onsdag den 22. maj 2024

Livstræets Indre af Jakob Leth

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Jeg har hørt forfattere fortæller om den svære 2er, men som læser er jeg mere opmærksom på den svære afslutning. Den afsluttende bog i en serie skal binde alle knuderne på historien, både sin egen historie, men i særdelehed også de forgående bind i serien. Alle karakteres skæbner skal afrundes og det endelig opgør skal tages. Derudover så skal den afsluttende bog også selv have en meningsfuldt handling med en spændingskurve som holder læseren fanget undervejs. Dette er ikke en disciplin som alle forfattere mestre lige godt, men for Jakob Leth så lykkedes det på alle ovennævnte parametre og derfor er denne bog mindst lige så god som forgængerne i serien.

Jonas og Omid skal møde Fenrisulven og derefter overleve Ragnarok. Aserne og Vanerne har hver deres planer for krigen. Dværge, jætter og andre magiske skabninger skal vælge side og undervejs møder vi også de tre norner. 

Jeg er godt underholdt og læste bogen på få dage. Der er masser af action og handling på de lidt under 300 sider og bogen får en klar anbefaling herfra.   

- Yvonne

Bogen er 3. og afsluttende del af fantasyserien Når runesten revner og er udgivet på forlaget Mellemgaard. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mys lys 1 og 2, af Clara-Amalie Vorre-Grøntved

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner  Letlæst fantasy.  Bøgerne er læst sammen med Katrine. Katrine fortæller om bøgerne at de er sådan lidt ok. D...