lørdag den 30. april 2022

Mine venner af Monica Isakstuen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En bog med et anderledes format. Bogen fortælles i små korte afsnit uden punktummer. Vi befinder os primært i hovedpersonen (en 40 årig kvindes) hoved og hører hendes tanker, og det gør at læseren kommer helt tæt på karakteren.

Teamet er en konflikt mellem 2 veninde, en hændelse som er sket i minutterne før bogens start har gjort, at de to bedsteveninde er gået fra hinanden i vrede. Venskabet er nu slut og vi følger den en kvinde og hendes tanker og refleksioner om venskabet, både det brudte og i al almindelighed. 

Første halvdel af bogen nød jeg, den anderledes skrivestil, hovedpersonens særlige karaktertræk osv - MEN derefter blev bogen desværre meget en gentagelse og til tider også lidt forvirrende.

En middel læseoplevelse. Jeg er stadig fan af forfatteren, som er meget dygtig til at vise et ægte billede af kvinder midt i livet. Men dette er ikke hendes bedste bog til dato.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 25. april 2022

Skoven med de magiske dyr af Margit Auer

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Østre skolen er en helt normal skole, men i Miss Cornfields klasse får nogle af eleverne magiske dyr. Dyrene passer på børnene og taler til dem. Dyrene og børnene tænker det samme. 

Det er ikke alle børn som får et magisk dyr og nogle af børnene bliver sure over at de ikke har fået et dyr, så de laver hærværk på skolen. 

Bogen er god fordi den er fuld af fantasi og venskab med dyrene.

- Sarah 10 år

Bogen er illustreret af Nina Dulleck.

Bogen er udgivet på forlaget Bolden og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 24. april 2022

Augus - Den flyvende Detektiv af Sally Sharf

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En munter historien som dog er lidt længe om at komme rigtig i gang.

Drengen Arnold møder tilfældigt den talende måge Argus og sammen danner de et detektivbereau. 

Desværre går der meget plads i bogen på forhistorien, og først på side 34 (ud af 47) er detektivbereauet en realitet, og det gør at selve detektivdelen af historien fylder meget lidt.

Der er masser af kiksede øjeblikke og bogen får flere gange smilet frem hos læseren. 

Bogen er læst højt for Elisa på 3 år, Katrine på 8 år, Sarah på 10 år og Mads på 11 år. Børnene fortæller at historien er ok, dog lidt tosset, og at de var udemærket underholdt undervejs. 

Bogens illustrationer er flotte og morsomme og trækker helt sikkert læseoplevelse opad.

Bogen er udgivet på forlaget Sharf & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 23. april 2022

Mor - et brøl, en sang, er suk af Rebecca Bach-Lauritsen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Står du og mangler inspiration til en personlig mors dags gave, eller er du selv mor og trænger til et smil, så bør du læse denne bog.

Bogen består af en række små udsagn om moderselskabet, fx. Mor er en sang om natten. Hvert udsagn er ledsaget af en flot og stemningsfuldt illustration hvor hjertet og et lille barn er i centrum.  

Bogen fik mig til at smile, til at nikke genkendende, til at grine og til at reflektere. 

Bogen føles som et kæmpekram i bogform og får mine varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er stemningsfuldt illustreret af Charlotte Pardi.

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 20. april 2022

Animal Jack 1 og 2 af Kid Toussaint

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner 

En farverig, munter og dyrerig tegneserie for børn.

Vi følger drengen Jack på eventyr for at redde byen og dens indbyggere. Jack kan forvandle sig til alle slags dyr, og undervejs i historierne får man små fakta om de dyr Jack forvandler sig til.

Historierne er overkommelige i længden og sværhedsgraden forholdsvist let, så børn ned til ca 10 år vil fint kunne læse bøgerne selv. Også yngre børn vil have glæde af bøgerne i kraft af de flotte illustrationer. Som voksen læser var jeg også godt underholdt - Jeg kunne bedst lide bog 1 i serien, men begge bøger kan anbefales. 

Alt i alt en serie som emmer af kærlighed til dyr, naturen og det legende sind.

Bagerst i bøgerne var der lidt ekstra dyrefakta - en rigtig fin detalje. 

- Yvonne 

Tegneserien er illustreret af Miss Prickly

Bog 1 hedder: Skovens hjerte

Bog 2 hedder: Det magiske bjerg

Bøgerne er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som anmeldereksemplare. 

tirsdag den 19. april 2022

Inden det blå lys falmer af Simon Zander

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En læseoplevelse i særklasse.

Settingen er en dystopisk verden. Mennesker er næsten uddøde og drabelige kryb fra undergrunden hærger. I Azrone, menneskerne sidste by, lever Noel et hårdt men alligevel godt liv i Grå Zone. Han har en god kæreste, et nogenlunde arbejde og forældre der elsker ham.

Da Noel får blåkraften betyder det et liv i luksus som en af byens 5 udvalgte beskyttere - Et liv Noel altid har drømt om. Men det betyder også, at han kun har et år tilbage at leve i.

Fortællingen om Noel er både vanvittigt sørgelig og samtidig utroligt livsbekræftende.

Noels kærlighed til sin kæreste London er unik og smuk, og alligevel forstå jeg hvorfor han drages mod Brandon, under de ensomme og forvirrende dage i blå zone.

Fortællingen og karaktererne kom under læsningen helt ind under huden på mig, og bogen har efterladerladt et varigt minde. Dette er bestemt en bog som jeg vil tænke tilbage på i lang tid efter at jeg vendte sidste side.

At dette er forfatteren debut forstå jeg simpelhen ikke. Bogen er vanvittigt velskrevet, fortællingen er dyb, der er masser af interessante karakterer, gode beskrivelser uden dog at det fylder for meget. Der er spænding og fart og der er intimitet og ro. 

Bogen får mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Petunia. 



fredag den 15. april 2022

De glemte vogtere af Andreas Boeskov

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

(Mads giver bogen 4 ud af 5 stjerner, se hans bemærkninger nederst i anmeldelsen.)

Velskrevet bog, dog med lidt for lidt handling og for meget beskrivende tekst. 

Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog da konceptet om børn med drømmekræfter virkede nytænkende. Men jeg må dog konstaterer at læseoplevelsen ikke helt levede op til mine forventninger. 

De første ca 100 sider er mest en introduktion til vokterne. Asger møder en gruppe af børn og finder ud af verden er fuld af magiske væsner. Der er få scener med action/handling, men derimod en masse beskrivelser af vogternes arbejde, deres historie og hvorfor de er til.

Derefter går der igen ca 100 sider med at Asger skal prøve at lære at blive vogter, men der er desværre heller ikke meget action her. Asger bruger tiden i Arkivet og læser om de vogtere som kom før ham, og der går bl.a  mange sider med at beskrive forfatteren til klassikern Peter Pan, som selv var vogter som barn. 

Slutningen af bogen trække læseoplevelsen noget op. Her er der plottvist og vores helt kommer ud i sit livs kamp. 

Bogen indeholder også gode elementer, bl.a.  en rigtig fin beskrivelse af det dilemma Asger står i, når han skal vælge imellem at blive vogter og dermed tage afsked med sine forældre, eller at vende eventyret rykken. Heltens savn til forældrene og forældrenes tab er sjældent en del af historien og det er et frisk pust at forfatteren havde valgt at tage det med i fortællingen. 

Bogen er velskrevet og sproget flydende, men som børnebog sker der simpelthen for lidt på for mange af sider.

- Yvonne 

Tilføjelse til anmeldelsen af Mads 12 år:

Spændende bog. En lidt langsom start. Meget kamp👍. Overraskende slutning. 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er første bog i serien om De Glemte Vogtere. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 14. april 2022

De (ikke så) slemme dyr af Sophie Corrigan

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om at vi har givet en masse dyr et dårligt ry, men noget af det passer ikke engang. 

Katte bringer ikke uheld, og hyæner er ikke dovne. Grise ruller sig kun i mudder så de ikke bliver solbrændt. Og måger kan danse en dans som får regnorme til at tro at det regner og så fanger de dem. 

Jeg kan godt lide at bogen handler om at vi mennesker nogle gange er lidt onde og ikke tænker os om. Det er synd for dyrene at vi giver dem et dårligt ry.

Bogen er lidt forvirrende. Det er svært at finde ud af hvad der er sandt og falsk i bogen. 

- Sarah 10 år

Bogen er udgivet på forlaget Bolden og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 13. april 2022

Dukkernes ø - og andre gys af K. L. Berger

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

6 små gyserhistorier skrevet i et let sprog og rangerende fra kun en smule uhyggelig til middel uhygge, og over i ægte gys.

Jeg læser sjældent gys da jeg er en notorisk bangebuks 😳 Men da den første fortælling var rimeligt harmløs, så gav jeg mig alligevel i kast med bogen. Havde første fortælling derimod været "Under sengen", så er jeg knapt så sikker på, at jeg ville have turet at læse bogen færdig, for den historie fik godt nok min puls til at stige.

Der er enkelte steder hvor forfatteren "bortforklarer" en del af historien som ikke rigtig giver mening" - fx.: Han havde helt glemt at han ejede en kanin, så han havde skrevet Buller på hånden 🤷‍♀️ Forstået sådan, at når hovedpersonen igen glemte kaninen så skulle navnet få ham til at tænke Buller! - Ja, så må det betyde at jeg ejer en kanin. 🤔 Den slags bortforklarende tekst trækker ned på læseoplevelsen hos mig.

Jeg vil dog alligevel anbefale bogen, for målgruppen hedder 3. klasse og op, og til den målgruppe er bogen, efter min vurdering, udemærket. 

Så hvis I er til gys i en overkommelig længe så er det her et godt bud.

-Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget HI reader.

mandag den 11. april 2022

Henry og det magiske atlas af Lene Møller Jørgensen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bøgerne handler om, at Henry og Ofelia som der finder et magisk atlas. Der hvor pilen lander rejser de hen. På vejen møder de Isak som har noget tøj som passer til den mission de skal ud på.

Jeg synes bøgerne er fine nok. De er spændende og der er noget magisk over at være venner.

- Mads 11 år

Bøgerne er flot illustreret af Angelica Inigo.

Bøgerne er skrevet i lix 12/13.

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som anmeldereksemplare. 

Vilma Vildbasse og trylleformularen af Gill Lewis

 Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner 

En mand vil fælde træerne i vildnisset og de kan ikke gøre noget. Manden har købt grunden og nu vil han have huse der. Flodlejren er fortabt. 

Wilma får en ide som måske kan hjælpe, men det kræver planlægning. De skal bruge deres forældre og få dem til at føle sig som børn igen. Heksen har en ny ide, for den anden virkede ikke på alle. Find ud af hvad der virkede i stedet ved at læse bogen.

Jeg kan godt lide bogen fordi at naturen og dyrene har også ret til at leve og vokse. Bogen er spændende. 

- Sarah 10 år.

Bogen er illustreret af Rebecca Bagley. 

Bogen er 4. bog i serien om Vilma Vildbasse. Bogen er udgivet på Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 10. april 2022

From Hell af Alan Moore

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En grafisk meget detaljeret fortællingen over de drab der i 1888 rystede London og blev kendt under Jack The Ripper mordene. 

Jeg er meget splittet mht bedømmelsen af den bog. På den ene side, så er historien utroligt godt sat sammen, den er velunderbygget og velfortalt. På den anden side, så er tegnestilen grumset, personer er svære at genkende på illustrationerne og dialogerne er ikke skrevet med særlig læsevenlig skrift.

Alt i alt en middel læseoplevelse. Jeg vil dog alligevel gerne anbefale bogen, for som værk er den en unik beskrivelse af forfatteren fortolkning af Jack The Ripper mordene. 

- Yvonne 

Bogen er illustreret af Eddie Campbell

Bogen er udgivet på forlaget Faraos Cigarer.

lørdag den 9. april 2022

Datter af dybet af Rick Riordan

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Ana Dakkar. Anas forfader er en fiktiv person - eller ikke rigtig fiktiv. Det er nemlig Nemo fra En verdensomsejling under havet. 

Ana går på en skole der hedder H.P. En dag skal hun med på en skoleudflugt for første års elever. Men udflugten bliver meget anderledes end forventet, fordi skolen eksploderer imens og mange dør. 

Eleverne fra udflugten skal nu finde Nemos ubåd, Nautilus, og de skal prøve at overleve. 

Jeg kan godt lide bogen fordi det er den første Rick Riordan bog jeg har læst som slutter allerede efter bog 1. Og fordi det er den første bog han har skrevet med en pige som hovedperson. Bogen er spændende, og det gør bogen at handlingen foregår meget under vandet.

- Mads 11 år

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 8. april 2022

Havets hemmeligheder - Hjerteveninder for evigt af Vicky Davi Smidt

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Perle har en bedste ven som hedder Lilla, men den nye pige fra parallelklassen er i gang med at ødelægge venskabet mellem pigerne. 

Perle finder en grim musling som giver hende 5 ønsker. Hvad skal hun gøre med ønskerne? Og hvordan får hun Lilla tilbage?

Jeg kan godt lide bogen fordi den er fantasifuld og handler om at man godt kan være flere end 2 i en leg.

- Sarah 10 år

Bogen er flot illusteret af Valeria Rizzo

Bogen er udgivet på forlaget Roots & Wings.

torsdag den 7. april 2022

Akkanas gåde af Boris Hansen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Karakterudvikling i særklasse og dertil en rigtig god historie. 

Der er simpelthen så mange gode detaljer i denne bog, at jeg ikke helt ved, hvor jeg skal starte...

Der er fx 2 parallelle verdener med forskellige tidszoner, som forfatteren på fineste vis formår at flette sammen. 

Der er en episk rejse for at redde en ven og en ligeså episk rejse for at opfylde sin skæbne. 

Anti-helten Mehmet ender med at tage et opgør med sin tidligere adfærd, og hans rejse er i sig selv en hel bog værdig.

Sideløbende hermed findes englenes historie. Blodenglen Saida, helten Mardelus og mange flere. Jeg er ikke helt sikker på hvorvidt englene beskytter eller deres undertrykkere folket - men jeg er nysgerrig på at finde ud af mere om dem.

Der er så mange lag i denne bog. Intet er sort/hvidt, og jeg må erkende, at denne bogserie indtil videre har taget mig med storm. 

Mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af Panteon-sagaen og er udgivet på forlaget Tellerup. 


onsdag den 6. april 2022

Normalfesten af Majken Fosgerau Salomonsen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En bog for hele familien. 

Pigen Trine bor sammen med sine ikke helt normale forældre. Hendes mor er sørøverkaptjan og hendes far er loppedomtør. Deres hus er et cirkustelt og de har en udkigspost i baghaven. Alt det lyder måske meget sjovt, men Trine vil bare gerne prøve at være normal.

Bogen er morsom, velskrevet og så har den en god morale. Herhjemme har vi læst bogen højt for børn i alderen 3 til 11 år. Måske var den 3 årige ikke med hele vejen, men hun synes stadig at det var sjovt da Trine's mor kom til at skyde hul i tavlen. Det synes vi faktisk alle var temmelig morsomt 🤣

Børnene fortæller om bogen at:

- Den er rigtig god og sjov. 

- Det er godt de bliver gode venner til sidst. 

Bogen er humoristisk illustreret af Anne Hoberg

Bogen er første bog i serien om Trine Loppelil Sørøverhjerte og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 5. april 2022

Evernight - Det evige mørke af Ross Mackenzie

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En bog om magi, mod og venskab. 

Den forældreløse Lara lever af de ting hun finder i byens kloakker. Men da en skyggeløs mand begynder at true hendes venner, og mørket truer med at slå alle ihjel, så vågner Laras magiske evner.

Bogen er skrevet i et forholdsvist simpelt sprog og selve historien er letforståelig og temmelig forudsigelig, derfor fristes jeg til at sige at målgruppen er de 9-12 årige. Men bogen er også temmeligt drabelig - vold, mord og skabninger uden sjæle optræder flere steder, og det gør at jeg alligevel ikke kan anbefale bogen til så unge læsere.

Personligt blev jeg aldrig rigtig fanget af historien, den var ok, men så heller ikke mere end det.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Bolden og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 4. april 2022

Milo ser verden af Matt de la Pena

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om drengen Milo der ser og fortolker verden gennem sine tegninger. 

Idéen med bogen er egentlig rigtig god - For det er jo ikke altid, at det vi ser udenpå, er det samme som hvordan personernes liv i virkelighed er.

Milo og hans storesøster kører med tog ud for at besøge deres mor i fængsel en gang hver måned. Historien om at ikke alle børns familiemønster er som det gængse, er også rigtig god og vigtig at få ud, men når bogen så slutter af med at vise besøgsværelset i fængsel med bevæbnede vagter og orange heldragter til fangerne, så bliver fortællingen efter min vurdering for fjern fra virkeligheden for danske børn.

Bogen er læst højt for Katrine på 8 år, Sarah på 10 år og Mads på 11 år. Børnene blev alle meget forvirrende over slutningen, og jeg måtte bruge lidt tid på at forklare, at sådan behandler vi ikke danske indsatte.

Bogen er illustreret af Christian Robinson.

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 2. april 2022

Den sorte Kætter af Leigh Bardugo

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En udemærket fortsættelse, som dog langt hen af vejen føles som en optakt til den næste bog.

Vi følger Alina og Mal i deres flugt fra Mørkningen, og i Alinas udvikling som kraftfuld Grisha. 

Kærligheden blomster mellem Alina og Mal, men Alinas magtbegær og en charmerende prins kommer imellem dem. Personligt synes jeg at Mal opføre sig som en forsmået skødehund det meste af bogen, og jeg ville sådan ønske at han trådte ordentligt i karakter som sin egen herre.

Der er masser af magtkampe og magi, men mest af alt er bogen en lang optakt til næste bog. Der jagtes magiske væsner og finpudses på magien, men det kommer aldrig sådan rigtig i spil.

En ok 2'er - Ikke nær så god som første bog i serien, men alligevel så god at jeg ser frem til at læse videre.

- Yvonne 

Bogen er 2.  del af fantasyserien Grisha og er udgivet på forlaget Alvilda. 

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner En mesterværk ud i ordentlighed overfor vores medmennesker. Atticus, den lokale advokat, opdrager 2 børn alen...