lørdag den 19. oktober 2024

A.S.P.E. 11 - Øglemumiens skat, af Mette Finderup

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om holdet ASPE. De skal ud til auktion hos en afdød skattejagter. Ind i mellem alle hans skatte er der nemlig også nogle magiske genstande, der kan være årsag til en masse ødelæggelse, så de må ikke havne i de forkerte hænder.

Silvius (magiker) kommer ved en fejl til at købe en mumie. Silvius tager mumien med hjem og stiller den på sit værelse. Mumien viser sig at kunne gå rundt om natten og den skriver alt muligt på væggene. Mumien ved måske noget om den magiske skat, som ikke må havne i de forkerte hænder.

Jeg kan godt lide serien A.S.P.E. fordi at man kan læse bøgerne hver for sig og det er spændende at se hvilket spændende eventyr de skal ud på i hver bog.

- Mads 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 18. oktober 2024

50 finurlige læsefifs, udgivet på forlaget Finurlige fif

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Hvis man vil være en læsende familie, så er det vores erfaring at det kræver at man som voksne i familien tager et aktivt valg herom. 

I en verden hvor børns (og voksnes) underholdnings muligheder er lige ved hånden 24/7, så er konkurrence om vores fritid hård og hvis man som voksen vil påvirke familien til at fritiden skal bruges i bøgernes verden, så må man nogle gange tænke lidt kreativt og det kan denne bog hjælpe med. 

Vi har selv i perioder brugt forskellige metoder til at motivere vores børn og os selv til daglig læsning og gør det sådan set stadig. Det er vigtigt at finde ud af hvad der fungere for jer i familien. 

Jeg synes personligt at nogle af de læsefif som denne bog indeholder er unødigt komplicerede og kræver for meget planlægning - men det er jo smag og behag. Min egen erfaring er, at jo mindre kompliceret nye vaner er, jo lettere er det at holde fast i vanerne i en travl hverdag. Bogen indeholder heldigvis også fifs som er knapt så planlægningskrævende. Så kan man jo altid afprøve de lidt mere kreative læsefifs fra bogen i ferier, hvor familien har ekstra tid sammen. 

Jeg kan fint forestille mig bogen indgå som et pædagogisk redskab i en skole eller SFO - hvor personalet kan hente ideer til anderledes læseoplevelse sammen med børnene. 

En god "selvhjælpsbog".

- Yvonne 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 



torsdag den 17. oktober 2024

Du er en kat af Kristoffer J. Andersen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Du er en kat og er i sommerhus. Du er en kat, men du bestemmer selv hvilken kat du er. Du tager selv valgene og bestemmer selv om du er en sød kat, en stærk kat eller om du har meget selvtillid. Det kommer alt sammen an på hvilke valg du vælger.

Jeg kan godt lide bogen fordi MAN ER EN KAT 🐱 Bogen er spændende og jeg kan godt lide at man selv tager sine egne valg. Jeg synes det er fedt med kapitler i en vælge-selv bog.

Jeg synes også det er svært, at lade være med at læse nogle af de andre skæbner, når de står lige over for.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Silhuet og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 11. oktober 2024

Sortøje af Niels Kjærsgaard

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Thea, Aksel og Toke. De er bandet Efterkommerne. De er et band som er begyndt at blive kendt og de har fået at vide, at de skal spille i en by der hedder Sortøje og det er deres største koncert nogensinde. 

Men Sortøje er måske ikke helt som de havde regnet med. Da de ankommer til Sortøje er der helt øde og ret skræmmende og der kommer røg op af jorden. De synes det er et underligt sted. Nu vil de bare spille og få deres penge og hjem igen. Efter de har spillet prøver de at komme hjem, men de kan ikke finde deres bil. Så de beslutter sig for at sove på et hotel og tænke over det til i morgen. De begynder at se folk der brækker deres ryk 90 grader bagover og beslutter sig for, at de skal hjem på den eller anden måde nu. Men det er som om der er noget der prøver at stoppe dem.

Jeg kan godt lide bogen, for den er spændende og den er en smule uhyggelig - men ikke for meget.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Heimdal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


onsdag den 9. oktober 2024

Koboldens katakomber af Mads Brynnum

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Sjov og velskrevet "du er helten bog" - særligt velegnet for nye læsere af genren.

Kobolten har stjålet en magisk genstand og du er helten som skal få den tilbage til din landsby, uden at dø en grusom død i koboltens mange snedige fælder. Og dø det kommer du nok til - særligt hvis du som undertegnet er så tosset så du forsøger at ringe til R2D2 - Forvirret? Læs bogen! og grin med.

Bogen kan læses på en enkelt aften - særligt hvis man som jeg liiige skal have et valg mere før man er klar til at lægge bogen fra sig. Historien hænger fint sammen. Den er tro mod genren og samtidig alt andet end højtidelig i sin tilgang hertil. 

En varm anbefaling herfra.

Bogen er illustreret af Mads Herman Johansen og stilen vil være genkendelig fra makkerparret Mads & Mads´s børnebøger. Kender du dem ikke allerede, så får du her en klar anbefaling om at låne dem på dit lokale bibliotek (gælder også den vokse læser) - De bøger er sjove for læsere i alle aldre. 

Bogen er udgivet på forlaget Calibat og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 8. oktober 2024

De tre tyste af Synne Kristine Eriksen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Serieanmeldelse af en rigtig god og smukt skrevet dansk fantasytrilogi.

Vi følger drengen Sigurd i hans jagt på sin forsvundne lillesøster. Hans skæbne flettes sammen med bl.a. klokkemageren Myrhat - og pludselig handler det ikke længere kun om en forsvunden pige, men om kongemagten og hele riges sikkerhed. 

Bøgerne har en worldbuilding som formentlig har hentet inspiration fra folketroen, sat i en middelalderlig setting. Væsner som fx huldraen optræder, men forfatteren har også tilsat sine egne væsner, som fx skyggerne og klokkemagerne. Stemningen er lige dele dyster og eventyrlig.

En klassisk fortælling om "det gode mod det onde, tilsat venskab og ambition, samt nogle fine betrækninger omkring sorg og det at miste sine forældre.

Anbefales til læsning fra ca. 12 år og op.

Bøgerne i serien hedder:

1) Beskytteren

2) Elaras trøst

3) Dødeklokken

Bøgerne er udgivet på forlaget Turbine. 

søndag den 6. oktober 2024

Anton og farmor, Rejsen til jordens indre, af Thomas Brunstrøm

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Højtlæst for en 6 årig.

Dette er en sjov og underholdende bog til højtlæsning.

Kort fortalt taber Anton sin yoyo ned i kloakken og så må farmor træde til og hjælpe med at finde den. Det bliver til et vildt eventyr igennem jordens indre, med krystaller, dinosaurer, djævlen og Eddie Merckx. 

Bogen er fyldt med fantastiske illustrationer og der sker noget på hver side, så det er nemt at holde koncentrationen. 

Dette var første gang vi stiftede bekendtskab med Anton & farmor men brsremt ikke den sidste. 

Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen. 

- Kenneth 

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 3. oktober 2024

Solo Leveling 6 af Chugong

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Tegneserien handler om Jinwoo Sung. Jinwoo Sung er rang E (laveste rang man kan være), men han har fået en ny opvågning og kan nu gå level up, som i et computerspil. 

Jinwoo er nu en meget stærk jæger. Han går ind i en lav rang portal og tror det vil blive let. Men det går ikke som forventet for portalen bliver til en rød portal (meget stærk portal, som er meget farlig). Den eneste vej at komme ud i live er at dræbe bossen.

Jeg kan godt lide tegneserien, fordi den er lige som et computerspil. Der er meget kamp, med seje illustrationer. Tegneserien er super fed med en sej verden og seje monstre.

- Mads

Tegneserien er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 2. oktober 2024

Magiske Miranda af Gudrun Østergaard

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Flotte rim - men sprogligt ikke så børnevenligt.

Vi har læst bogen højt for Elisa på 6 år og den visuelle udtryk fangede hende med det samme. Masser af knald på farverne og messer af detaljer at gå på opdagelse i. 

Rimene er gode og fortællingen hænder fint sammen hele bogen igennem.

Udfordringen for os består af kompleksiteten i det sproglige. Elisa forstod simpelhen ikke bogen. Alt for mange gange måtte vi stoppe op og forklare og det ødelagde læseflowet. 

Måske det lidt ældre højtlæsningsbarn vil synes bedre om bogen.

Bogen er illustreret af Ane Gudrun 

Bogen er udgivet på forlaget Heimdal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 1. oktober 2024

Verdens værste søster Elin Lindell

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Dani (Danica) som altid har ønsket sig en søster eller bror og hun plager og plager. På et tidspunkt siger hendes mor ja, fordi at hun har mødt en som har en som hedder Bjørn og som har en søn ved navn Jujje.

Dani glæder sig, men Jujje er ikke en sød lille baby, men en tennager dreng. Dani og hendes mor skal flytte hjem til dem og Dani skal flytte væk fra hendes bedste ven Minna. 

Efter et par dage, skriver Dani til Minna og spørg om de kan være sammen. Minna kan ikke, men Dani beslutter sig alligevel til at tage afsted og så ser hun Minna og Danis fjender sammen. Dani tager hjem og er ked af det, fordi Minna løj.

Dani får nye venner og får et godt liv.

Læs bogen hvis du er til sjove og følelsesfyldte historier.

- Sarah 

Bogen er udgivet på Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...