Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
En sproglig perle og et yderst interessant indblik i medlidenhedens natur.
Fortællingen foregår i starten af 1900-tallet i en lille militær provins by. Den unge officer Hofmiller inviteres til middag hos rigmandsfamilie Kekesfalve og her møder han den unge Edith som pga en uhelbredelig sygdom er delvist lam i kroppen. Hofmiller fatter sympati for familien og får medlidenhed med den unge frøken som lider så grusomt unden sin sygdom.
Spørgsmålet er nu hvor langt denne medlidenhed går og hvad vil han ofre for at gøre hende og familien lykkelige blot for en stund.
Bogen er fyldt med smukke og rammende citater om den menneskelige natur. Fortællingen giver stof til eftertanke, samtidig med at man som læser både føler med og grimmes over karakterenes handlinger.
Bogen har flere lange passager uden særlig meget handling og den vil derfor ikke være noget for alle læsere, men for dig som kan lide en bog med et smukt skriftsprog og som interesserer dig for menneskers indre følelsesliv, så er her en perle jeg meget varmt kan anbefale.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar