fredag den 27. december 2019

Snesøsteren af Maja Lunde


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Den skønneste, mest hjerteskærende og bedste julehistorie jeg længe har læst. Jeg startede egentlig med at læse denne bog højt for mine børn på 6, 7 og 9 år, men historien var lidt for barsk, så slutningen endte med kun at blive læst af mig selv og af min ældste datter på 13 år. 

Vi følger drengen Julian som har mistet min storesøster til sygdom og nu vil julestemningen ikke rigtig indfinde sig hos de tilbageværende 4 familiemedlemmer. Julian møder i december en pige, en ganske særlig pige, som hjælper ham med at finde sig til rette med sin sorg, og derigennem gør hun Julian i stand til, at bringe juleglæden tilbage til familien. Den historie går altså lige i mit moderhjerte. 

Bogen indeholder et væld af fantastiske illustrationer lavet af Lisa Aisato - Billederne er i lige så høj grad som selve historien skyld i, at denne bog får 5 ud af 5 stjerner. 

- Yvonne

onsdag den 25. december 2019

Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En anderledes, blodig og underholdende julekalender-bog med 25 kapitler. Jeg læser som regel mindst en kalenderbog i december, og Julemandens Død var forfriskende anderledes. For selv om der er både nisser, jul og legetøj med i historien, så er fokus på gru og blodig uhygge - et ubemærket udgangspunkt for den læser som har lyst til at prøve noget helt nyt.

-Yvonne

tirsdag den 10. december 2019

Trilogien Fortællinger fra Døden af K.L. Berger


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En rigtig god ungdomsfantasy serie. Vi følger på skift de 3 hovedpersoner Raven, Zeph og Dalia som hver i sær er en sær blanding af engel, dæmon og menneske. Vi bevæger os mellem himmel, helvede og jorden, og forfatteren holder et friskt tempo gennem alle 3 bøger. Der er store og små kampscener, underholdende ping-pong dialog, lidt romantik og god løbende udvikling hos hovedpersonerne. 

Jeg giver denne serie mine varmeste anbefalinger. Særligt slutningen på fortællingen er lige i skabet - Tilpas overraskende og alligevel forudsigelig på den gode måde.

- Yvonne

Trilogien består af bøgerne Sjælehenteren, Døden lyver Aldrig og Dødens Engel som hver er på ca. 250-350 sider. Bøgerne er skrevet i et sprog som vil kunne læses fra 12 år+, samtidig med at den voksne læser også er godt underholdt. 

onsdag den 27. november 2019

Batman - Den lange Halloween af Jeph Loeb og Tim Sale


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Batman der skal redde Gotham City for en morder der går rundt og dræber folk.
Jeg kan ikke så godt lide bogen fordi  jeg synes der er for meget blod med. 
Ellers synes jeg den er nice nok - altså fed nok.
- Mads 9 år

Tegneserie på 370 sider

mandag den 25. november 2019

Anmeldelse af Villads fra Valby holder jul af Anne Sofie Hammer


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg synes at bogen er god fordi den er spændende og sjov. Den handler om Villads. Det er den 1. december. Villads glæder sig til jul, i pakkekalender for han en snekugle. Den var fin. 
Mormor og morfar kommer på besøg. Mormor giver Villads en ide. Den aften er han inde hos sin lillesøster og fortæller hende om jul, der er hyggeligt 

- Sarah 7 år

Bogen har 25 kapitler og er på ca. 130 sider inkl. billeder. Bogen egner sig til børn på ca. 7-10 år, eller som højtlæsning for de 5-6 årige. 

søndag den 24. november 2019

Anmeldelse af Cyprianus Heksens Bog af J.L.Stricker


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg synes bogen er god fordi Silje og Peter og Markus næsten altid har en ide. 
Jeg kan også godt lide bogen fordi de skal ud og finde bogen Cyprianus. 
På rejsen møder de en masse farer.

- Mads 9 år

Bogen er første del af Mysterier på Hvidegaard. Bogen er på 220 sider og er egnet fra ca. 9 år.

mandag den 18. november 2019

Anmeldelse af Roser & Violer af Gry Kappel Jensen


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen er hverken rigtig god eller rigtig dårlig. Sådan lidt en mellemting, hvor jeg bagefter sidder tilbage og er lidt forvirret over hvem bogen prøver at henvende sig til. Historien er spændende, men ikke som sådan dyb. Fortællestilen er behagelig og karaktererne nogenlunde interessante at læse om.

Vi følger 4 piger i alderen 16-18 år som går på første årgang på en kostskole. Allerede her er plagiatet fra Harry Potter serien temmeligt tydeligt. Skolen har 4 linjer og kun børn med magiske evner kan komme ind..... Lyder det lidt bekendt.... Øh, ja. Og sådan fortsætter det ellers bare. Der er selvfølgelig en lærer på skolen som delvist bekender sig til den mørke side af magien, og så er der en kat der bliver overfaldet på gangen og hængt op..... Ja, ja, ja Jeg HAR læst Harry Potter og de vises sten (flere gange). Jeg har ikke brug for en fordansket udgave.

Hvem henvender bogen sig egentlig til? - Sproget og fortællestilen er egnet til de 11-15 årige, men pigerne i bogen er 16-18 år og enmer som kærester og mulig sex bliver berørt, så måske ikke de 11-13 årige alligevel??? Derudover har en af magi-grenene på skolen elementer hvor eleven skær i sig selv (Blodmagi) og det er, efter min mening, absolut uegnet for børn i alle aldre.

- Yvonne

Bogen er første del i Rosenholm Trilogien.

lørdag den 16. november 2019

Anmeldelse af Ildprøven af Lene Kaaberbøl


Anmeldelse: 4 ud af 5 stjerner

En rigtig god historie. Fortalt med Lene Kaaberbøls fantastiske evne til at holde sin læser fanget fra første afsnit til sidste punktum.

Vi følger den unge Clara som erfarer at hun er vildheks og derfor skal ud og bo på landet hos sin moster Isa for at lære sine evner som heks at kende. Clare bliver i bogen venner med dyrene omkring gården, hun må igennem en farlig ildprøve for at bevise sit vær, ligesom hun må kæmpe mod den onde heks Kimæra. Clare får hælp undervejs af både dyr og vildhekse. En rigtig feel good historie :-)

- Yvonne

Bogen henvende sig primært til de 10 -13 årige - men er bestemt også underholdende for den voksne læser. Bogen er på 157 sider og er første del af serien Vildheks. 

torsdag den 14. november 2019

Anmeldelse af Det Hemmelige Rige: Boblevulkanen af Rosie Banks


Anmeldelse: 5 ud af 5 stjerner

Ella, Sofie og Jasmin er inviteret til fest i det hemmelige rige. Men så kommer den onde dronning og kaster en besværgelse over Kong Munter. Pigerne skal ud på mission for at finde et stykke bikage fra Boblevulkanen og de får hjælp af skov pigen Clara. Den onde dronning kaster en besværgelse over Clara, så hun ikke kan huske vejen. Ella, Sofie og Jasmin må derfor løse en gåde for at redde Clara og Kong Munter.

Jeg kan godt lide bogen fordi billederne ikke har farve på og fordi pigerne skal finde noget.

- Sarah 7 år.

Bogen er 7. del i serien om Det Hemmelige Rige. Bogen er på 113 sider inkl. billeder og henvender sig primært til piger på 7-10 år.

mandag den 11. november 2019

Anmeldelse af Jernkongen af Julie Kagawa


Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Det var en kamp at komme igennem bogen. Forfatteren har valgt at genbruge dele af universet fra en Skærsommernats drøm - men formår aldrig at gøre universet til sit eget. Jeg sidder som læser flere gange undervejs og føler at det ikke er ægte nok. Forhistorien og figurernes bevæggrunde bliver ikke beskrevet særligt godt - så jeg står som læser tilbage og kan ikke forstå de valg de tager tager undervejs. 

Og kærlighedsforholdet er helt til H... Han er smuk, ond og opføre sig forfærdeligt - Hun er den almindelige pige som altid gør det rigtige = og ud af det blå er de evigt forelskede.... Hvorfor? 

Dertil kommer en oversættelse med et ualmindeligt stort forbrug af kommaer. Jeg kommer helt sikkert ikke til at læse flere bøger i denne serie.

Eneste grund til at bogen får 2! stjerner er, at den kun var ca. 360 overkommelige sider og at den har en flot forside.

- Yvonne

Bogen er første del i Iron Fey Serien

Drengen i maskinen af Adam O.

  Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner  Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne ...