onsdag den 29. maj 2024

Frida og jagten på næsehårene af Frode Øverli

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Er man bekendt med Pondus så genkender man personerne og stregen i denne tegneserie.

Den handler om pigen Frida, der bliver sendt på en farlig mission for at redde fantasi landet Mellemland. Bogen er opbygget som en blanding af tegneserie og billedbog. Man skal ikke forvente at finde den samme humor som i Pondus. Denne tegneserie er skrevet til de små. Historien er efter min smag for gakket, men børn under 10 år vil nok finde den underholdende. Til gengæld synes jeg at tegningerne fungerer glimrende.

 - Kenneth 

Tegneserie er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


søndag den 26. maj 2024

Monsterskolen 1, Skolens største nørd, af Bob-Beka

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Katrine og jeg har hygget os med fortællingen om Artie, den søde mosterdreng, som slet ikke opfører sig som de andre monstre. I monsterskolen handler det nemlig om at komme for sent, have lus og ødelægge hinandens ting, men Artie vil hellere læse, lege og hjælpe.

Der er knald på farvene og masser af liv på siderne i de små historier om Artie. 

Bogen har en god fordeling af humor og morale flettet ind og både Katrine og jeg er enige om at dette var en rigtig god tegneserie.

Bogen er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


onsdag den 22. maj 2024

Livstræets Indre af Jakob Leth

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Jeg har hørt forfattere fortæller om den svære 2er, men som læser er jeg mere opmærksom på den svære afslutning. Den afsluttende bog i en serie skal binde alle knuderne på historien, både sin egen historie, men i særdelehed også de forgående bind i serien. Alle karakteres skæbner skal afrundes og det endelig opgør skal tages. Derudover så skal den afsluttende bog også selv have en meningsfuldt handling med en spændingskurve som holder læseren fanget undervejs. Dette er ikke en disciplin som alle forfattere mestre lige godt, men for Jakob Leth så lykkedes det på alle ovennævnte parametre og derfor er denne bog mindst lige så god som forgængerne i serien.

Jonas og Omid skal møde Fenrisulven og derefter overleve Ragnarok. Aserne og Vanerne har hver deres planer for krigen. Dværge, jætter og andre magiske skabninger skal vælge side og undervejs møder vi også de tre norner. 

Jeg er godt underholdt og læste bogen på få dage. Der er masser af action og handling på de lidt under 300 sider og bogen får en klar anbefaling herfra.   

- Yvonne

Bogen er 3. og afsluttende del af fantasyserien Når runesten revner og er udgivet på forlaget Mellemgaard. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Hr. Rotte Borgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde! af Mads Guldborg Bøge og Thomas Porsager

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Rottebyen under jorden. Rotteborgmesteren og hans bedste ven har snart fødselsdag (på samme dag). Rotteborgmesteren vil holde en fantastisk fest. 

Natten op til festen kan Rotteborgmesteren ikke sove så han leder efter sine gaver. Gaverne gemmer på en hemmelighed som giver en masser problemer for de to venner. 

Læs bogen hvis du er til sjove og nemme bøger.

Bogen er illustreret af Andreas Bogh 

- Sarah

Bogen er udgiver på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 20. maj 2024

Den baske sandhed om Thor + Loke, Bind 2 - Ophav, del 1, af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Jeg er fortsat vild med vinklen på denne nyfortolkning af sagnet om De nordiske guder. 

Denne gang er det Krigsguden Tyrs ophav der er i centrum i handlingen, selv om bogen fortsat fortælles via Thor og Lokes perspektiv. 

Vi kommer lidt dybere ind under huden på både Thor og Loke - De er fortsat unge, men fortællingen giver mere plads til refleksion og bekymringer og drømme hos dem begge.

Illustrationerne er kraftfulde. De har en dystre stemning som passer rigtig godt til handlingen. 

En varm anbefaling til den vokse fantasy læser.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Calibat. 

tirsdag den 14. maj 2024

Amulet 9, Bølgerytter, af Kazu Kibuishi

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Emily som er en stenvogter. En stenvogter er ligesom en magiker. Hun får sin magi fra stenen. Med sin magi skal hun prøve at stoppe Ikol som er et program af en slags, men er Ikol nu også så ond som man tror?

Jeg kan godt lide tegneserien, fordi at der er nogle smukke illustrationer i og så er det en god serie.

- Mads 

Tilføjelse til anmeldelsen fra Yvonne:

Ligesom Mads har jeg nydt at følge med i Amulet serien og med denne 9. og afsluttende bind får bogen en værdig afslutning hvor der bindes knuder på de mange ender. 

Afslutningen indeholder fine betragtninger om hvad der er vigtig i livet - Venner, familie og ordentlighed overfor hinanden. Samt vigtige pointer om at ture tro på sig selv.

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Mother Earth af Alexander Rich Henningsen

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Jeg slugte bogen på få dage. 

Fortællingen er på samme tid grotesk og virkelighedstro. Småkomisk og rystende. Bogen er velskrevet med et let flydende sprog. Så selv om vi befinder os midt i en politisk fortælling, så forbliver fortællingen nem at gå til via de tre hovedpersoner vi følger. 

Andreas - den unge fuldmægtig - som presses af en ambitiøs og floskelfyldt leder og en urealistisk minister. Liselotte, topchefen med så mange problemer på hjemmefronten, at det påvirker hendes arbejde så meget, at hun alene bevare sin stilling på et fundament af indgroet hierarki i det offentlige. Ingeniøren Claus, med masser af viden og meget lidt gennemslagskraft. 

De tre er en vidunderlig cocktail af karakterer som fører læseren igennem denne forvaltningsgyser om et tåbeligt højhusbyggeri, som også indeholder et italiensk entreprenørfirma, et kulsejlet far/søn forhold og meget andet.

 Og med citater som: "Det er en kompleks sag, umulig at forstå for folk, der ikke ved, hvordan forvaltningen fungere i virkeligheden." og "Jeg burde egentlig ikke være overrasket. ... Det var forvaltningens mennesker, vi stod over for. Alt, der falder uden for den virkelighed, man har fået at vide gøre sig gældende, ignorerer man." Så var jeg top underholdt på et genkedeligt plan (jeg er selv ansat i forvaltningen ;-) )

Bogen får mine absolut varmeste anbefalinger. 

Bogen er forfatterens debut, og herfra skal lyde et meget stort håb om, at dette kun er startet på en lang og produktiv forfatterkarriere.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 13. maj 2024

Impossible Creatures 1, Begyndelsen, af Katherine Rundell

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En vidunderlig og fantasifuld børnebog.

Hvis du ligesom mig holder af magiske væsner som drager, havfruer, enhjørninger, griffer og sfinkser m.m. så er denne bog er must read. 

Vi følger to børn på 12 år i deres flugt fra en vanvittig morder og på jagt efter sandheden om Den udødelige - som måske kan redde verden fra undergang. Der er med andre ord masser på spil og bogen formål på sine ca 350 sider at presse rigtig meget handling ind.

Bogen stiller flere gange skarpt på børns evner. De kan ofte overkomme og forstå mere end hvad de voksne karakterer tror muligt. En vigtig pointe. 

Bogen er første del af en serie og jeg glæder mig allerede meget til næste bog udkommer, men som læseoplevelse så formål historien også fint at stå alene.

Jeg forstår så udemærket alt den ros bogen allerede har fået og herfra skal også lyde en brandvarm anbefaling. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Politiken og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


fredag den 10. maj 2024

Løvesjæl 1-3 af Nicole Boyle Rødtnes

Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner 

Bøgerne handler om pigen Leona. Hun vil være kriger, men hun er en pige. Hendes storebror skal være leder over de 3 klaner. Men aftenen før hans store dag bliver han Bidt af en kobra og får hugget hånden af og ingen vil have ham som leder længere. Så i stedet holdes en dyst. Den der vinder bliver leder og skal giftes med Leona. 

Leona deltager i dysten for sin frihed - læs bøgerne for at se hvordan det går.

Læs bøgerne hvis du er til nemme hurtige bøger og spænding.

Illustrationerne er lavet af Angelica Inigo og er meget pæne.

Bøgerne hedder:

1) En vild pige

2) En dyst om magt

3) En kamp for frihed

Bøgerne er skrevet i Lix 7.

Bøgerne er udgivet af forlaget Alvilda og er modtaget som anmeldereksemplare. 

Hævneren fra Helheim af Arne Lindmo

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Ada, Tara og Tobias er tilbage og historien starter lige på og hårdt med action i form af en blodig kamp mod en trold. Formentligt for at fange den yngre læser. Troldekampen har dog ikke egentlig betydning for resten af historien og virker en smule malplaceret.

Derefter følger en del planlægning af børnenes næste udvikling - med en del tykfobiske bemærkninger undervejs. Øv er vi ikke vokset fra den slags i børnelitteraturen endnu?

Hel blev besejret i første bog i serien - dette løser forfatteren ved at opfinde en ny superskurk. Som dog ikke får et nyt motiv. Fortællingen bliver herefter en gendigtning af hændelserne fra første bog, endda med genoplivning af nogle af de samme magiske væsner.

Illustrationer af Ida Skjelbakken er fortsat vanvilligt smukke - Bogen får en ekstra stjerne af den grund.

Alt i alt ikke en anbefaling herfra.

- Yvonne

Bogen er 2. del af serien Trollheim og er udgivet på forlaget Turbine. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.  

onsdag den 8. maj 2024

Kan du så være stille af David Sundin

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

 Forfra. Igen. Det er min tur nu! Kan en børnebog blive en yndlingsbog allerede første aften? Svaret er: Ja.

David Sundin har gjort det igen - Skabt en bog som både børn og voksne elsker at læse højt af. 

Bogen er grafisk flot på en kreativ måde og bogen er sjovt på den helt rigtige måde.

En meget stor anbefaling herfra. Læs den med dit barn, barnebarn, dagplejebarn, plejebarn eller bonusbarn. (Eller for dig selv) Bare du husker at være stille 😉

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 7. maj 2024

Enola Holmes 1, Sagen om den forsvundne markis af Serena Blasco

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En utrolig smuk tegneserie over Nancy Springers bog af samme navn.

Sherlock Holmes lillesøster Enola bor sammen med sin mor på landet. Da moderen en dag forsvinder uden en forklaring, sætter det gang i en kædereaktion af begivenheder der gør, at Enola opdager at Sherlock ikke er den eneste i familien med en evne til at opklare mysterier. 

Bogen er smukt illustreret i flotte pastel farver. Mysterierne som Enola skal opklare er fin gengivet på bogens sider og fortællingen holder sin læser fanget.

Mads har ligeledes læst tegneserien og roser den også - Den er med andre ord egnet for både voksne og lidt ældre børn.

En varm anbefaling herfra.

Tegneserien er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


mandag den 6. maj 2024

Den barske sandhed om Thor + Loke, bind 1 prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

 Som passioneret fantasylæser og bosiddende i norden, så har jeg helt naturligt læst rigtig mange bøger som har hentet mere eller mindre inspiration i den nordiske mytologi. Der skal derfor efterhånden en del til før jeg spærre øjnene op og synes en bog herom er nytænkende, men med dette kraftfulde mesterværk så blev jeg blæst uventet bagover.

Thor og Loke er i bogen gengivet som et par umodne unge knægte. Fyldte af ungdommens hovmod og masser af selvtillid. Referencerne til de mange farverige karakterer fra den nordiske mytologi har forfatterne fuldstændig styr på, men de tvister det hele en smule. Hold nu op det er kræs.

Illustrationerne som er holdt i sorte, grå og røde nuancer er vanvittigt flotte. Det er blod, sex og uhygge, tilsat udtryksfulde ansigter og realistiske kroppe. 

Jeg kan ikke få armene ned i begejstring - så til alle vores mere voksne følgere. Læs den - NU.

Tegneserien er udgivet på forlaget Calibat.  

onsdag den 1. maj 2024

Vindmageren af Maja Lunde

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Venskab, krig, tilgivelse og barndom er nogle af emnerne i fortællingen. Det er tunge emner, men med den rette tilgang (som forfatteren mestre til perfektion) så bliver det smukke og livsbekræftende emner.

Vi følger drengen Tobias som over sommeren skal bo på Vejrø. Tobias kommer fra en krigshærget storby og sommeren på Vejrø skal give ham sul på kroppen og røde kinder, men det regnestykke har kun en fejl og det er Lothe, den småsure fiskerkone, som Tobias bliver indkvarteret hos.

Lothe gemmer på en trist hemmelighed. Heldigvis er Tobias en nysgerrig dreng som i løbet af fortællingen får rusket godt op i Lothe og et par af de andre beboere på øen.

Dette er 3. selvstændig fortællingen i Årstidskvatteren og fortællingen foregår om sommeren. Har du ikke allerede læst de første bøger i serien så kan de varmt anbefales, selv om bøgerne også fint kan læses hver for sig.

Bogen er mesterligt illustreret ad Lisa Aisato. Hun er en af mine personlige ynglingsillustratorer og hun gør det ekstremt smukt i denne bog, hvor særligt vandet/bølgerne får sit eget liv på siderne. 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Sådan dyrker man sin egen havfrue af Rachel Morrisroe

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  En magisk opfølgning på bogen "Sådan dyrker man sin egen enhjørning" og den er lige så skøn som si...