Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
En rigtig god fantasy bog for mellemtrinnet og op.
Denne serie har muligvis et par år på bagen, men det bliver det bestemt ikke dårligere af. 150 sider og masser af handling - Endnu engang viser Kaaberbøl at hun er dansk mester i at skrive komplekse karakterer og spændende historier i børnehøjde.
Kat (Katriona) er en ung pige som let komme på kant med sin familie og andre - nogle gange er det Kats egen skyld, andre gange bliver hun behandlet uretfærdigt. Intet er sort/hvidt og her mærker man tydeligt at forfatteren har tiltro til sin læser (også den yngre) til at hun tør lade helten i historien træffe valg som både er "forkerte" og have utiltalende karaktertræk. Kat er stadig en helt som læseren kommer til at holde af og heppe på som historien udfolder sig.
Jeg glæder mig ekstremt meget til at læse videre i serien.
Bogen er første del af trilogien Sølvhesten og er udgivet på forlaget Alvilda.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar