fordi den har en høj rating på Goodreads og fordi jeg har set andre bogbloggere rose bogen. Men ak, desværre så var det kun en middelmådigt læseoplevelse for mig - dette skyldes primært manglen på fantastiske elementer i historien. 

I bogen følger vi Fitz i han barne- og ungdomsår. Fitz indkvarteres på kongens slot og læres op i kampteknik, almen dannelse og mord. Fitz møder både gode venner og grusomme fjender undervejs. Ligesom han flettes ind i magtens kringlede intriger.

Tempoet i bogen er langsomt, dette giver mulighed for masser af detaljer og indsigt i universet og karaktererne, men gør også bogen lidt tung at læse.

Jeg kunne særligt godt lide de venskaber som Fitz får med hundene på borgen. Via hans særlige magiske evne, så fletter Fitz sit sind sammen med sine hunde og beskrivelsen af disse venskaber mellem hund og barn går lige i hjertet. 

-Yvonne

Bogen er skiftevis læst som fysisk bog og hørt som lydbog. 

Bogen er første del af Farseer-trilogien og er udgivet på forlaget Cicero.

mandag den 23. august 2021

Du og jeg, Trude af Elvira Fragola

 Anmeldese 5 ud af 5 stjerner

Alma elsker hesten Trude. En dag får Alma at vide, at Mynte skal begynde at ride ude hos Johanne. Mynte skal ride på Trude. Alma vil helst ikke dele Trude med nogen.

Alma ved ikke at der kommer en ny pige i klassen. Hun heder Lærke. Alma bliver venner med Lærke. Alma spørg om Lærke vil med ud og ride hos Johanne. Lærke skal ride på Bromba. Caroline bliver sur - fordi hun ikke vil dele Bromba med nogen.

En dag skal alle ryttere samles og ride sammen. Alma og Mynte skal ride sammen, og Lærke og Caroline skal ride sammen. Fordi Lærke og Caroline deler hest og Alma og Mynte deler hest. 

Til sidst er det sjovt og alt ender godt.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den handler om heste og er sjov og spændende 🐎 

Det bedste er, at de bliver gode venner igen eller næsten gode venner.

Du og jeg, Trude er en rigtig god bog.

- Sarah 9 år

Bogen er smukt illustreret af forfatteren selv.

Bogen er 2. del i serien om Alma og hesten Trude.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 22. august 2021

Magiline 1 - En dag bliver jeg fantasikolog af Sylvia Douye

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En tegneserie om pigen Magiline der optages på på et skoleforløb som kryptolog. Her møder hun sære væsner, en assistent som er vampyr, en skrap lærer og så hendes nye klassekammerater.

Nogle af Magiline klassekammerater vil gøre alt for at vinde hæder, andre forelsker sig og atter andre forvandles til glas.

Magiline opdager at der er ting i hendes fortid hun ikke kender til, ting som kan være dødbringende...

Tegneserien er flot tegnet og der er masser af stemning i historien. Desværre så virker det hele lidt forhastet. Med kun små 50 sider, så når man aldrig i dybden med de mange hændelser som sker i historien. 

- Yvonne 

Bogen er illustreret af Paola Antista.

Bogen er udgivet på forlaget E-voke.

lørdag den 21. august 2021

Trolddom og Falkefjer af Helle Ryding

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Tjenestepigen Silja kommer i klemme da hun ved et uheld forvandler rigmandssønnen Egill til en falk. Silja må flygte - både fra hævnen fra Egill´s far Regnar og fra hans nye hustru troldkællingen Flavia.

I skoven må Silja klarer sig ved jagt og lidt hjælp fra sin ven falken (den forvandlede Egill). 

En dag møder Silja to rejsende - Sigurd falkevinge og troldmanden Arvid. Sammen tager de 3 kampen op imod Flavia i håbet om at ophæve hendes trolddom.

Dette er et rigtig eventyr med masser af spænding, kamp for at overleve, lidt kærlighed og trolddom. 

Bogen er læst højt for Sarah og Katrine på 8 og 9 år. Begge børn har nydt historien, som vi har delt over flere aftener. 

En højtlæsningsbog i 20 kapitler - Smukt illustreret af Lars Gøbel

Bogen er udgivet på Nyt Nordisk forlag 

torsdag den 19. august 2021

Seawalkers 1 - Farlig fremtoning af Katja Brandis

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Tiago. Han må ikke bade i havet, men en dag pjækker Tiago fra skole og tager alligevel ud og bader. Så sker der noget mærkeligt. Tiagos hud begynder at blive grå. Tiago går først op af vandet da han er normal igen. 

Han fortæller det til sin onkel da han kommer hjem igen. Tiagos onkel fortæller, at det er fordi Tiago er seawalker. Det betyder, at han er halvt dyr og halvt menneske. 

Tiago kommer over på en seawalker skole. Tiago er kun på skolen i to uger, fordi hans onkel ikke har penge til at betale for skolen. Tiago vil nu selv prøve at finde en løsning, så han kan gå på skolen. Hvis du vil vide om det lykkedes så skal du læse bogen.

Jeg kan godt lide bogen, fordi jeg godt kan lide at den minder lidt om woodwalkers bøgerne. Forskellen er bare, at det her er vanddyr og at det andet var landdyr. Jeg kan også godt lide at Carag kommer på besøg.

- Mads 11 år

Bogen er første del i serien om Seawalkers og er udgivet på forlaget Straarup & Co.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.


Obsidio af Amie Kaufman og Jay Kristoff

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Enhver historie har brug for sine helte og sine fjender. Og enhver historie har brug for et monster...

Hændelserne og karaktererne fra de 2 første bøger i serien flettes på fremragende vis sammen i denne 3. og afsluttende bog i serien. 

Kady, Ezra, Hanna og Nik begiver sig tværs igennem galakse - tilbage til der hvor det hele startede. Tilbage til Kerenza. 

Forude venter en kamp for overlevelse, en kamp mod tiden og en kamp for retfærdighed.

Denne bog er sci-fi, men den er også meget mere. Det er en bog om kærlighed. En bog om hvad mennesker under pres kan klare, og vil gøre - for hinanden og imod hinanden. En bog om den menneskelige psyke og om de moralske værdier som kan findes indenfor det militære system.

AIDAN spiller igen en vigtig rolle i historie - supercomputeren som både kan redde dem alle via sin overlegne intelligens, og som kan træffe gruopvækkende valg baseret på simpelt matematik.

Jeg nød hvert et minut i selskab med denne bog, karaktererne, historien og slutningen. Intet var forudsigeligt og alt var alligevel helt præcist sådan som det måtte være.

Denne bog har mine varmeste anbefalinger. 

Bogen er hørt som lydbog via appen Libby - Bogen er indlæst “With a fuld cast”, hvilket gør oplevelsen ekstra intens. Så hvis du overvejer denne bog, så vil jeg anbefale dig at prøve denne særlige læseoplevelse.

- Yvonne

Bogen er 3. og sidste del i serien af The Illuminae files.

tirsdag den 17. august 2021

Atlan og Ulvene - Tankens bånd af Lone Halkjær

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Atlan. Altans far kan tæmme ulve med tankens bånd. Det kan Atlan ikke, men han øver og øver sig med de tips hans far har givet ham.

En dag går Atlan ud i skoven. Da han kommer tilbage er alle hans fars ulve døde og Altan kan ikke finde sin far. Så kommer der 3 fyre der prøver at fange Altan. Det lykkedes Altan at slippe væk, men han bliver såret fordi han har fået en pil igennem armen. 

Altan kommer ind i en by, hvor han skal betale for at komme ud igen. Altan har ikke nogle penge, så han bliver meldt for tyveri selv om han ikke har gjort noget forkert og kommer i fængsel. 

Hvordan skal Altan nu komme ud af fængslet og ud af byen uden at blive opdaget, så han kan finde sin far? 🐺 Læs bogen hvis du vil vide mere.

- Mads 11 år

Jeg kan godt lide bogen fordi den er god og der er dyr med. Jeg kan også godt lide at hvert kapitel starter med et billede. 

Bogen er illustreret af Christian Guldager

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar.

søndag den 15. august 2021

Heksen, Kussuk af Lise J. Qvistgaard

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Anori tager ud på en tidlig morgentur. Han møder en isfe som fortæller ham at heksen Kussuk er vendt tilbage.

Anori støder ind i Kussuk. Aniro overlever mødet med heksen. Kussuk sender Anori ud for at finde noget mannik.

Der kommer 3 isfeer. De går i kamp mod Kussuk. De vinder og Kussuk dør. Aniro finder en stor mannik som han tager med hjem, så han kan sælge den.

Jeg synes bogen er uhyggelig.

- Sarah 9 år

Bogen er flot illustreret i farver af Rasmus Jensen.

Bogen er 4. del af serien om Arktia. Bogen er skrevet i Lix 9/Lettal 17.

Bogen er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som et anmeldereksemplar.

fredag den 13. august 2021

Dans, Max af Kirsten Ahlburg

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om pigen Ida og hendes hund Max. Ida og Max går tur sammen og så kan de godt lide at danse.

Det er sjovt at Max godt kan lide at danse og jeg kan godt lide at de viser deres dans til Idas mor.

- Katrine 7 år

Bogen er skrevet med ord på max 4 bogstaver og med forholdsvist meget tekst på siderne. Dette gør bogen egnet til den let øvede begynderlæser.

Vi har været glade for at læse de øvrige bøger i serien, men denne bog fangede ikke rigtig. I bogen danser Ida og Max til flere forskellige typer musik, fx pop, rock og til slut hip hop. Disse begreber gav fint mening for mig, men for Katrine var det ukendte betegnelser og derfor gav historien ikke helt mening for hende. 

Bogen er flot illustreret af Peter Hermann. Desværre forvekslede Katrine gang på gang Ida med en dreng og dette gav lidt forvirring undervejs.

Bogen er 5. bog i serien Max 4 bogstaver (Lydret) udgivet på forlaget Elysion. Bogen er skrevet i Lettal 13, Lix 4.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar. 

onsdag den 11. august 2021

Sagen om den falske fiskesø af Dorte Roholte

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Liva har opdaget noget mærkeligt ved en fiskesø. Emil og Liva tager på en hemmelig mission til fiskesøen. De vil finde ud af, hvordan dem som ejer fiskesøen tjener penge når der aldrig kommer nogen og fisker.

Emil slår sin ankel da han hopper over muren. Ole hjælper. Ole er Emils papfar. 

Til slut opdager de, at dem som ejer søen er tyve.

Bogen er uhyggelig og lidt spændende.

- Sarah 9 år

Bogen er 2. del af serien To på sporet. Bogen er skrevet i Lix 14 og er udgivet på forlaget Elysion.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

mandag den 9. august 2021

Tilly og de forsvundne eventyr af Anna James

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Dette er en bog for hele familie - og noget af det bedste nye børnelitteratur vi har læst 😍

Ligesom med den første bog i denne serie, så har der været rift om denne bog herhjemme. Sarah på 9 år læste bogen som den første i huset og udtalte:

Den er vildt god! Altså sådan mega-spændende. Den er også lidt uhyggelig. Den skal helt sikkert have 5 stjerner.

Mads på 11 år læste dernæst bogen - på en af de sidste sider kommer han med et højlydt udbrud a la 'huaouuu' og ser pludselig meget overrasket ud i hovedet… 😳

Og nu har jeg så endelig også selv fået mulighed for at læse bogen og jeg kan kun sige: “Pas på derude”. Jeg kommer til at anbefale denne børnebogsserie til alle der har børn som elsker at læse… 📖

Tilly og hendes ven Oskar er bogvandrer. Det betyder at de kan rejse ind og ud af bøgerne og derved opleve historierne indefra og interagere med karaktererne undervejs. Dette lyder umiddelbart som en vidunderlig evne, men da Underbiblioteket styring overtages af den skumle Melville og eventyrene begynder at forsvinde, medfører det at de to børn sendes de ud på et farligt eventyr...

Skrivestilen er let, så selv om bogen er på små 400 sider kan den fint læses af, eller for, børn helt ned til 7-8 års alderen. Opsætningen af siderne er meget kreativ. Nogle steder er der små eller store illustrationer, andre steder hopper bogstaverne - dette er med til at give bogen det helt rigtige eventyrlig præg 🧚‍♀️

Tilly og Oskar får i bogen mulighed for at besøge en række gamle eventyr - herunder Hans og bønnestagen, Guldlok og de 3 bjørne og Rapunzel. Dette er med til at man som læser får rigtig meget lyst til selv at genlæse de skønne eventyr.

- Yvonne 

Bogen er 2. del af serien om Den magiske boghandel og er udgivet på forlaget Harper Collins.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

søndag den 8. august 2021

Ned i Dybet af Hans Jørgen Sandnes

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Vi følger pigen Ophelia i hendes nye liv hos en plejefamilie som bor tæt på havet. 

Ophelia er interesseret i havet og specielt i de havvæsner som måtte findes dernede. Hun bliver ven med naboen som er en gammel fisker og sammen tager de to på eventyr ud på havet. Her møder de Kraken og er også med til at rede en forsvunden dreng. 

Tegnestilen er udtryksfuld og siderne flyver af sted. Desværre er historien en smule for simpel til sådan rigtigt at fange min interesse. 

Min datter Katrine på 7 år har ligeledes læst bogen. Katrine læser tegneserier helt uden fokus på teksten, men derimod med 100% fokus på illustrationerne. Katrine er meget glad for denne bog og læste den 2 gange på samme aften. 

- Yvonne

Boger er første del af serien Krypto og er udgivet på forlaget Gads børnebøger.

lørdag den 7. august 2021

Harry Potter - Gør det selv for troldmænd og hekse fra forlaget Turbine

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En kreabog med masser af udfordringer og små anekdoter til filmene og bøgerne i Harry Potter universet 🧙‍♂️

Sarah (9 år) og jeg har været i gang med lim, saks og papir. Bogen er virkelig lækker, masser af detaljer fx skabeloner man kan trykke ud, klistermærker og detaljerede instruktioner.

Der er mange timers hyggeligt samvær i bogen og selv som voksen har jeg været godt udfordret undervejs (læs det er altså ikke så let som det ser ud) 😉

Herfra skal derfor lyde en klar anbefaling til dig som enten selv kan lide at være kreativ, eller som ligesom os godt kan lide at familiehygge med den slags ⚡

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar.

onsdag den 4. august 2021

Gemina af Amie Kaufman og Jay Kristoff

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En spændende sci-fi bog - spækket med action og interessante karaktere.

Jeg er fortsat vild med at forfatterne leger med formatet i denne bogserie - ligesom bog 1 i serien, så er der her ikke tale om en bog med skrevne sider i den gængse forstand, men derimod en bog som er sat op så den fremstår som en række genskabte filer, der beskriver hændelserne. Filerne er mangeartede, fx lydfiler af samtaler, beskrivelser af videoovervågning og gengivelse af computerens optegnelser. Det fungere 100% og giver en helt ny og anderledes læseoplevelse.

Vi følger livet hos befolkningen på rumstationen Heimdall. Da stationen angribes af en gruppe soldater, tvinges teenagerpigen Hannah og hendes ven, den småkriminelle Nik, til at kæmpe for deres liv.

Soldaterne som angriber Heimdall tilhører samme virksomhed som angreb planet Kerenza i bog 1 og omdrejningspunktet for bogen er den retsag som foregår imod direktøren for firmaet.

Det bliver til en kamp mod tiden og en kamp om selve universets eksistens grundlag. Tilsæt dertil en omgang velskrevne dialoger, en gruppe af dødbringende aliens og lidt kærlighed, så har du opskriften på en rigtig god bog.

Jeg vil varm anbefale denne bogserie til alle som kan lide Sci-fi bøger.

Bogen er hørt som lydbog via appen Libby - Bogen er indlæst “With a fuld cast”, hvilket gør oplevelsen ekstra intens. Så hvis du overvejer denne bog, så vil jeg anbefale dig at prøve denne særlige læseoplevelse.

- Yvonne

Bogen er anden del serien af The Illuminae files.

mandag den 2. august 2021

Troldmandslavet af Trudi Canavan

 

Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Denne bog var meget tæt på at blive en DNF fra min side. Jeg ved godt, at bogen er en introduktion til universet, men for mig var læseoplevelsen bare langsommelig og ofte kedelig undervejs 😴. Særligt fordi bogen indeholdt meget lidt egentlig handling og alt for meget unødigt forklarende tekst.

Vi følger pigen Sonea - en fattig forældreløs pige fra slummen - som ved et tilfælde opdager at hun har magi. Magikyndige optages normalt i Troldmandslavet, men der er ikke tradition for at slumboere har magi. 

Herefter følger 200 sider hvor Sonea gemmer sig i slummen og hvor troldmændende jager hende. Vi møder her flere vigtige bipersoner, herunder nogle af Soneas barndomsvenner og et par af troldmændende. 

Hos troldmændende lurer konflikterne under den velpolerer overflade, men læseren får ikke en uddybemde forklaring forklaring på hvorfor nogle af troldmændende hader hinanden og på deres lyssky aktiviteter. Kun hints undervejs. Således tvinges man som læser til at læse videre i serien, hvis man vil have nogle rigtige svar. Personligt har jeg ikke noget imod, at der placeres spørgsmål i bog 1 som først får sin forklaring i de senere bøger, men i denne bog har dette koncept dog taget overhånd og jeg sad tilbage efter sidste side temmeligt irriteret herover 😑

Da Sonea endelig fanges af Troldmandslavet beskrives hun af forfatteren som en handlekraftig og mistænksom pige - Eneste problem med denne beskrivelse er, at alle Soneas handlinger siger det modsatte. Hun sidder passivt i sin luksus fængsel uden flugtforsøg og fortælle åbenhjertet om sine idealer og bevæggrunde til enhver troldmand hun har kontalt med 🤷‍♀️

Eneste grund til at jeg læste denne bog færdig var, at bogen er næsten fællesbog i min læsegruppen. Jeg er godt meget spændt på hvad de andre i gruppen synes om bogen 🤔

- Yvonne 

Bogen er første del i fantasyserien De sorte Troldmænd og er udgivet på forlaget Tellerup. 

søndag den 1. august 2021

Spirit Animals 7 - Evigtræet af Marie Lu

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Meilin og Abeke. De er fanget af erobrere, men flygter ved hjælp fra en ven. Vennen er også en erobrer, men han vil ikke længere være i den gruppe, fordi de dræbte hans søster. Vennen er bange for at grønkåberne ikke vil tage imod ham. 

Grønkåberne skal stoppe erobrere i at befri aben Kovo.

Det her er sidste bog i serien om Spirit Animals og jeg synes at bogen er en god slutning på serien. Jeg fik svar på alt det jeg gerne ville vide. 

- Mads 11 år.

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda. 

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner En mesterværk ud i ordentlighed overfor vores medmennesker. Atticus, den lokale advokat, opdrager 2 børn alen...