Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Tårerne triller ned af mine kinder mens jeg vender de sidste sider i denne bog, og min datter ser på mig og siger: "Ej altså mor, med den titel kunne du jo nok godt regne ud hvordan bogen ender". "Det er ikke det" snøfter jeg, "Det er bare så fin en historie".
Der skal ellers virkeligt meget til at bevæge mig på den måde, men fortællingen om Nils Vik´s sidste dag er smuk. Det er en fortælling om et liv levet, om kærlighed og venskaber, om mennesker og om naturen.
På den sidste dag i sit liv tænker Nils Vik tilbage på de mennesker han har mødt og de skæbner han har påvirket og som han har påvirket ham. Han er ikke trist for om lidt skal han genforenes med sin elskede kone, men først en sidste sejltur i sin båd som har været hans liv og levebrød igennem et langt liv.
Bogen får mine absolut varmeste anbefalinger til den voksne læser.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Turbine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar