mandag den 28. oktober 2024

Gudløs af Namina Forna

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

I mere end end et år har jeg venter på denne bog. Afslutningen på et eventyr fyldt med guder, krig, magi og kvindepower.

Desværre så lever afslutningen ikke op til mine forventninger. Gudløs har meget lidt reel selvstændig handling, og alt for mange storladen floskelfyldte passager. Bogen er en lang optakt til afslutningen med tøjskift, kærlighedserklæringer og snak om guddommelige kræfter, og det kan, i min vurdering, ikke bære en bog i sig selv. Jeg savner karakterudvikling og spænding. 

Jeg vil stadig anbefaling denne serie, første og anden bog i serien var anderledes, spændende, fuldt med handling og interesante karakterer som udvikler sig i løbet af bogen - med andre ord alt det som denne 3. bog mangler.

Bogen er 3. og afsluttende del af serien De blodgyldne og er udgivet på forlaget Gutkind. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 26. oktober 2024

Metallicus af Ruben Greis

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Alex og hans band Metaldeath. De har ikke udgivet et album i lang tid og folk er begyndt at sige, at de er for gamle og bare skal stoppe. 

Alex lillebror Lawrence har lavet deres maskot Metallicus og måske er det lige det der skal til for at live op i Metaldeath. Men Alex er ikke meget for det, men han bliver nødt til at gøre det for bandets skyld. 

Nu skal han bare søger for at robotten ikke får nogle ideer om at overtage hans band.

Jeg kan godt lide bogen, fordi at den er fed og spændende og sjov.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Calibat. 

fredag den 25. oktober 2024

Cluedunnit af Finn Spohr

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Genial underholdning for hele familien. 

60 små gåder som skal opklares via kløgt, matematik og logistik tænkning. 

De små mysterier hænger fint sammen uden at være for lange og komplekse og gåderne kan læses både i rækkefølge og hver for sig. Det betyder at vi kunne læse bogen sammen, uden at behøve at vente på at alle var klar. Nogle mysterier læste Mads og Sarah selv, andre læste de højt for os forældre eller deres mindre søskende. 

En meget varm anbefaling herfra. 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 24. oktober 2024

Ihukom os til livet af Joanna Rubin Dranger

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Klokken var 01.00 om natten og jeg kunne ikke stoppe med at læse. Jeg var egentlig gået rimeligt tidligt i seng, fordi jeg skulle tidligt op og på arbejde, men så ville jeg lige læse lidt før jeg lagde mig til at sove. 

Det her er den type bog som man ikke kan lægge fra sig, og alligevel så har man ikke lyst til at læse næste side. Bogen er fyldt med 2. verdenskrigs grusomheder og samtidig så nær (primært Sverige) i sine beskrivelser, at man ikke kan gøre andet end at blive dybt berørt og tænke, at det kunne have været mig og min familie, eller mine venner og naboer, hvis omstændighederne havde været anderledes.

Forfatteren har gjort en kæmpe arbejde med at opspore og finde frem til sin families rødder og hun beskriver via billeder og tekst, hvordan de kommer til Nordeuropa før krigen, og hvordan de spredes ud over flere lande, og derefter hvordan de hver især bliver berørt af 2. verdenskrig. Hun trækker tråde både tilbage i tiden før 2. verdenskrig og frem til vore dage med udgangspunkt i, hvordan det jødiske folk er blevet behandlet gennem tiden.

Det er ægte og råt og jeg forstår til fulde, hvorfor bogen fik Nordisk Råds litteraturpris 2023.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


onsdag den 23. oktober 2024

Hævneren af Sofie Boysen

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen har to hovedpersoner og den skifter fortæller imellem hvert kapitel. Først er der Efeu. Hun er kriger og adlyder guden Mangesind. Hun bliver udvalgt til at tage til Shii og dræbe kejseren. Så har vi Augeliden. Han er Shiis kejser og har boet på en rumskib det meste af hans liv. 

Ved en fejltagelse møder de hinanden, men Efue ved ikke det er kejseren og dræber ham ikke. De bliver venner og kommer igennem en masse sammen.

Læs bogen, hvis du er til lidt voldelige og spændende bøger, der overrasker. 

- Sarah

Bogen er første del af serien Kejseren & Krigeren og er udgivet på forlaget Straarup & Co. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 22. oktober 2024

Dragons of Winter Night af Margaret Weis og Tracy Hickman

 Anmeldelse 5 ud ad 5 stjerner 

2. bind af Dragonlance krønikerne og igen sidder jeg tilbage efter læsningen med følelsen af "hvor har du været hele mit fantasy læsende liv" spørgsmålet? De her bøger har næsten 40 år på bagen, men for mig er bekendtskabet helt nyt og sikke et fund de er.

Vi følger en broget gruppe af kampfæller bestående af en ridder, en dværg, en magiker, en par elvere m.fl. De har hver deres unikke personlighed, og selv om der er mange karakterer at holde styr på undervejs, så giver det hele alligevel mening og hænger fint sammen. 

Fjenden er dragerne, ledet af Mørkets Dronning, og hendes hær af dragelignende væsner. Historien er centeret omkring at finde svar, herunder det ultimative våben dragelancen og de magtfulde drageorber, som muligvis kan vende krigslykken.

Anbefalelsesværdig Old school fantasy.

Trods bogens engelsk klingende titel, så er den oversat til dansk og er udgivet på forlaget Tellerup. 



mandag den 21. oktober 2024

Lær at tegne søde Kawaii-katte og hunde af Olive Yong

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

To fantastiske bøger som gør det nemt for børn i alle andre at tegne. 

Instruktioner er udførlige og lette at gå til.

Vi tog bøgerne med i sommerhus i efterårsferien og kort tid efter at de var lagt frem så samledes familiens børn sig om bordet med blyant og viskelæder og gik i gang. Bøgerne fangede helt naturligt børnenes interesse.

Bøgerne indeholder ikke kun traditionelle katte og hunde, men også de lidt mere tossede som isvaffel-kat eller klovnehund.

Stor ros og en klar anbefaling fra hele familien. 

Bøgerne er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som anmeldereksemplare. 

lørdag den 19. oktober 2024

A.S.P.E. 11 - Øglemumiens skat, af Mette Finderup

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om holdet ASPE. De skal ud til auktion hos en afdød skattejagter. Ind i mellem alle hans skatte er der nemlig også nogle magiske genstande, der kan være årsag til en masse ødelæggelse, så de må ikke havne i de forkerte hænder.

Silvius (magiker) kommer ved en fejl til at købe en mumie. Silvius tager mumien med hjem og stiller den på sit værelse. Mumien viser sig at kunne gå rundt om natten og den skriver alt muligt på væggene. Mumien ved måske noget om den magiske skat, som ikke må havne i de forkerte hænder.

Jeg kan godt lide serien A.S.P.E. fordi at man kan læse bøgerne hver for sig og det er spændende at se hvilket spændende eventyr de skal ud på i hver bog.

- Mads 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 18. oktober 2024

50 finurlige læsefifs, udgivet på forlaget Finurlige fif

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Hvis man vil være en læsende familie, så er det vores erfaring at det kræver at man som voksne i familien tager et aktivt valg herom. 

I en verden hvor børns (og voksnes) underholdnings muligheder er lige ved hånden 24/7, så er konkurrence om vores fritid hård og hvis man som voksen vil påvirke familien til at fritiden skal bruges i bøgernes verden, så må man nogle gange tænke lidt kreativt og det kan denne bog hjælpe med. 

Vi har selv i perioder brugt forskellige metoder til at motivere vores børn og os selv til daglig læsning og gør det sådan set stadig. Det er vigtigt at finde ud af hvad der fungere for jer i familien. 

Jeg synes personligt at nogle af de læsefif som denne bog indeholder er unødigt komplicerede og kræver for meget planlægning - men det er jo smag og behag. Min egen erfaring er, at jo mindre kompliceret nye vaner er, jo lettere er det at holde fast i vanerne i en travl hverdag. Bogen indeholder heldigvis også fifs som er knapt så planlægningskrævende. Så kan man jo altid afprøve de lidt mere kreative læsefifs fra bogen i ferier, hvor familien har ekstra tid sammen. 

Jeg kan fint forestille mig bogen indgå som et pædagogisk redskab i en skole eller SFO - hvor personalet kan hente ideer til anderledes læseoplevelse sammen med børnene. 

En god "selvhjælpsbog".

- Yvonne 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 



torsdag den 17. oktober 2024

Du er en kat af Kristoffer J. Andersen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Du er en kat og er i sommerhus. Du er en kat, men du bestemmer selv hvilken kat du er. Du tager selv valgene og bestemmer selv om du er en sød kat, en stærk kat eller om du har meget selvtillid. Det kommer alt sammen an på hvilke valg du vælger.

Jeg kan godt lide bogen fordi MAN ER EN KAT 🐱 Bogen er spændende og jeg kan godt lide at man selv tager sine egne valg. Jeg synes det er fedt med kapitler i en vælge-selv bog.

Jeg synes også det er svært, at lade være med at læse nogle af de andre skæbner, når de står lige over for.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Silhuet og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 11. oktober 2024

Sortøje af Niels Kjærsgaard

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Thea, Aksel og Toke. De er bandet Efterkommerne. De er et band som er begyndt at blive kendt og de har fået at vide, at de skal spille i en by der hedder Sortøje og det er deres største koncert nogensinde. 

Men Sortøje er måske ikke helt som de havde regnet med. Da de ankommer til Sortøje er der helt øde og ret skræmmende og der kommer røg op af jorden. De synes det er et underligt sted. Nu vil de bare spille og få deres penge og hjem igen. Efter de har spillet prøver de at komme hjem, men de kan ikke finde deres bil. Så de beslutter sig for at sove på et hotel og tænke over det til i morgen. De begynder at se folk der brækker deres ryk 90 grader bagover og beslutter sig for, at de skal hjem på den eller anden måde nu. Men det er som om der er noget der prøver at stoppe dem.

Jeg kan godt lide bogen, for den er spændende og den er en smule uhyggelig - men ikke for meget.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Heimdal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


onsdag den 9. oktober 2024

Koboldens katakomber af Mads Brynnum

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Sjov og velskrevet "du er helten bog" - særligt velegnet for nye læsere af genren.

Kobolten har stjålet en magisk genstand og du er helten som skal få den tilbage til din landsby, uden at dø en grusom død i koboltens mange snedige fælder. Og dø det kommer du nok til - særligt hvis du som undertegnet er så tosset så du forsøger at ringe til R2D2 - Forvirret? Læs bogen! og grin med.

Bogen kan læses på en enkelt aften - særligt hvis man som jeg liiige skal have et valg mere før man er klar til at lægge bogen fra sig. Historien hænger fint sammen. Den er tro mod genren og samtidig alt andet end højtidelig i sin tilgang hertil. 

En varm anbefaling herfra.

Bogen er illustreret af Mads Herman Johansen og stilen vil være genkendelig fra makkerparret Mads & Mads´s børnebøger. Kender du dem ikke allerede, så får du her en klar anbefaling om at låne dem på dit lokale bibliotek (gælder også den vokse læser) - De bøger er sjove for læsere i alle aldre. 

Bogen er udgivet på forlaget Calibat og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 8. oktober 2024

De tre tyste af Synne Kristine Eriksen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Serieanmeldelse af en rigtig god og smukt skrevet dansk fantasytrilogi.

Vi følger drengen Sigurd i hans jagt på sin forsvundne lillesøster. Hans skæbne flettes sammen med bl.a. klokkemageren Myrhat - og pludselig handler det ikke længere kun om en forsvunden pige, men om kongemagten og hele riges sikkerhed. 

Bøgerne har en worldbuilding som formentlig har hentet inspiration fra folketroen, sat i en middelalderlig setting. Væsner som fx huldraen optræder, men forfatteren har også tilsat sine egne væsner, som fx skyggerne og klokkemagerne. Stemningen er lige dele dyster og eventyrlig.

En klassisk fortælling om "det gode mod det onde, tilsat venskab og ambition, samt nogle fine betrækninger omkring sorg og det at miste sine forældre.

Anbefales til læsning fra ca. 12 år og op.

Bøgerne i serien hedder:

1) Beskytteren

2) Elaras trøst

3) Dødeklokken

Bøgerne er udgivet på forlaget Turbine. 

søndag den 6. oktober 2024

Anton og farmor, Rejsen til jordens indre, af Thomas Brunstrøm

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Højtlæst for en 6 årig.

Dette er en sjov og underholdende bog til højtlæsning.

Kort fortalt taber Anton sin yoyo ned i kloakken og så må farmor træde til og hjælpe med at finde den. Det bliver til et vildt eventyr igennem jordens indre, med krystaller, dinosaurer, djævlen og Eddie Merckx. 

Bogen er fyldt med fantastiske illustrationer og der sker noget på hver side, så det er nemt at holde koncentrationen. 

Dette var første gang vi stiftede bekendtskab med Anton & farmor men brsremt ikke den sidste. 

Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen. 

- Kenneth 

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 3. oktober 2024

Solo Levering 6 af Chugong

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Tegneserien handler om Jinwoo Sung. Jinwoo Sung er rang E (laveste rang man kan være), men han har fået en ny opvågning og kan nu gå level up, som i et computerspil. 

Jinwoo er nu en meget stærk jæger. Han går ind i en lav rang portal og tror det vil blive let. Men det går ikke som forventet for portalen bliver til en rød portal (meget stærk portal, som er meget farlig). Den eneste vej at komme ud i live er at dræbe bossen.

Jeg kan godt lide tegneserien, fordi den er lige som et computerspil. Der er meget kamp, med seje illustrationer. Tegneserien er super fed med en sej verden og seje monstre.

- Mads

Tegneserien er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 2. oktober 2024

Magiske Miranda af Gudrun Østergaard

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Flotte rim - men sprogligt ikke så børnevenligt.

Vi har læst bogen højt for Elisa på 6 år og den visuelle udtryk fangede hende med det samme. Masser af knald på farverne og messer af detaljer at gå på opdagelse i. 

Rimene er gode og fortællingen hænder fint sammen hele bogen igennem.

Udfordringen for os består af kompleksiteten i det sproglige. Elisa forstod simpelhen ikke bogen. Alt for mange gange måtte vi stoppe op og forklare og det ødelagde læseflowet. 

Måske det lidt ældre højtlæsningsbarn vil synes bedre om bogen.

Bogen er illustreret af Ane Gudrun 

Bogen er udgivet på forlaget Heimdal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 1. oktober 2024

Verdens værste søster Elin Lindell

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Dani (Danica) som altid har ønsket sig en søster eller bror og hun plager og plager. På et tidspunkt siger hendes mor ja, fordi at hun har mødt en som har en som hedder Bjørn og som har en søn ved navn Jujje.

Dani glæder sig, men Jujje er ikke en sød lille baby, men en tennager dreng. Dani og hendes mor skal flytte hjem til dem og Dani skal flytte væk fra hendes bedste ven Minna. 

Efter et par dage, skriver Dani til Minna og spørg om de kan være sammen. Minna kan ikke, men Dani beslutter sig alligevel til at tage afsted og så ser hun Minna og Danis fjender sammen. Dani tager hjem og er ked af det, fordi Minna løj.

Dani får nye venner og får et godt liv.

Læs bogen hvis du er til sjove og følelsesfyldte historier.

- Sarah 

Bogen er udgivet på Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Sådan dyrker man sin egen havfrue af Rachel Morrisroe

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  En magisk opfølgning på bogen "Sådan dyrker man sin egen enhjørning" og den er lige så skøn som si...