Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Anderledes fantasybog.
Den klassiske engle og dæmoner, det gode mod det onde, fortælling får et tvist i denne bog og tilsættes bl.a. en ønskekræmmer og en fantasifuld race af kimærer.
I bedste Romeo og Julie stil er bogens kærlighedshistorie centrerer omkring en dreng og en pige som ikke må få hinanden fordi de tilhører forskellige fraktioner i en lang fejde.
Sproget er flydende, og fortællingen består af en fin blanding af handling og hovedpersonens refleksioner. Der er tilbageblik og plottvist, uden at det bliver forvirrende.
Denne læseoplevelse står tilbage som et frisk pust og var lige hvad jeg trængte til. Måske fordi den foregår i Prag, måske fordi magien består af ønsker. Muligvis fordi alt ikke var sort og hvidt - uanset grunden, så får bogen en anbefaling herfra og jeg glæder mig til at læse videre i serien.
- Yvonne
Bogen er første del i fantasytrilogien Ønskekræmmerens datter og er udgiver på forlaget Bazar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar