onsdag den 27. juli 2022

Kra'koums hjerte af Mikkel Wendelboe


 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Fra første afsnit til sidste punktum var jeg fuldstændig opslugt af denne humoristiske og spændende bog.

Hvor første bog i serien blev nød til at bruge plads på at opbygge universet og karaktererne, så kunne denne andet bog i serien i stedet fokuseret 100% på handlingen i historien - og det fungerede altså bare!

Jeg er vild med piraterne og deres særlige humor. Jeg holder meget af Emilia som fremstår meget ægte med hendes moralsk overvejelser undervejs og særligt hendes romantiske forviklinger fik smilet frem.

Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen men blot sige, at jeg på ingen måde havde forudset den slutning 👍

Herfra skal lyde: Tag med Skæbnekløver og hendes farverige besætninge ud blandt stjernerne - Det er en rejse du ikke vil fortryde 

- Yvonne 

Bogen er 2. bind i serien om Skæbnekløver. Bogen er udgivet på forlaget Krabat og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Den, der skal komme af Dorthe Kvyvvø

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Tom bor i et gammelt hus og på hans værelse findes et særligt tæppe som giver ham adgang til et magisk rige.

Tom er en stille dreng. Han er ikke populær i skolen og han bliver overset af forældrene som i stedet har deres fokus på Toms søster der er meget syg. Så da Tom pludselig er helten i et eventyr og skal redde et helt rige, er rollen uvant for ham. Heldigvis får han hjælp på sin vej.

Bogen er endnu en "Chosen one" historie og jeg må indrømme at den aldrig rigtig fangede mig. Hovedpersonen Tom gennemgik ingen nævneværdig karakterudvikling, men forbliver gennem det meste af historien en usikker dreng som klare sig igennem via sine venners hjælp. Selve det endelige opgør mod ondskaben kommer fra en uventet og samtidig ikke særligt troværdig modstander og heltens belønning er for sukkersød til min smag.

Kompleksitet i historien henvender sig primært til det lidt yngre publikum, men sproget er flere steder fyldt med ordsprog som jeg ikke er sikker på at den yngre læser vil kunne forstå. 

Alt i alt ikke en bog jeg kan anbefale. 

- Yvonne 

Bogen er første bog i serien Landet i tæppet og er udgivet på forlaget Petunia. 

tirsdag den 26. juli 2022

2 bøger om Hugo & Holger af Oscar K.

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Billedbøger om drengen Hugo og hans kæledyr elefanten Holger.

Hugo er svagtseende og tror derfor at Holger er en hund - Dette kunne der sikkert være kommet nogle sjove forviklinger ud af, men desværre såfremt handlingen i bøgerne mest bare lidt underlig og forvirrende. 

Bøgerne er læst højt for børn i alderen 4 - 12 år og ingen af børnene blev rigtigt fanget af historien. De beskriver bøgerne som underlige og ikke særligt gode, og som oplæser kan jeg kun give dem ret.

Ikke en serie vi kan anbefale. 

Bøgerne hedder:

Hugo & Holger på børnehjemmet 

Hugo &Holger får nye venner

Bøgerne er illustreret af Teddy Kristiansen

Bøgerne er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som anmeldereksemplare. 

mandag den 25. juli 2022

Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Nordisk fantasy med et utroligt smukt skriftsprog 

Vi følger den unge pige Snehild i hendes søgen efter sin skæbne og herunder hendes flugt fra mennesker som vil hende ondt.

Snehild møder jætter og alfer på sin vej, og de 3 noner for nutid, fortid og fremtid spiller en væsentlig rolle i bogen.

Bogens univers er gennemført opbygget omkring asetroen - guderne Odin, Freja, Tor m.fl. er tilstedeværende i menneskers liv og menneskeofringer og en magtfuld præstinde optræder i historien. Universet fremstår troværdigt og meget kraftfuldt i sit udtryk. Under læsningen malede forfatteren detaljerede billeder frem på min nethinde af landskabet på uperste vis.

Selve historien savnede i første halvdel af bogen lidt tempo og handling. Det blev der dog taget revanche på i sidste halvdel af bogen 👍

Alt i alt en serie jeg ser frem til at læse resten af og som jeg kan anbefale til den voksne fantasy læser.

- Yvonne

Bogen er første del af serien Vølvens vej og er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.


søndag den 24. juli 2022

Sådan dyrker man sin egen enhjørning af Rachel Morrisroe

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En magisk og fantasifuld billedbog om at dyrke særlige planter 🦄

Pigen Sarah hjælper sin mormor i haven og da det bliver mormors fødselsdag beslutter Sarah sig for at give hende en helt særlig pose plantefrø.

Bogen er læst højt for Elisa på 4 år og Katrine på 8 år. Begge børn var tryllebundet af historien. Pigen Sarah møder alverdens dyre-planter og stemningen i bogen, sammen med illustratorerne, gør at dette er en absolut anbefalelsesværdig billedbog. 

Bogen er illustreret af Steven Lenton

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 23. juli 2022

Griskernes hemmelighed af Lakserytteren

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om York som er bæst-tæmmer. York kommer til ved et uheld at slukke for den mekaniske sol over hans landsby og uden solen vil byen dø.

York tager på en farlig rejse for at tænde solen igen og han bliver nød til at rejse langt ind i Djånglen. 

York møder både venner og fjender på sin rejse, bl.a. en mystisk pige Nomi som kan tankesnakke. På rejsen bliver York og Nomi taget til fange og de bliver også væk fra hinanden 

Vi kan godt lide bogen fordi den foregår i et helt nyt univers med mange nye væsner og så sker der meget i bogen.

Til slut er bogen lidt sørgelig (Sarah græd næsten) 😔

Vi vil rigtig gerne læse flere bøger af Lakserytteren for vi synes begge at han er god til at skrive, og så er tegningerne vildt flotte med rigtig mange detaljer. 

- Mads 12 år og Sarah 10 år.

Bogen er første del af serien Legender fra Odysia og er udgivet på forlaget Lakse Publishing.

fredag den 22. juli 2022

Kampen om trylleplasteret af Kat Lassen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Rasmus og Emma er på besøg hos farmor og farmor fortæller om Ellebæt. 

Ellebæt skal ud i skoven og mødes med Tit (den lille fe). Ellebæt møder en drage som er kommet til skade. Tit kommer også forbi. Dragen hedder Egon og han skal passe på en anden drage som hedder Ran, men Egon kan ikke flyve eller gå, så Ran er alene og han er farlig.

De går til drilletrolden Tot for at få et trylleplaster. De får fat i trylleplasteret, men som sagt så er Tot en drilletrold, så Ellebæt får en troldehale og Tit en troldenæse.

De møder Ran og bogen bliver meget spændende 🐉

Bogen er god fordi at der sker mange farlige ting, men de klare heldigvis det hele.

Bogen er vildt flot tegnet - Det er så livagtigt.

- Sarah 10 år

Bogen er illustreret Anita Sølver.

Bogen er 2. del af serien om Ellebæt og er udgivet på forlaget Krabat. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 21. juli 2022

Islandet af Eva Egeskjold

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Afslutningen på en bogseries fornemste opgave er, at binde alle knuder, på alle ender som historien har skabt, sammen i en afslutning som formår både at runde af og give mening. Islandet gør netop dette.

Spoiler alert (næste 2 afsnit):

Jack kamp mod Vaal når i bogen sin afslutning. Og Næslandets kamp for overlevelse bliver endelig afgjort. Selve det endelige opgør mod Vaal var en smule hurtigt overstået, men tilgængel så var hele Jacks kamp optil en episk rejse at følge. 

Særligt Jacks møde med datteren Nona gik lige i hjertet på mig 🥰 Det er de små ting i livet, som gør hele kampen vær at kæmpe. 

Bogen er, som sine forgængere i serien, barsk læsning, men der er også plads til håb og kærlighed. 

Serien er virkelige gennemført, der er tænkt på alle detaljer og det hele hænger sammen på fornemste vis. En fornøjelse at læse.

Næslandet og Vaals hær bogserierne foregår i et fantastisk univers, som har så mange magiske væsner at man kun kan håbe på, at forfatteren vælger at skrive endnu flere bøger inden for samme univers. 

- Yvonne 

Bogen er 3. og afsluttende del af voksenfantasy serien Vaals hær. Bogen er udgivet på forlaget DreamLitt. 





Slut Put Godnat, Disney prinsesser, forlaget Carlsen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  9 korte godnathistorier centeret omkring soveritualer. Fortællingerne fungerer super godt som godnatlæsning ...