tirsdag den 29. juni 2021

RobinSamse og rejsen til jordens indre af Kim Langer

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Robin er faldet ned i en slags skakt som bliver brugt til skrald. Robin kalder på Samrita som kommer ned til ham.

Nede i skakten møder de en lille muldvarp, der siger at dens mor sidder fast på en klippe i noget lava.

Robin og Samrita redder moderen fra lavaen.

Jeg synes bogen er spændende og sjov.

- Sarah 9 år

Bogen er første del af serien om RobinSamse og er illustreret flot i farver af Samrita Kaur.

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal 

Du gætter aldrig hvad de gjorde ... af Thomas Arnt

 Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner

I de 3 bøger sker der sjove og klamme ting, fx at de børster tænder i tis og eller putte løg og krydderier i maven, hvis man havde fået et sværd i maven.

De drak fx også olie 3 gange om måneden og så tilbad de til en kloakgudinde...

De her bøger er mega sjove ... og klamme.

- Sarah 9 år

Bogserien som er udgivet på forlaget Petunia består af:

Du gætter aldrig hvad de gjorde ... I det gamle Egypten

Du gætter aldrig hvad de gjorde ... I romerriget

Du gætter aldrig hvad de gjorde ... I vikingetiden

Ud over at være sjove i sig selv, så er bøgerne også rigtig morsomt illustreret af Ane Gudrun.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar 



søndag den 27. juni 2021

Lille Kvast - Kærlighed på isen af Pierre Bailly og Céline Fraipont

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg har simpelhen ikke tal på hvor mange gange Katrine har læst Lille Kvast bøgerne - men det er MANGE. Temaet i bøgerne er altid det samme: Lille Kvast tager ud på eventyr om morgenen og kommer hjem igen om aftenen.

I denne bog besøger Lille Kvast et rige af is og her møder han en smuk skøjteprinsesse som han gerne vil gøre indtryk på. Prinsessen og hendes prins behandler dog ikke Lille Kvast særlig pænt - Katrine synes fx ikke det er ok at de griner af ham, fordi han har svært ved at stå på skøjter.

Katrine fortæller:

Det bedste er, når Lille Kvast bliver kærester med den søde pige. Jeg synes at prinsessen og prinsen er onde ved Lille Kvast.

- Katrine 7 år.

Bogserien om Lille Kvast er en tegneserie helt uden ord. Historierne er lette at forstå og kan læses at alle aldre. 

Bogen er udgivet på forlaget Forlæns og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 26. juni 2021

Ferie med forbandelser af Katja Brandis

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om, at Carag og hans venner har fået sommerferie. Carag er ude hos sine forældre i bjergene. Carags storesøster Mia skal også starte på Carags skole efter ferien, men deres forældre har en betingelse: De skal skaffe deres gamle territorium tilbage, fordi det er tættere på skolen (deres gamle territorium er blevet overtaget af en flok ulve). 

Carags familie får hjælp af Carags venner. Fx så kan Tikaani ulvesprog, fordi hun er halvt ulv. Ulvene siger, at de er blevet ramt af en forbandelsen. Det er hundegalskab og hvis Carag og vennerne kan hjælpe ulvene med at fjerne forbandelsen, så må de få deres territorium. 

Hvis du vil vide om Carag og vennerne klare det, og om Carag ender med at kunne deltage i Tikaanis fødselsdag🥳 så læs bogen 🐺

Jeg kan bedst lide Carag fordi han er halvt puma, og en puma er en stor kat og jeg elsker katte🧶 Bogen er meget spændende.

- Mads 11 år

Bogen er illustreret af Claudia Carls.

Bogen er en selvstændig fortsættelse i Woodwalkers universet. Mads har læst alle bøgerne i serien og har også givet hele serien 5 stjerner 🌼

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Min bedste ven, Trude af Elvira Fragola

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om pigen Alma som skal på rideskole. Det går ikke så godt på rideskolen, fordi de store piger driller Alma, derfor gider Alma ikke gå på rideskolen mere. 

Alma elsker heste og da hun bliver venner med Caroline så tager de to piger over til en der hedder Johanne. Johanne har heste.

Alma skal hente en ny hest til Johanne. Hesten hedder Trude. De vasker Trude og hesten er meget sød. Alma må gerne ride på Trude.

Alma og Caroline bliver på et tidspunkt uvenner og så tager Alma Nille med ud til hestene, det synes Nille er sjovt og de to piger bliver bedste venner.

Jeg kan godt lide bogen fordi den handler om heste.

- Sarah 9 år

Bogen er flot illustreret af forfatteren selv.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine.

onsdag den 23. juni 2021

Torn af Christina Holgård Sørensen

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Rose er 15 år. Hun er enebarn. En pæn pige. En 12-tals pige. Mor og fars lille prinsesse...

Rose begynder så småt at interesserer sig for fester, drenge og alkohol. Men af frygt for hendes forældres reaktion, holder hun det hemmeligt.

En fin lille bog om at blive voksen og om at løsrive sig fra sine forældre, om frygten for at skuffe og om den første kærlighed.

- Yvonne

Bogen er en ungletlæst bog - Skrevet i lix 9. Målgruppen og emnerne i bogen er målrettet de 13-17 årige.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar fra forfatteren.

tirsdag den 22. juni 2021

Vrede Ninja af Mary Nhin

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En meget farverig billedbog med en arrig rød ninja i hovedrollen. 

Vrede Ninja handler om at finde en god måde at give slip på den vrede som nogle gange fylder så meget at det ødelægger legen. Bogen er derfor et oplagt udgangspunkt for samtaler med barnet om dette emne. 

Vrede Ninjas vrede gør ham upopulær blandt vennerne, da han gang på gang lader sin vrede slippe ud på en meget voldsom måde. Positive Ninja lærer Vrede Ninka hvordan han ved at trække vejret og tælle til 10 kan slippe vreden og samtidig lære at udtrykke sin utilfredhed mere diplomatisk.  

Bogen er læst højt for Elisa på knapt 3 år og er læst selv af Sarah på 9 år - begge børn har nydt bogen og vi fik nogle gode snakke undervejs om hvordan man taler pænt med hinanden. 

Bogen er illustreret af Jelena Stuper - Vi er vilde med de klare farver og den enkle tegnestil.

Bogen er udgivet på forlaget Mellemgaard og er modtaget som et anmeldereksemplar.

mandag den 21. juni 2021

Jagten på en sport af Peter Pilegaard

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om William på 12 år der har mistet lysten til at spille tennis. Ja, han har mistet lysten til mange forskellige sportsgrene i sit korte liv bl.a. håndbold, vægtløftning og svømning.

Williams far Bue prøver ellers ihærdigt at få ham til at finde lysten igen. 

Bogen er bygget op så vi får en masse flashbacks til Williams oplevelser med de forskellige sportsgrene.

 Bogen er sjovt og friskt skrevet, så selv voksne kan more sig herunder undertegnet. Samtidig er dette dog også bogens akilleshæl, forstået på den måde, at da jeg læste bogen for min 11 årige søn (vi læste skiftevis et kapitel højt), kunne jeg fornemme at der var ting der gik over hovedet på ham. Udover det skal man også være lidt sports interesseret for at blive fanget af bogen, men det er der heldigvis mange børn der er.

- Kenneth

Bogen er illustreret af Jon Skræntskov.

Bogen er udgivet på forlaget Lamberth og er modtaget som et anmeldereksemplar.

søndag den 20. juni 2021

Panik i Parken af Karsten S. Mogensen

     

Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner
 
Bogen handler om Tim som skal se EM fodbold finalen. Danmark skal spille. 

Tim kommer til at sidde ved siden af en fra hans klasse som hedder Jens. Jens far er en der arbejder med at skrubbe toiletter og hans motto er “Går det galt med lorten, så ring til Morten”.

Tims fars assistent Bodan kommer fra det land som Danmark skal spille imod. Bodan prøver at dræbe landsholdet. Tim og Jens skal prøve at stoppe ham, hvordan skal det mon gå...⚽️

Jeg synes bogen er god, fordi der er fodbold med i den.

- Mads 11 år🇩🇰

Bogen har små illustrationer lavet af Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen.

Bogen er en del af serien Læs Let som er opdel i 3 sværhedsgrader. Denne bog er niveau 3.

Bogen er udgivet på forlaget DreamLitt og er modtaget som en anmeldereksemplar fra forfatteren.

lørdag den 19. juni 2021

Heksen og Liljen af Leif Jacobsen & Mats Lerneby

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

I bogen følger vi børnene Marie og Max som rejser tilbage i tiden til 1500-tallets Firenze. Her møder de bl.a Leonardo da Vinci, Niccolo Machiavelli og Michelangelo. 

Forfatterne gør det rigtig godt med beskrivelserne af Firenze og by-samfundet fra dengang. Lort i gaderne, et hårdt barneliv, uhumskheder og hekseforfølgelse beskrives i detaljer. Man mærker som læser at forfatterne har lagt et godt stykke arbejde i researchen.

Marie og Max er rejst tilbage i tiden for at redde deres barnepige Amanda som sidder fængslet, anklaget for at være en heks. Marie og Max får både hjælp fra en jævnaldrende dreng, Leonardo da Vinci og en ravn fra fremtiden, i deres forsøg på at befri Amanda og komme hjem til deres egne tid.

Bogen er en ungdomsbog på ca. 250 sider. Sproget og skrivestilen er forholdsvist letlæseligt. Bogen er spændende, men ikke som sådan særlig dyb. Karaktererne er jævnt godt beskrevet, men gennemgår ikke den store udvikling.

- Yvonne

Bogen er første del af serien Tidsvogterne og er udgivet på forlaget Hoi. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

torsdag den 17. juni 2021

Positive Ninja af Mary Nhin

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

En meget farverig billedbog med en glad gul ninja i hovedrollen. 

Posetive Ninja hylder et positivt mindset og evnen til at give slip på de negative følelser. Bogen er derfor et oplagt udgangspunkt for samtaler med barnet om disse emner. 

Positive Ninja oplever verden ud fra en “glasset er halvt fuldt” filosofi, men sådan har det ikke altid været. Den lille ninja fortæller om hvordan dens ven Venlige Ninja engang havde lært den, at give slip på negative tanker ved at sende dem afsted i en imaginær tanke-ballon.

Bogen er læst højt for Elisa på knapt 3 år og er læst selv af Sarah på 9 år - begge børn har nydt bogen, selv om jeg dog måtte trække emnet lidt “ned på jorden” i min højtlæsning for Elisa, da hun trods alt ikke helt forstår alt det med imaginære-tankeballoner. 

Bogen er illustreret af Jelena Stuper - Vi er vilde med de klare farver og den enkle tegnestil.

Bogen er udgivet på forlaget Mellemgaard og er modtaget som et anmeldereksemplar.

søndag den 13. juni 2021

Den usynlige krig af Boris Hansen

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Der findes mange gode bøger (heldigvis). Men der findes kun en håndfuld eller to som formår at springe rammerne - En elite gruppe af bøger som både er gode, endda rigtig gode, og som samtidig er nytænkende og anderledes på den helt rigtige måde. Den usynlige krig er en del af denne elite.

Bogen følger en gruppe af fiktionsagenter hvis opgave det er at rejse ind i bøgerne for at ændre eller rette op på handlingen. Vores helte består af en meget blandet gruppe af karakterer, hvor der er plads til alt fra aktionfiguren, til læsenørden, the cool kid, den smukke pige, it-eksperten og eks-spionen m.fl.

Boris Hansen kan skrive spænding så siderne flyver afsted og man sidder på kanten af stolen hele vejen, men bedst af alt, så kan han skrive troværdige og komplekse karakterer. Lige som man tror at NU har man luret en karakter, så flipper historien og det gør bogen til en vild rejse for læseren.

Konceptet med fiktionagenter der rejser ind i bøger betyder, at ud over at have skrivet en super god sci-fi bog, så har forfatteren skrevet dele af en troværdig YA, en tåkrummende romance og en uhyggelig horror bog. Hvordan man gør noget sådan som forfatter, komplet med skift i skrivestil, fortællersprog og tempo er mig uforståeligt. Jeg kan kun konstaterer at det fungerer 100%.

Bogen har mine absolut varmeste anbefalinger - LÆS DEN HER BOG; NU! Du vil ikke fortryde.

- Yvonne

Bogen er første del af serien Tavse Verdener og er udgivet på forlaget CarlsenPuls.

lørdag den 12. juni 2021

Dommedagsbjergene af Mette Finderup

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

I bogen prøver Alin at få hævn over en major som solgte hende til en slavehandler dengang hendes mor døde. Det skete før Alin blev en del af holdet A.S.P.E. 

A.S.P.E drager ud for at finde majoren. Undervejs bliver de taget til fange af nogle dværge. Dværgene vil dræbe A.S.P.E. fordi de tror, at de holder med majoren. Dværgene og majorens folk er i krig mod hinanden.

En skægløs dværg hjælper A.S.P.E med at komme fri (hvis en dværg har langt skæg, så har den en vigtig skæbne og hvis han ikke har skæg, så har han ikke en særlig god skæbne) Durak hedder dværgen. ASPE holdet får fortalt til dværgene at de vil slå majoren ihjel. 

A.S.P.E. skal kæmpe mod en bjergtrold som er meget stærk. Durak dør i kampen mod bjergtrolden (det var derfor han ikke havde en vigtig skæbne).

De finder majoren og Alin går med til at kæmpe mod majoren i en udfordring hvor alle de andre kan se på. Alin er ved at tabe, men så kommer hun til at tænke på sin gamle træner. Alin udnytter, at hun er lille og ikke stor som majoren, hun kan bevæge sig hurtigere og snedigere. I stedet for at dræbe majoren siger Alin, at hun vil sælge ham til dværgene, men det vil majoren ikke. Alin laver en handel med majoren og giver ham lov til at gå.

Jeg synes bogen er god fordi der er kamp og spænding i bogen. Den handler også om venskab. Jeg kan godt lide at hver A.S.E.P. bog indeholder én mission som bliver afsluttet i samme bog som den starter i.

- Mads 11 år.

Bogen er illustreret af Christian Guldager 

Bogen er femte bog i A.S.P.E. serien og er udgivet på forlaget Alvilda.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 11. juni 2021

Hugo og Leo af Louise Roholte

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Hugo har en kat der hedder Leo. Der er en mark tæt på og der leger de tit. En dag kommer der heste på marken. Leo tager sig en lur på marken også selv om der er heste. 

Leo får strøm på halen og løber hjem. Nu får han lov til at sove i Leo seng.

Jeg kan godt lide bogen fordi den handler om dyr.

- Sarah 9 år

Bogen er illustreret i farve af Angelica Inigo.

Bogen er 4. del af serien Fire Ben og er udgivet på forlaget Elysion. Bogen har lix 8 og lettal 17.

onsdag den 9. juni 2021

Sadie af Courtney Summers

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En barsk historie om socialudsatte børn, om misbrug og om svigt i familien, men også om en stærk personlighed hvis historie brænder sig ind på nethinden af læseren.

Bogen er todelt - Halvdelen af fortællingen sker gennem den 19 årige pige Sadie, Den anden halvdel sker gennem en radiovært som efterforsker Sadies forsvinden.

Bogen tager sit udgangspunkt i et drab på den 13 årige Mattie. Mattie er Sadies lillesøster og Sadie kender Matties morder. Sadie ved hvorfor Mattie er blevet slået ihjel og hun vil have hævn...

Bogen giver læseren et billede af samfundets bagside og der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem. 

Forfatteren er meget beskrivende i sin fortællestil: Lyde, karakterernes udseende, deres stemmer, deres fagter osv - Dette tager nogle gange lidt overhånd, således at der ikke efterlades meget rum til at danne sig sit eget billede som læser, men ellers har jeg intet at udsætte på denne bog.

Bogen anbefales varmt til dig som kan tåle at læse en historie som giver dig en knude i maven undervejs.

- Yvonne 

Bogen er hørt som lydbog via appen Libby, indlæst “With a fuld cast“, inkl. lydeffekter. 


Salamandergraven af Mette Finderup

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Holdet A.S.P.E. er på vej hjem fra en mission og så hører de nogen råbe efter hjælp nede fra en grotte. Det viser sig, at ham der råber efter hjælp er en fra Silvius gamle liv som grevesøn. Han hedder Konrad.

A.S.P.E. hjælper Konrad fordi ellers så truer Konrad med at afsløre Silvius overfor hans forældre som tror at han er død. Konrad prøver at få fat på en skat. De går ned i salamandergraven for at finde skatten, men de synes det er underligt at der ikke er nogle fælder. De finder lig på vejen. Nede i skatkammeret er der det som Konrad ledte efter - det er en krone. De bliver nød til at vække salamanderdronnigen for at få fat på kronen som sidder på hendes hoved. 

De vækker salamanderdronningen, hun er sød og beder Konrad om at give hende kronen tilbage. Konrad prøver at stjæle kronen, derfor sender salamanderdronningen sine vagter efter ham. A.S.P.E. løber ud for at redde Konrad. De får fat på Konrad og får ham tilbage til dronningen. 

Salamanderdronningen siger, at hun vil slippe dem fri, hvis de lader én fra holdet blive tilbage hos hende. Hvis du vil finde ud af hvordan A.S.P.E. klare det så læs selv bogen....

Jeg kan godt lide at Salamanderdronningen er sød på en måde og at det er Konrad som skaber problemerne og ikke dronningen. 

Mads 11 år.

Bogen er illustreret af Christian Guldager 

Bogen er fjerde bog i A.S.P.E. serien og er udgivet på forlaget Alvilda.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 


tirsdag den 8. juni 2021

Dine 100 første ord - Forlaget Alvilda

 


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En billedbog med flapper hvor du sammen med dit barn kan øve nogle af de mest almindelige ord på madvare, tøj, bondegården, kropsdele osv

Bogen sider viser billeder af de ting barnet skal prøve at lære at kende og bag flappen er sammen ting i en lidt anden kontekst -sammen med det skreve ord (hvis du nu som oplæser skulle være i tvivl 😉)

Bogen force er helt sikkert de mange flapper, men også de gode almindelige ord som der er fokus på og de flotte foto fortjener ros. 

Eneste minus er bogens størrelse, men er lidt uhandy til selvlæsning for de helt små børn.

Bogen er læst sammen med Elisa på lige knap 3 år.

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 
 

mandag den 7. juni 2021

Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Denne bog og jeg er et klassisk eksempel på at ikke alle bøger passer til alle læsere, og ikke engang alle fantasybøger passer til alle fantasylæsere. For selv om jeg troede jeg ville elske bogen, universet, karaktererne, så endte det med at være tåkrummende pinefuldt at gennemfører læsningen af bogen og jeg kommer ikke til at læse videre i serien.

Fayre er menneske og kæmper for overlevelse i en barsk verden. Hun slår en ulv ihjel der viser sig at være en elver i forklædning og for denne dåd straffes hun ved at bliver ført bort fra sin familie for at leve blandt elverfolket. Fayre behandles som en prinsesse, hun rider ture, maler, spiser lækker mad og går smukt tøj. 

Hun tiltrækkes af sin fangevogter, Storfaunen Tamlins og en dyb kærligheden opstår hurtigt imellem. Fayre, som ellers beskrives som en fornuftig overlever, begynder nu at træffe en række dumdristige valg, hvor hun gang på gang udsætter sig selv for livsfare. Dette kulminerer med at hun ene kvinde går op imod Amarantha - den mest magtfuldeste elvertroldkvinde i hele landet. 

Den eneste karakter i bogen som jeg fattede sympati for, og hvis handlinger gav mening for mig, var Rhysand. En udspekuleret elver, både magtfuld og logisk i sit handlingsmønster. Hans historie ville jeg gerne læse. 

- Yvonne

Bogen er første del af fantasyserien af samme navn som bogen og udgivet på forlaget Gyldendal.

søndag den 6. juni 2021

Mirja 5 - Mosens hjerte af Gunvor Ganer Krejberg

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Pavlos har lovet Mirja at de skal lede efter Mirjas far, men hekseringen er lukket. Pavlos tager afsted alene. Mirja er bekymret for Pavlos. Pelle og Sibbo fortæller at Bufo og Trito har smidt Palvos i mosen.

Mirja, Pelle og Sibbo får Palvos op. Til sidst finder de Mirjas far i mosen og alt ender godt.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er spændende. Det bedste er da de finder Mirjas far.

Jeg er meget ked af at det er den sidste Mirja bog.

- Sarah 9 år

Bogen er 5. og sidste bog i børnebogsserien om Mirja. Bogen har flotte farveillustrationer lavet af Rebecca Bang Sørensen. Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

lørdag den 5. juni 2021

Bold og Blod af Anette Vinther Jensen

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

I Solby er der et håndboldhold kun med piger. De kalder sig Solby Sport. 

Wilma har fået menstruation og nu lader Katja som om hun også har fået det, men det har hun ikke. En dag får Katja menstruation og hun er blødt igennem. 

Til sidst siger Katja at hun løj og at det var første gang hun havde haft menstruation.

Jeg kan godt lide bogen, fordi man lærer noget af den

- Sarah 9 år.

Bogen er illustreret af Sara Bøgh.

Bogen er anden del i serien om SOS Solby Sport. Bogen er skrevet i lix 15. 

Bogen er udgivet på forlaget Elysion.

fredag den 4. juni 2021

Operation Sort Skov af Jørn Lier Horst

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

I bogen følger vi børnene Tilde og Oliver som sammen med hunden Otto er Detektivbereau nr 2. 

Detektiverne undre sig over at der ikke er nogle fugle i Sorteskov og beslutter sig for at opklarer mysteriet. Undervejs møder de endnu et mysterium, da de opdager at der er nogen som forgifter træerne i skoven

Bogen har flere lærerige fakta om naturen, og på den måde får man, ud over en god læseoplevelse, også lidt lærdom med.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år og Sarah på 9 år. Begge børn var meget opslugt af historien og opklaringen af mysterierne undervejs.

I slutningen af bogen er der nogle opgaver som børnene selv kan løse al la “kan du finde denne planet”. Disse opgaver er et kæmpe hit og gør at bogen også har genlæsningsværdi.  

Borgen er rigt illustreret af Hans Jørgen Sanders.

Bogen er udgivet på forlaget Alpha og er modtaget som anmeldereksemplar

torsdag den 3. juni 2021

De III udvalgte af Paul Anthony Sørensen

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om 3 drenge der er bedste venner. Drengene har fundet et skrin og da de sover sammen åbner skibet sig og der åbner en port til en ny verden. 

Inden i den nye verden er de 3 drenge blevet voksne. Bjørn, som er en af vennerne, har fået en evne som gør at han er bom-stærk💪. Eliot kan magi🧙‍♂️ og Seb kan “tale sig ud af” det meste🤝. Hver gang drengene falder i søvn i deres egen verden, ender de i den ny verden Mogthunheim. 

I Mogthunheim er der en ond person som prøver at blive konge. Han hedder Liarn. Liarn har stjålet kongens datter og kongens magiske sværd som kan skæbne mellem sandhed og falskhed. Liarn lyver overfor kongen.  

Sammen skal de 3 drenge forhindre Liarn i at blive konge i Mogthunheim og for at kunne klare det, har de brug for alt den hjælp de kan få.

Jeg synes bogen er spændende og god fordi der er meget kamp. Jeg kan bedst lide Bjørn fordi han er bom-stærk. Pas på side 55 - den er lidt klam🤮. Du skal læse bogen hvis du godt kan lide en bog om venskab.

- Mads 10 år

Bogen er udgivet på forlaget HoneyBadger og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Havets kæmpe af Katja Brandis

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Bogen handler om Tiago, som et en seawalker. Det betyder at han kan forvandle sig selv ind til et havdyr. Ti...