lørdag den 30. november 2024

Bæstet og Bethany 3 - Bæstets kamp af Jack Meggitt-Phillips

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om Bethany og Ebenezer som prøver at leve et normalt liv, nu hvor bæstet er under lås og slå. Men bæstet bliver sluppet ud, fordi den er begyndt at opfører sig pænt og der er op til Bethany og Ebenezer at få bæstet til at være en godgøre. Men de vil ikke have noget med bæstet at gøre, så Bethany prøver at sabotere bæstet ved at få dens gamle jeg tilbage, så den kan komme tilbage i buret.

Læs bogen hvis du er til monstre og slik.

Bogen er god, men ikke helt så god som de første i serien. 

- Sarah 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 27. november 2024

The games gods play af Abigail Owen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En voksen og spicy udgave af Percy Jackson. 

De gamle græske guder afholder en konkurrence som skal afgøre hvem der skal reagerer Olympen de næste 100 år. Guderne vælger hver en forkæmper (et dødeligt menneske) og menneskerne skal derefter igennem en række af test/konkurrencer for at afgøre hvem der bliver vinder og dermed hvilken gud som skal have magten. 

Da Lyra udvælges af Hades som hans forkæmper kommer det som en meget uønsket overraskelse. Opvokset blandt tyve og med en guddommelig forbandelse er hun alt andet end likeable, men Hades ser noget i hende som andre ikke gør - og måske ser Lyra også noget i ham?

Historiens "enemies to lovens" del med de to kraftfulde hovedpersoner gjorde at bogen fangede mig fra start til slut. Der er en fint balance mellem konkurrence delen af bogen og historien ml Hades og Lyra. 

Jeg ville dog sådan have ønsket at der var tale om en standalone, da jeg ærlig talt har svært ved at se at historien har ret meget mere at byde på. Men bogens sidste sider gør det meget tydeligt at forfatteren planlægger en fortsættelse, så er spørgsmålet bare om jeg vælger at læse med eller ej. Det må tiden vise. 

- Yvonne 

Bogen er hørt som lydbog via Mofibo. 



søndag den 24. november 2024

Jorden kalder Chloe af Jonas Kleinschmidt

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

I en ikke for fjern fremtid er en gruppe af mennesker gået sammen om at danne et samfund inde i en klippe. Udenfor er Jorden gået under pga en atomkrig, men inden i klippen går livet videre med skole, biografture og kærlighed. 

Chloe og hendes venner er ekstremt priviligeret og samtidig fanget. De forsøger at leve deres liv så normalt som muligt, men tanken om overfladen og hvad der evt findes deroppe er svær at slippe. 

Chloe er ikke den mest likeable hovedperson, men hun er troværdig. En teenager som mest tænker på sig selv og et ungt menneske som tør sætte sig op imod autoriteterne. 

Bogen har masser af interessante dialoger mellem de forskellige karakterer og deres forskellige personligheder træder tydeligt frem.

En rigtig god bog. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


lørdag den 23. november 2024

Hr. Rotteborgmester og verdens vildeste Robotteborgmester af Mads Guldborg Bøge og Thomas Porsager

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Hr. Rotteborgmester og hans bedste ven Phil Collins. Hr. Rotteborgmester bestiller en robot som ligner ham, men robotten er ikke sød og overtager byen. 

Hr Rotteborgmester er nød til at flygte. Han får en kasse af en mystik munk, som siger at hvis to bedste venner ligger deres hænder på kassen, så vil de vide hvordan de besejre den onde robot. Men Hr Rotteborgmester har ikke nogen bedste ven længere....

Læs den hvis du er til meget sjove bøger - om rotter 🐾

- Sarah 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 20. november 2024

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad det er, det må I selv læse om. 

Der er også noget mega sødt i historien - og der er også noget fare for drengen i historien. 

Jeg kan mellem godt lide bogen.

- Katrine 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 



Byen ved siden af af Thomas Korsgaard

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Gennem rim og remser lærer vi byen og dens indbyggere at kende. Det er både fjollet og læreridt, for der gemmer sig nogle gange lidt morale i de små rim. 

Rimene i bogen har forskellig længde. Vi kunne bedst lide de små korte, da de står lidt skarpere med deres budskab. 

Bogen er læst højt for Elisa og Katrine på 6 og 11 år.

Bogen er illustreret af Louis Kønig-Wheatley

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 18. november 2024

Ild af Iben Mondrup

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En sød fortælling om en pige som på mystisk vis dukker op i en lille vinterlandsby uden navn og uden sprog. Drengen Ravn beslutter sig for at hjælpe pigen, som får navnet Ild, med at finde hjem og sammen begiver de sig ud på en farlig rejse.

Bogen foregår i december og har 24 kapitler og vil derfor fint kunne bruges som kalenderbog, selv om den ikke er en udpræget julebog i handling.

Bogens stærkeste side er de utroligt flotte illustrationer af Kristian Eskild Jensen.

Bogens temaer er bl.a venskab, natur og familie.

En god bog. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Politiken og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

20 plakater til børneværelset, Forlaget Gutkind

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Vi har rigtig mange dygtige illustratorer i Danmark, og rigtig mange skønne børnebøger er for alvor kommet til live igennem de farverige sider som de har skabt. 

I denne bog, hvor bogens sider er lige til at tage ud og hænge på på børneværelset, får man 20 korte tekststykker som fortæller lidt om bogen og dertil 20 fuldside plakater i god tyk kvalitet.

Perfekte til at sætte lidt nyt liv på væggene - og til påmindelse om de dejlige børnebøger som man passende kan læse/genlæse sammen med barnet.

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar.

torsdag den 14. november 2024

Med Døden på slæb af Clara-Amalie Vorre-Grøntved

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Bogen og jeg var desværre ikke et match 

Bogen startede interessant ud og jeg var indledningsvist fanget af historien om pigen Irene som "ikke vil dø" og døden Kaun som bare gerne vil videre med sit arbejde og derfor bliver dybt irriteret på Irene når hun nu ikke "gider" gøre som planlagt og dø.

Derefter tabte historien dog min interesse, da jeg havde en oplevelse af at fortællingen "bare var ord på papir" og aldrig blev ægte. Jeg kunne fx ikke sætte mig ind i karakterenes valg og tanker. Opklaringen af hvorfor Irene og Kaun er sjælebundet blev aldrig rigtig spændende - bl.a. undrede jeg mig over hvorfor det var Irene som var den drivende kraft, når nu det var Kaun som var den som havde mest at vinde ved at blive sat fri af bindingen? Alt den power og drive som Kaun går ind i historiens første sider med ebber hurtigt ud og han ender med at irriterer mig, bl.a da han tisser i bukserne (det er simpelhen ikke sexet).   

Ideen med at Døden og "hans arbejde" bliver bundet til hinanden imod deres vilje er et sjovt afsæt for en romantasy fortælling, og jeg forventer derfor at andre læsere måske vil kunne lide bogen noget bedre end jeg.

Men for mig var det bare ikke et match.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Ulven og Uglen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Slut Put Godnat - Frost, Forlaget Carlsen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Den velkendte serie fortsætter her med historier i frost universet.

Det er svært at gå galt i byen med frost. De små poder suger det til sig. Historierne er ikke særlig originale, grænsende til det kedelige. Men bogens styrke er i illustrationerne og historiernes længde. De små kan fastholde koncentrationen  og sproget er ikke kompliceret.

- Kenneth

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...