Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner
Som læser skal du bevæge dig rundt i København og forsøge at overleve i en zombier apokalyptisk verden. Målet er at undslippe. Undervejs møder du andre overlevende og forsøger at skaffe dig våben og mad, meget lig de store zombieklassiker som The walking dead m.fl.
Jeg er ikke den store zombie/gys fan og det kunne jeg også godt mærke under læsningen. Hurtig synes jeg at handlingen blev ensformig og selve historien sagde mig ikke så meget, dog med undtagelse af drengen Noahs forsøg på at blive genforenet med sine forældre. Umiddelbart så ligger bogen derfor for mig på en 3 stjernet læseoplevelse, men jeg vælger at trække en stjerne fra pga forfatternes gentagne forsøg på at være morsomme med små indskudte bemærkninger om alt fra klima, til julemusik m.v. Den slags tager for mig alvoren ud af de mere spændende dele af historien.
Bogen er en selvstændig fortsættelse i en serien af "du er helten" bøger med overtitlen Blod & Stål. Jeg har også læst første bog i serien som hedder I koboldens skygge. Første bog foregår i et mere klassisk Sværd og Trolddom fantasy inspireret univers og den bog kunne jeg rigtig godt lide, så hvis du er nysgerrig på serien vil jeg derfor varmt anbefale dig at læse første bog i serien.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Silhuet og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar