søndag den 8. februar 2026

Alchemised af SenLinYu

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

De sidste 3-4 måneder har bookstagram flydt over med anbefalinger af denne bog som lover læseren en fortælling sat i et mørk fantasyunivers. 

Første del af bogen havde mig fanget. Vi følger Helena som vågner op med hukommelsestab og må indse at den krig hun havde kæmpet i er tabt, Helena er nu fange hos den brutale Kaine som er udødelig og også den næste i linjen til at overtage magten i en verden hvor vold, voldtægt, lig, drab m.v. er hverdagskost.

Anden del af bogen var meget lang. Vi går tilbage i tiden til krigsårene og får hele baggrundshistorien fortalt. Personligt gik jeg lidt død undervejs. Rigtig meget er dialoger mellem Helena og Kaine og selv om de to er interessante karakterer, så ville jeg have foretrukket at de øvrige sidekarakterer havde fået lidt mere plads, eller at 2. del var blevet reduceret betydeligt i længen. 

3. del af bogen er her hvor alle enderne skal bindes og det kommer historien ok i mål med. Men på det her tidspunkt har jeg tilbage 30+ timer i selvskab med Helena og jeg ender med "bare" at skulle have historien overstået. 

Jeg forstår godt hypen, men for mig bliver bogen for lang så hvad der indledningsvist føltes som en mulig 4/5 stjernet læseoplevelse ender på en 3'er. 

- Yvonne 

Bogen er hørt som lydbog via appen Libby. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alchemised af SenLinYu

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner  De sidste 3-4 måneder har bookstagram flydt over med anbefalinger af denne bog som lover læseren en fortælli...