torsdag den 29. juli 2021

Emma af Jane Austen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En verden af høflighed hvor fornærmelserne flyver igennem luften, på den mest dannede måde naturligvis 😉

Jeg er bestemt ikke en kender ud i klassisk litteratur, og for at være helt ærlig så foretrækker jeg nok ofte tv-versionen. Men engang imellem så skal man huske, at komme lidt ud over sin komfortzone 🤔

Bogen følger rigmandsdatten Emma og hendes omgangskreds i England i starten af 1800-tallet. Bogen er en kærlighedshistorie, med beskrivekser af en tid, hvor indgåelse af ægteskab er begrænset af hvilken socialklasser man tilhører.

 For overklassen går hverdagen med at gå på visitter hos hinanden, skrive og modtage breve og med personlige interesser som fx musik, bøger, kunst m.v. Emma, som bor alene sammen med sin far, tilhører den absolutte overklasse i Surrey. Emma tager den mindre bemidlede Harriet til sig som veninde, og forsøger herefter med begrænset held, at få Harriet gift ind i overklassen. Den stakkels Harriet er ellers forelsket i Robert Martin, men det parti er ikke godt nok for Emma.

Bogen er til tider morsom, rigtig underholdende og meget lærerig. Der er en verden til forskel fra dengang og nu - men begge tidsperioder har sine godtroende fjolser og sine stride madammer 😉 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof. 

onsdag den 28. juli 2021

Fuglene i min have af Elvira Fragola

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen fortæller om forskellige fugle og om deres reder og hvad de spiser. Bogen fortæller om fuglefjer og om hvordan man kan lave fugle småkager og peanutkogler.

Jeg kan godt lide blåmejsen. Det er små fugle. En blåmejses æg er hvide med rødlige prikker. Blåmejser spiser insikter.

Jeg synes bogen er god og jeg kan godt lide at læse om de forskellige fugle. Det bedste er at man får at vide, hvordan man kan lave mad til fuglene. Det vil jeg prøve at gøre til vinter.

Sarah 9 år.

Bogen er en faktabog skrevet i børnehøjde. Bogen er flot illustreret af forfatteren selv. 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine. 

tirsdag den 27. juli 2021

#bucketlist af Saynab Farah Dahir

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Zola synes at hun er kederlig og alt for kontrolleret i sin adfærd Derfor laver hun en bucketlist med 31 punkter - En til hver dag i juli. Denne sommer vil hun lærer at være vild og give nul fucks...

Zolas liste viser hende vejen til både kærlighed og selvindsigt. Venskaber og familiebånd sættes på prøve, for ærligheden har trænge kår, når SoMe skal gøres tilfreds.

En sød lille sommerbog, med et flot visuelt udtrykt. 

Bogen var underholdende, men en anelse for forudsigelig og sukkersød for min smag.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

søndag den 25. juli 2021

Den lille Tandfe My af Michelle Robinson

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om den lille Tandfe My og hendes oplæring som tandfe. Det er Mys storesøster Fie som skal lærer My at være en dygtig tandfe. 

Det er ikke let at være tandfe, for både dyrebørn og menneskebørn taber tænder og nogle vil bide, mens andre bare vil give et fe-kys.

Bogen er læst højt for Elisa på 3 år. Oplæser var storesøster Sarah på 9 år. Begge børn kunne lide bogen.

Bogen er flot og eventyrligt illustreret af Briony May Smith.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine. 

I døden og videre af Jacob Kokkedal

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg elsker denne bog - SLUT på den anmeldelsen!

Ej, men helt ærligt hvordan skal jeg forklare denne læseoplevelse for jer. Hvordan skal jeg dog kunne formidle min begejstring, så I sådan RIGTIGT forstår det?

 Vi følger vandringsmanden Balt - en drukkenbolt med en mørk fortid. Balt ønsker ikke længere at blande sig i denne verdens problemer. Men så møder han den unge kongesøn Eumon - en svækling opvokset i en verden af krigere. Tilfældighederne (eller måske skæbnen) sender de to ud på en rejse sammen i en verden fyldt med magi, krig og sære skabninger. En verden hvor ens gerninger udgør forskellen mellem livet eller døden. 

Det er en kompleks verden læseren præsenteres for. Der er mange forskelligartede karakterer og et stort verdenskort. Jeg benyttede derfor kortet i bogen rigtig meget undervejs i læsningen og ville ønske at der også havde været et tilhørende person/race register. 

Jeg hører til den generation som har spillet WOW (World of Warcraft), Baldur´s Gate og Neverwinter Nights m.fl. Men efter jeg er blevet (rigtig) voksen (og fået en masse børn), så har jeg ikke rigtigt kunne finde tiden (ofte 100+ timer) som sådan et computerspil kræver at gennemfører. Så 1000 tak Jacob Kokkedal. Tak for at fører mig i bogform igennem en actionmættet historie, fuldt med alle de sære væsner i form af minotaurer, kentaurer, mørkelver, orker, magiker og dværge som jeg kender og savner. En historie fyldt med helte og magi, masser af kamp og interessante karakter.

Jeg vælger livet (og helt sikkert også at læse videre) i denne serie. Er du til Sværd og Trolddoms historier og god voksenfantasy, så vil jeg kraftigt anbefale dig denne bog.

- Yvonne

Bogen er første del af fantasyserien Den trofaste bror og er udgivet på forlaget Ulven og Uglen. 

lørdag den 24. juli 2021

Midsommerens offer af Katrine Skovgaard

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En anderledes, sød og lidt skræmmende nutidig heksehistorie. 

Vi følger pigen Kajsa som er vokset op i en heksekult afskåret fra den moderen verden. Blandt heksene lever moderens magi - men magien har en høj pris. 

Da Kajsa sendes ud for at rette op på sin mors fejl, møder hun den moderne verden og tvinges til at tage stilling til, om de “sandheder” hun har fået fortalt igennem sin barndom nu også er rigtige.

Bogen er en historie om kærlighed og venskab. En bog som på fineste vis sætter fokus på de mekanismer der gør, at vi mennesker kan træffe forfærdelig valg og gøre unævnelige ting mod hinanden. 

Jeg kunne rigtig godt lide historien, som både fik mig til at smile og være trist undervejs. Derudover vil jeg særligt rose bogen for at ny-tænke den gængse heksehistorie. 

- Yvonne

Bogen er hørt som lydbog via E-reolen. Bogen er indlæst af forfatteren selv, og hendes behagelige stemme var for mig med til at gøre denne læseoplevelse til noget særligt.

Bogen er udgivet på forlaget Calibat

fredag den 23. juli 2021

Lille Kvast - På hospitalet af Pierre Bailly og Céline Fraipont

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Lille Kvast smittes af en virus og indlægges på et skørt hospital. Personalet på hospitalet er meget farverige og opfører sig temmeligt tosset. 

Bogen er læst sammen med Katrine på 7 år. Katrine kunne særligt godt lide drengen lille Max og det venskab der opstod mellem ham og Lille Kvast. Og så synes hun det var godt, at Lille Kvast blev rask igen til sidst, så de kunne holde fest og spise kage på hospitalet. 

Bogserien om Lille Kvast er en tegneserie helt uden ord. Historierne er lette at forstå og kan læses at alle aldre. 

Bogen er udgivet på forlaget Forlæns og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 22. juli 2021

Amulet 6 - Flugten fra Lucien af Kazu Kibuishi

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Denne er, efter min mening, det hidtil bedste af bøgerne i serien. 

Tegnestilen og actionscenerne er ligeså fantastiske som vi kender det fra de første 5 bøger i serien, men denne 6. bog lægger et lag til, i form af mere forhistorie og udvikling hos karaktererne. 

De 2 søskende Emily og Navin skal hjælpe indbyggere fra byen Lucien med at flygte fra de uhyggelige skyggevæsner, som forvandler ven til fjende. Herunder møder de everpigen Riva, en meget handlekraftig og spændende karakter som jeg er spændt på at følge fremadrettet. 

Samtidig så tager Stenvogteren råd kampen op imod den mystiske "Stemme", og vi får fortalt Max's historie og får en bedre forståelse for hvorfor han er som han er.

-Yvonne

Bogen er 6. del i serien Amulet og er udgivet på forlaget Alvilda.

tirsdag den 20. juli 2021

Molks hævn af Søren Juhler

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Der er endnu engang fart over feltet når Dante, Xana, Storm og Lucy skal redde verden fra den onde munk Molk. Bogen er fyldt med tidsrejser og man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med.

Bogen er lidt mere blodig end bog 1 i serien, for Molk er bestemt ikke bange for at begå drab for at opnå magten.

Bogen beskriver på en rigtig god måde, at selv små ændringer foretaget i fortiden, kan få stor betydning for hvordan verden ser ud i nutiden. 

Heldigvis er vores helte klar på endnu engang at kæmpe mod Molk og det kommer bestemt ikke til at gå stille for sig. Tidsrejserne bringer dem bl.a. til Paris i 1536 og 1871, hvor krig og sygdom hærger.

Dragerne spiller en stor rolle i 2. del af bogen. Jeg kan særligt godt lide den del af historien som omhandler dragen Adolf og morale som ligger i, at man skal huske at behandle alle dyr på en ordentlig måde, hvis man ikke vil have de skal vende sig imod en.

  Hvor målgruppen for bog 1 var den unge fantasy læseren fra ca 10 år og op, så vil jeg anbefale at man er lidt ældre når man læser denne bog. Særlig scenerne med Storm som møder en lidt ældre fransk pige, hvori der optræder beskrivelser af snifning af ligthergas, gør at jeg vil anbefale at man er lidt ældre før man læser denne bog. Derudover så indgår der en scene, hvor Dante og Xanas klassekammerater fester og herunder indtager alkohol under en studietur i folkeskolen - Personligt finder jeg den slags indirekte legitimering af indtagelse af alkohol hos unge på 14/15 år helt unødvendig for historien.

- Yvonne 

Bogen er 2. del af fantasyserien om fortidspigen Xana og er udgivet på Byens forlag. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Sneføllet af Susanna Bailey

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om pigen Addie. Hun skal bo hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker for meget. Her møder hun et føl som hun bliver venner med.

En nat sniger Addie sig væk for at hjælpe føllet ud på heden til sin mor. Føllet er kun halvblods og derfor må det ikke være på heden sammen med de andre fuldblodsheste. Det synes Addie er syndt og derfor hjælper hun føllet, så det kan være sammen med sin mor.

Pigens mor er meget syg, men det er meningen at Addie skal hjem og bo hos sin mor igen.

Senere ser Addie føllet igen på heden. Det er blevet større og har nu et hvidt mærke i panden med form som et snefnuk.

Jeg synes det er lidt irriterende, at man ikke til slut får at vide om pigen får lov til at komme hjem til sin mor igen.

Jeg synes det er godt at Addie til sidst bliver glad for sin plejefamilie.

- Sarah 9 år

Bogen er udgivet på forlaget Gads børnebøger. 

søndag den 18. juli 2021

Bogen der manglede en læser af Carolina Rabei


 Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om bøgernes liv på et biblioteket. Efter lukketid når alle læserne er gået hjem snakker bøgerne om, hvem der har læst dem og om hvor de er blevet læst henne.

På biblioteket findes bogen “Støver” som står på øverste hylde og som derfor aldrig er blevet læst. De andre bøger vil hjælpe Støver med at blive læst. Pigen Sofie kommer tit på biblioteket sammen med sin lillebror Jonas. 

Jonas læser Støver og bogen handler om det bedste han ved - dinosaur. Jonas fortæller alle sine venner om den fantastiske bog og Støver bliver endelig læst rigtig meget.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år, af hendes storesøster Sarah på 9 år.

Pigerne fortæller, at de synes det er lidt synd for Støver at ingen læser ham og at det er rigtig godt at Støver bliver månedens bog til sidst.

Bogen er udgivet på forlaget Flachs (Gads forlag)

torsdag den 15. juli 2021

Falkeblik af Karsten S. Mogensen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om en dreng som hedder Viktor. Victor bliver ven med en dreng der ikke taler med nogen. Drengen hedder Sofus. 

Sammen opdager de at der er blevet stjålet nogle falkeunger og nu vil de finde ud af hvem der har stjålet dem.

Der er 3 mistænkte, de har nemlig set at ham der har stjålet falkeungerne, har en sort trøje med hætte på. Tyven vil sælge falkeunger og få penge for dem. 

Jeg synes det er lidt irriterende, at man kun får hovedpersonen navn at vide én gang i bogen og ellers så står der bare “jeg” hele tiden. 

Jeg kan godt lidt at Victor skal gætte sig frem til hvad Sofus vil sige ud fra hans ansigtsudtryk.

Mads 11 år.

Bogen er illustreret af Félix Perrier.

Bogen er udgivet på forlaget Krabat som en Klodebog, hvor klimaforandringer og FN´s verdensmål indgår som en del af fortællingen.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

 


onsdag den 14. juli 2021

Victor og far 2-4 af Per Østergaard

Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

Bøgerne om Victor og far er sjove. De laver ting sammen, fx. tager de på på tur og sejler, eller bygger en træhule.

Der sker altid noget mærkeligt, som at der falder en gren ned i deres telt eller de falder i vandet eller får stød.

Jeg synes bøgerne er gode og også lidt mærkelige.

- Sarah 9 år.

Bøgerne er illustreret af Tina Burholt.

Bøgerne hedder:

2: På tur

3: Sætter en båd i vandet

4: Bygger en hule

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion.

Bøgerne er skrevet i lix 5/6 / Lettal 15.

Bog 3 og 4 er modtaget som anmeldereksemplar.

tirsdag den 13. juli 2021

Gamerklassen 1-3 af Helle Perrier

Samlede resultat 4,5 ud af 5 stjerner 

Bøgerne handler om at Martin spiller et spil som hedder zombieræs. Zombieræs er et spil hvor man er to på et hold. En person på holdet er runner og den anden er spotter. Martin er på hold med sin ven Jamal.

 En dag dræber Martin en af de bedste. Kongen hedder han i spillet og Martin vinder. Der er ikke nogen der har dræbt kongen i hele hans karriere. Det gør at Martin og Jamal bliver inviteret til Gamerklassen, hvor der er mange professionelle. I Gamerklassen er der 13 hold. Martin og Jamal er det ene hold.

 I Gamerklassen spiller man turneringer. De 3 hold der klarer sig dårligst, får ikke lov til at komme til gamerklassen igen. Den der klarer sig bedst, for lov til at komme i team Ragnarok.

 Martin og Jamel er en af de dårligste tre hold, men der sker en ting der gør de for lov at blive. Vinderen bliver kongen og hans spotter Heksen. Næste gang Martin og Jamal kommer til gamerklassen er det fordi de skal til turnering, hvordan mon turneringen går...

Jeg kan godt lide bøgerne, fordi jeg selv spiller ret meget og bøgerne er spændene.

- Mads 11 år

Bøgerne hedder:

1: Løb eller dø

2: Skjulte fjender

3: Battle Royale

Bøgerne er udgivet på forlaget Calibat.

mandag den 12. juli 2021

Intuitiv spisning af Inger Bols

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Endelig føler jeg mig set, hørt, forstået og måske vigtigste af alt 'ikke alene' i sundhedsjunglen. Det er første gang jeg har læst en "sundhedsbog" hvor jeg kan nikke genkendende til bogens indhold. Denne bog er skrevet til mig, den er skrevet om mennesker som mig, og jeg er helt almindelig. 

I bogen foretaget forfatteren en kritisk gennemgang af samfundet opfattelse af at sundhed = vægttab. Bogen sætter fokus på bagsiden af diverse slankekure. Kure som for flertallet af deltagerne ofte ikke medfører et varigt vægttab, men derimod ofte efterlader deltagerne med følelsen af fiasko. 

Bogen kilde gennemgang er meget omfattende og jeg må indrømme at jeg er chokeret over at indse samfundets mantra om at vægttab = sundhed er baseret på så dårligt et evidens grundlag. 

Forfatteren vil have os til at forstå at mad ikke er farligt. Intet mad er forbudt. At spise sig behageligt mæt er ønskeligt. Gennem masser af eksempler og figurer gennemgår forfatteren de mekanismer som sætter i gang i kroppen, når man er i kalorieunderskud (på slankekur), og hvorfor dette meget ofte (og helt naturligt) fører til, at trængen til søde sager tager overhånd og man ender i en overspisning sidst på dagen. 

Jeg har været på slankekur on/off hele mit voksne liv. Og efter at have læst denne bog forstår jeg egentlig ikke hvorfor? Jeg er jo ikke tyk og jeg er bestent ikke usund! Jeg har måske nok altid vejet 3-7 kg over "BMI" maxanbefalingen, men det er ok. Det er min naturlige vægt og den vil jeg ALDRIG igen prøve på at ændre.

Jeg håber at denne bog vil revolutionerer vores allesammen opfattelse af sund spisning.

Jeg kan meget varmt anbefale denne bog til alle som har planlagt at gå på en eller anden slankekur mandag efter ferien 😉 Læs bogen, drop kuren og lær glæden ved at spise dig behagelig mæt hver dag at kende.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine. 



søndag den 11. juli 2021

Find glæden af Ane Gudrun

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Dette er en bog man bliver rigtig glad af at læse.

Hver dobbeltside indeholder en myldretegning og en række “ting” som skal findes. 

Bogen særlige force er helt sikkert, at fokus hele tiden er på det positive. Man skal ikke “bare” finde et æble, et jordbær, en banan osv - Teksten beder sin læser om at tænke over, hvilken af disse frugter som gør vedkommende særligt glad. Ved hele tiden at tvinge læseren til at tænke på ting som skaber personlig glæde, så kan man simpelhen ikke lade være med at blive i bedre humør undervejs i læsningen. 

Illustrationerne er lavet i flotte blide farver. Dette giver bogen et roligt udtryk, så selv om der er meget at se på på hver side, så bliver læsningen ikke alt for overvældende. 

Bogen er læst højt sammen med Elisa på knapt 3 år - Vi har fundet ting på siderne, talt om vores egne dyr, talt bøger, planlagt en kommende fødselsdagsfest og meget mere undervejs i læsningen. Siderne inspirerer til skønne og glade samtaler med barnet.

Katrine og Sarah på henholdsvis 7 og 9 år har også begge læst i bogen og har haft det sjovt med at finde "ting" på illustrationerne.

Som voksen kunne jeg ikke lade være med at læse og smile over de 2 sider bagerst i bogen, hvor forfatteren har skrevet om hvad andre voksne husker som glade barndomsminder.

Bogen er udgivet på forlaget Ravn og er modtaget som et anmeldereksemplar.

lørdag den 10. juli 2021

Rejsen til Jotundalen af Malin Falch

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

En meget flot tegneserie som kan læses at både børn og voksne.

Sonja skal konfirmeres og til festen kommer hendes farbror Henrik hjem fra en af sine rejser. Henrik giver Sonja en slags nål i gave. Om natten kommer der en underlig dreng som vil have nålen tilbage. Drengen hedder Esben.

Esben tager Sonja med til hans verden. Her møder hun en bjørn og hun får lov til at ride på bjørnen. De møder også nogle små trolde, nogle ulve og en Øjenstikker.

Esben fortæller Sonja om den onde viking jarlen Hjalmar og om søuhyret som lever i fjorden.

Historien henter inspiration i både den nordiske mytologi, gamle folkesagn og tilsætter egne fantastiske væsner.

Tegneserien er læst af Sarah på 9 år (flere gange). Hun synes rigtig godt om bogen, som hun beskriver som god og spændende og også lidt sjov. Lillesøster Katrine på 7 år har også læst bogen. Katrine “læser” tegneserier udelukkende ud fra illustrationerne, da hun endnu ikke kan læse godt nok til at kunne klare teksten. Dette betyder, at hun oplever historien helt uden det skrevne ord og dette kræver noget ekstra af tegneren. Katrine roser også bogen meget og beskriver den som vildt god. Jeg har også selv læst bogen med stor fornøjelse.

- Yvonne, Sarah og Katrine

Bogen er første del i serien Nordlys og er udgivet på forlaget Turbine.


fredag den 9. juli 2021

Elverblod af Andrzej Sapkowski

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Langt hen af vejen er dette den bedste af de Witcher bøger jeg til dato har læst. I bogen følger vi oplæringen af oldblodsbarnet Ciri, både i hendes tid som Witcherlærling hos Gerald og da oplæringen overtages af troldkvinderne Tris og Yennefer.

Tilstedeværelsen af Ciri gør, at Gerald virker mere menneskelig og mindre som en karakter fra det computerspil, hvorfra bogen har sit udspring. OPDATERING: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at computerspillet udkom efter de de første bøger.

Krigen hærger og selv om Gerald prøver at holde sig udenfor, så står det klart, at Ciri har en vigtig rolle at spille. Hun besidder ældgammel magi, og omfanget og betydningen heraf i forhold til udfaldet af krigen, er uvist.

Fortællingen tilføjer også nye lag til både Tris og Yennefer. Begge troldkvinder tiltrækkes af Witcheren, men hvor den ene gerne vil indrømme sine følelser, så forholder den anden kvinde sig mere koldt overfor Gerald.

Grunden til at jeg alligevel kun giver bogen 3 stjerner er, at bogens slutning kommer meget pludseligt og på ingen måde giver læseren en ordentlig afrundning af fortællingen. Jeg ved selvfølgelig godt, at der er en bog mere i serien, men det er altså nøj irriterende når afslutningen af en bog mest af alt føles som et kapitelskift og man som læser føler sig tvunget ind i at læse videre i serien.

- Yvonne 

Bogen er 3. del i fantasyserien om The Witcher og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Bogen er hørt som lydbog via Bookmate. 

torsdag den 8. juli 2021

Operation sørøver af Jørn Lier Horst

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

I bogen følger vi børnene Tilde og Oliver som sammen med hunden Otto er Detektivbereau nr. 2.

Denne gang skal de løse et mysteriet med en forsvundet sørøverskat og nogle tyverier. Bogen er fyldt med sjove og farverige karakterer og er rigtig godt egnet til højtlæsning.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år og Sarah på 9 år. Begge børn var meget opslugt af historien og opklaringen af mysteriet undervejs.

I slutningen af bogen er der nogle opgaver som børnene selv kan løse a la “kan du finde dette anker, kamera osv”. Disse opgaver er et kæmpe hit og gør at bogen også har genlæsningsværdi.  

Borgen er rigt illustreret af Hans Jørgen Sanders.

Bogen er udivet på forlaget Alpha og er modtaget som anmeldereksemplar.

onsdag den 7. juli 2021

Mormors bog af Lone Bindslev

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om pigen Maja og hendes mor og hendes mormor. Majas mormor har en bog som hun skriver i hver dag. Mormor skriver om sin barndom og så læser hun det højt for Maja.

Gennem bogen fortæller mormor eventyr, fx så har mormor engang mødt en mand som kan tale med sin kat.

Mormor dør og pigen bliver meget ked af det og lukker sig inde i sig selv. Pigens mor bruger mormors bog til at få pigen til lukke sig ud igen.

Jeg kan godt lide bogen. 

- Sarah 9 år

Bogen er udgivet på forlaget Mellemgaard og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 6. juli 2021

Tæl dyrene på min gård af Peggy Nille

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En bog med et visuelt udtrykt som siger WOW. 

Bogen er en såkaldt myldretællebog, hvilket betyder at hver dobbeltside viser et antal dyr som skal findes og en illustration hvor dyrene 'gemmer sig'

Temaet er dyr på bondegården, fx heste  høns, køer.

Ud over det flotte visuelle udtryk, så er bogen rigtig god til at øve den lille talrække da dyrene fint kan tælles løbende som de findes.

Bogen er læst sammen med Elisa på knapt 3 år og vi har rigtigt hygget os. Vi har talt dyr, snakker om de flotte fjer på hanerne, fundet gule, røde og hvide blomster. En bog som tåler mange genlæsninger.

Bogen er udgivet på forlaget Lamberth. 

mandag den 5. juli 2021

RobinSamse og flugten til Alcatraz af Kim Langer

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Robin har taget bind for øjnene på Samrita og fører hende hen til zoologisk have. De kigger først på søløver. Den ene søløve er trist. Den hedder Leo og er faret vild. Robin og Samrita vil hjælpe Leo. 

Leo vil tilbage til Amerika. De skal hjælpe Leo med at åbne en rist. De får hjælp fra de andre søløver og Leo kommer hjem til Amerika. 

Her skal de hjælpe Leopold med at slippe af med hajen. Leopold er Leos ven. De finder på en plan og slipper af med hajen til sidst.

Da Robin og Samrita kommer tilbage til zoo finder de ud af, at dyrepasseren er Frank Moris og han er en bankrøver som har været fanget i Alcatraz, som er et berømt fængsel.

Jeg synes bogen er spændende og uhyggelig

- Sarah 9 år

Bogen er 3. del af serien om RobinSamse og er illustreret flot i farver af Samrita Kaur.

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal 

søndag den 4. juli 2021

Regnbuestøv af Helle Ryding

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Denne bog skiver Fantasy med stort F! Sikke et univers, sikke en historie og sikke en afslutning. 

Kun få gange før har jeg oplevet et univers så fyldt med magiske væsner. Der er hentet inspiration fra bl.a. den nordiske mytologi (Odins ravne og midgårdsormen), de gamle folkesagn (elverhøj), og måske endda lidt fra biblen (Isaron). Læg dertil det godes kamp mod det onde, mørke mod lys. En piges kamp for at finde sin familie, for at finde sin plads, for at finde troen på egne evner og dermed evnen til at ændre verden til det bedre. 

Bogen er den perfekte afslutning på en fabelagtige serie. Der er spænding, magtkampe, kærlighed og plottvist så det batter. Jeg nød særligt både Elycia og Victus udvikling mht deres forhold til deres familier. Åh mit hjerte gjorde ondt for dem begge og jeg blev både lykkelig og ulykkelig på deres vegne undervejs. 

Udover dette så er serien også en kompleks slægshistorie som trækker tråde fra først kapitel i bog 1 og først får sin forløsning i bog 3 sidste kapitler. 

Det her er genialt, det her er gunden til at jeg læser fantasy. Læs de her bøger, det bliver ikke meget bedre.

- Yvonne 

Bogen er 3. og sidste del i serien om Morganas Kilder. Udgivet på Nyt nordisk forlag Arnold Busk. 

lørdag den 3. juli 2021

Sallys far har mandeinfluenza af Thomas Brunstrøm

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En højtlæsningsbog som byder på en morsom historie, lidt livslærdom og illustrationer som næsten er en historie i sig selv (særligt lillebror Eddie er hylende morsom at følge på illustrationerne)

Sally er syg, men hendes far synes ikke det er alvorligt nok til at hun skal blive hjemme fra skole. Da Sally kommer hjem fra skole er far blevet syg - og der er tale om den særligt alvorlige og muligvis dødelige mandeinfluenza.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år og for lillesøster Elisa på knapt 3 år. Storesøster Sarah på 9 år har selv læst historien. 

Katrine fortæller:

Jeg tror altså ikke rigtig på at Sallys far tabte sin arm da han var syg. Jeg er heller ikke sikker på at mandeinfluenza er en rigtig sygdom. 

Jeg synes det er hyggeligt at de bliver hjemme fra skole en ekstra dag, det kunne jeg godt tænke mig at prøve engang. 

Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen.

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen. 

fredag den 2. juli 2021

RobinSamse på skatteøen af Kim Langer

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Robin og Samrita kommer forbi en ny butik når de er ude og gå. De går ind i butikken. Butiksejeren elsker sørøvere og han sælger piratting. Han kalder sig selv for Kaptajn Klo.

Samrita finder en slags mønt som hedder en gulddukat. Samrita bider i den for at finde ud af om den er ægte. 

De kommer til en skatteø hvor der er gemt en skat. Der kommer en anden pirat og sammen finder de skatten. 

Til sidst får Kaptjan Klo lov til at blive og være kaptajn sammen med den anden pirat  

Jeg synes bogen er spændende og god. Det bedste er da de finder skatten

- Sarah 9 år

Bogen er anden del af serien om RobinSamse og er illustreret flot i farver af Samrita Kaur.

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal 

Daisy Jones & The Six af Taylor Jenkins Reid

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Sex, Drugs and Rock'n'roll... Jeg kan ikke andet end at beundre denne forfatter, for når hun beslutt...