tirsdag den 4. november 2025

Gotica 1-3 af Peter Snejbjerg

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Hekse, varulve og vampyrer - Hvordan er det egentlig at være anderledes, sådan rigtig anderledes når man går i 6. klasse?

Vi har læst serien om pigen Gotica som minder en smule om twilight bare i letlæsnings udgaven. Katrine på 12 år blev fanget af historierne og så passede de rigtige fint til fx Halloween da de er en smule uhyggelige.

De flotte illustrationer gjorde at vi lige måtte have bare et kapitel mere flere gange undervejs. Det er Fred Tornager som har illustreret bøgerne. 

En ok serien. 

Bøgerne er skrevet i Lix 17 og har undertitlerne Velkommen til Midborg, Vagns hemmelighed og Blod og mørke. 

Bøgerne er udgivet på forlaget Alinea og er modtaget som anmeldereksemplare. 

søndag den 2. november 2025

The things gods break af Abigail Owen

 

Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

HVORFOR? Første bog i serien var fantastisk. Historien hang sammen, karakterernes udvikling og deres kærlighedsforhold var troværdige og havde en fin tidsmæssig opbygning. Det var med andre ord en rigtig god bog. Bogen kunne nemt have stået alene som en standalone, så derfor spørg jeg HVORFOR ødelægge det ved at skrive en serie og forplumre historien fuldstændig. 

Denne 2er er fyldt med tidsrejser og gentagelser af handlingen fra første bog, desværre med der resultat at det hele pludselig er en omgang skæbnebestemt fis, som hverken fremstår troværdig, sammenhængende eller gennemarbejdet. 

Alle fantasybøger behøver ikke være trilogier, og slet ikke hvis handlingen ikke har nok kød på til at de efterfølgende bøger kan byde ind med reel ny handling.

Jeg overvejede at DNF bogen flere gange undervejs og nu er jeg bare ked af at jeg ikke gjorde det.

Absolut ikke en anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af serien The Crucible.

torsdag den 30. oktober 2025

Storm i uvejr × 3 af Kim Dalsgaard

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Sjove letlæsningsbøger med masser af knald på farverne.

I 3 afsluttende historier som fint kan læses uafhængig og i vilkårlig rækkefølge følger vi drengen Storm som forsøger at komme i skole til tiden. Storm kommer ud for en række af sjove vejrforhold 😂 som gør det meget svært for ham at nå hen til skolen. 

Bøgerne er læst sammen med Katrine og vi har nydt at læse bøgerne. Der sker en masse både i historien og på illustrationerne.

En klar anbefaling herfra. 

Bøgerne er Lix 13.

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som anmeldereksemplare. 

mandag den 27. oktober 2025

Bjarne og Arne og den hemmelige hund af Marie Duedahl

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Hold nu op hvor har vi haft det sjovt i selskab med de to 12 årige drenge fra Bøllebo og deres daglige kampe for... ja, overlevelse.

Med humor skal man nedbryde klasseskel! Og humor er der masser af i denne bog som tager emner fra ghettokvarteret op. Alt fra dummebøder, til kommunalt tilsyn, til fædre i fængsel. Det er ikke let at vokse op i Bøllebo, men meget kan man sige om beboerne  men de holder sammen når det virkelig gælder. 

Bogen er egentlig beregnet til selvlæsning (lix16), men har for os fungerede vældig fint som højtlæsning for børn (og voksne) i aldrende 7 år og op (enkelte afsnit blev modificeret lidt af oplæser af hensyn til den 7 årige 😂)

Herfra skal lyde et: Læs den selv, læs den højt, lån den til dit barn, din klasse (dig selv).... NU!

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 25. oktober 2025

Arkin lysets vogter 4, Lyset, af H. L. Phoenix

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Mesterværk ud i at løfte niveauet i en igangværende serien og sætte en helt ny standard for hvad der er på spil 🫨

Vanvittig smuk tegneserie om venskab, det gode mod det onde, og troen på egne evner. Arkin finder i denne bog ud af hvad den særlige fjerpen han fik i bog 3 kan gøre og det er ikke småting.

Mine absolut varmeste anbefalinger til både børn og voksne. 

Tegneserien er udgivet på forlaget Turbine. 

torsdag den 23. oktober 2025

Kødhavn af Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Som læser skal du bevæge dig rundt i København og forsøge at overleve i en zombier apokalyptisk verden. Målet er at undslippe. Undervejs møder du andre overlevende og forsøger at skaffe dig våben og mad, meget lig de store zombieklassiker som The walking dead m.fl.

Jeg er ikke den store zombie/gys fan og det kunne jeg også godt mærke under læsningen. Hurtig synes jeg at handlingen blev ensformig og selve historien sagde mig ikke så meget, dog med undtagelse af drengen Noahs forsøg på at blive genforenet med sine forældre. Umiddelbart så ligger bogen derfor for mig på en 3 stjernet læseoplevelse, men jeg vælger at trække en stjerne fra pga forfatternes gentagne forsøg på at være morsomme med små indskudte bemærkninger om alt fra klima, til julemusik m.v. Den slags tager for mig alvoren ud af de mere spændende dele af historien.

Bogen er en selvstændig fortsættelse i en serien af "du er helten" bøger med overtitlen Blod & Stål. Jeg har også læst første bog i serien som hedder I koboldens skygge. Første bog foregår i et mere klassisk Sværd og Trolddom fantasy inspireret univers og den bog kunne jeg rigtig godt lide, så hvis du er nysgerrig på serien vil jeg derfor varmt anbefale dig at læse første bog i serien. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Silhuet og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

The Shepherd king duologien af Rachel Gillig

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Et velopbygget magisystem, flere interesante karakterer som udvikler sig undervejs, en kærlighedshistorie (eller to) som fylder men ikke overtager plottet og masser af spænding. Det er opskriften på en virkelig god romantasy efter mit hoved.

Bøgerne er lyttet på engelsk via appen Libby, men de udkommer meget snart på dansk på forlaget Flamingo.

mandag den 20. oktober 2025

Kranieøen 1, Groosham Grange, af Maxe L'Hermenier og Clement Lefevre

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Tegneserien er skabt ud fra Anthony Horowitz bog af samme navn, og særligt ligheden med Harry Potter universet er tydeligt, dog bemærket at Horowitz skrev sin bog før Rowling skrev Harry Potter. Man må konkluderer at Rowling formentlig er blevet inspireret af Horowitz til skabelsen af Hogwarts og de indledende scener hvor Harry, Ron og Hermione møder hinanden i toget.

Fortællingen adskiller sig derefter fra Harry Potter universet. På Groosham Grange er eleverne også magiske, om end en smule mere uhyggelige. 

Tegnestilen er flot og farverig. Fortællingen hænger fint sammen og dialogen fungere. En rigtig god bog hele vejen igennem og tegneserien får en varm anbefaling fra både  mig selv (Yvonne) og min datter Sarah på 13 år.

Bogen er første del af en serie og jeg ser frem til næste bog udkommer på dansk. 

Bogen er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar.

søndag den 19. oktober 2025

Krøniken om Whetherwhy 1, Magiens tid, af Anne James

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Fin fantasy for mellemtrinnet med fokus på søskende bånd, venskab, loyalitet og klasseskel. 

Vi følger tvillinger Juniper og Rafferty. Juniper er magiker og skal gå på en særlig magiskole. Rafferty går i lærer som bogbinder. Begge børn er 13 år og skal for første gang stå på egne ben.

Bogen har lidt for meget forklarende tekst hvor worldbuilding, magisystem m.v. bliver beskrevet, og først fra omkring halvvejs i bogen begynder selve den mere actionprægede del af handlingen. 

En ok læseoplevelse, men formentlig ikke en serie jeg kommer til at læse videre i.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co.

onsdag den 15. oktober 2025

Lodbrogsønnernes hævn af Lasse Holm

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Længe havde jeg glædet mig til at læse denne bog. Jeg er vild med tv serien Vikings og har efterfølgende læst lidt op på myterne om Ragnar Lodbrog. Jeg har også læst Røde orm af Frans Bengtsson, og lige da jeg starter ud på denne bog virker det til at den vil indfri mine forventninger om en ægte vikingefortælling i tråd med ovenstående, men desværre så viste det sig at bogen savner bogen en egentlig selvstændig handling. 

Fortællingen foregår ved at man følger de 5 Lodbrogsønner lige efter deres fars død. Bogen er tilsat masser af tilbageblik på Ragnars liv og fortælles igennem den unge mand Rolfs øjne. Rolf er søn af en vølve og har været i lære i et kloster, så han kan tilføre historien oplysninger om Englands fortid, kongeslægten, kirkens magt m.v. Alt der fungere som sådan fint, men derudover har fortællingen ikke rigtig mere at byde på.

Jeg kæmpede mig igennem bogen som til tider føles som en kedelig historietime med uendelige opremsninger af historiske begivenheder. 

Ikke en bog som falder i min smag.

- Yvonne 

Bogen er første del af serien om Lodbrogsønnerne og er udgivet på forlaget Politiken. 

tirsdag den 14. oktober 2025

Nobody in particular af Sophie Gonzales

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Danni. Hun skal starte på en ny skole med en masse rige folk. Hun har fået et scholarship. Prinsesse Rose går også på skolen. Danni bliver venner med Molly, en af Rose (gamle) venner, så Danni og Rose bliver venner, men de har begge følser for hinanden.

Bogen er for 13 årige og op.

Bogen er mega god med spænding og kærlighed, venner og hemmeligheder.

- Sarah 

Bogen er engelsk og er udgivet på forlaget Hodder childrens books.


mandag den 13. oktober 2025

Skyggealliancen af Morten Gottschalck

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Fra at være en ubetydelig lille tyveknægt til at hele byens skæbne pludselig er i dine hænder 🫣 Der er virkelig meget på spil i denne selvstændige fortsættelse af bogen Den fjerde konveks, og selv om Skyggealliancen fint vil kunne læses uden forudgående kendskab til forgængeren, så er det min anbefaling at man læser bøgerne i rækkefølge for at få det fulde udbytte ud af læseoplevelsen. 

Igen skal der kastes med terninger, træffes skæbnesvanger valg, afdækkes mysterier m.v. Vejen mod afslutningen er alt andet end let, og som læser bør du forberede dig på at skulle gå tilbage af flere omgange, før end målet og afslutningen nås. 

Ud over at være en klassisk "vælg din egen skæbne" bog, så har bogen geniale tilføjelser i form af særlige koder, et hemmeligt sprog og et særligt spil opfundet af forfatteren 👍 Det er sindssyg godt gennemført og giver bogen en dybte som virkelig gør, at man som læser har en klar oplevelse af at skæbnen og handlingen er helt din egen. 

Jeg er fortsat fuldstændig vild med denne bogserie og ser frem til næste bog.

Mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af serien Legender fra Lavlandet og er udgivet på forlaget Dreamlitt. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 12. oktober 2025

Måmserne af Liza Bruun

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Måmserne sætter fokus på følelser og hvordan man kan vise at man er ked af det, glad, bekymret osv. Vi følger de små månevæsner måmserne som viser deres følelser via farver på deres maver, men en dag fødes en måmser som ikke har farver på maven og derfor skal lærer at udtrykke sig gennem sprog og kropssprog. 

Ideen med bogen er vældig god og dele af bogen fungere også rigtig fint efter hensigten. Bogen indeholder dog desværre også en del passager med fyldstof som i min mening forplumre historien, fx måmsernes mad og beskrivelser af deres bolig. 

Bogen er læst højt for Elisa på 7 år og vi hyggede os med historien og hun har efterfølgende gerne ville snakke om måmserne og tegne dem m.v., så overordnet set en god læseoplevelse. 

Bogen er udgivet på Byens forlag og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 8. oktober 2025

Solo Leveling 8, Alliancen af Chugong

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Tegneserien handler om Sung Jin-woo som er en jæger, der kan level up. Sung Jin-woo er i gang med at cleare alle 100 etager i dæmon slottet, for at få de ingredienser han skal bruge til at redde hans mor fra den uendelige søvn. 

Samtidigt er de andre Sjægere  i Japan i gang med at gøre klar til et raid på Jeju Island, hvor de skal stoppe de magiske bæster myrer fra at udvikle sig så de ikke kan komme ind på fastlandet. 

 Sung jin-woo beslutter ikke at tage med på mission fordi han vil bruge tid sammen med sin mor, men der burde stadig være nok med S jægere til missionen, fordi Japan får også hjælp af Asiens næststørste Loge. Raidet burde ikke være et problem med mindre der vil sker noget uventet.

Jeg kan godt lide serien fordi den er spændende, og der er også en serie jeg kan se på tv.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 3. oktober 2025

Franz af Mikkel Wendelboe

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Det her er helt sikkert ikke en bog for alle, men jeg var afsindigt godt underholdt og kom flere gange til at grine højt undervejs. 

Den småkiksede dreng Max får sig et kæledyr fordi hans forældre er en smule bekymret for ham. Planen var egentlig en hund, men hos dyrehandleren møder han Franz - en drikfældig og storrygende hankat som kan tale. Herfra tager historien fart for Franz har mange andre talenter, herunder en par småkriminelle af slagsen, og Max han har ikke meget andet valg end at hænge i.

Bogen kunne måske lyde som en børnebog, men tag ikke fejl af setupet. Franz har noget på hjertet og et temmelig eksplicit sprogbrug 🤣 Godt pakket ind i komiske hændelserne får forfatteren sendt et par verbale øretæver afsted til vores grænse samfundsstruktur og efter endt læsning har jeg ikke andet valg end at beundre dybten af moralen.

En klar anbefaling til den voksne eller halvvokse læser 🫣

Bogen er udgivet på forlaget Brændpunkt. 

tirsdag den 30. september 2025

Før de bliver hængt af Joe Abercrombie

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Er du til brutalt voksen fantasy med et stort persongalleri og er du ikke bange for afhuggede lemmer, så er dette måske en serie for dig.

Krig, venskab, magtkampe er i centrum. Fantasydelen fylder ikke meget, men bogen har enkelte elementer heraf.

Jeg er vild med det - Men bogen er ikke egnet for børn 🙃 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af serien Den første lov og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

fredag den 26. september 2025

Blod, sne og sod af Gry Kappel Jensen

 Anmeldelse 3 ud ad 5 stjerner 

I denne selvstændig fortsættelse i serien Eventyrsagaerne er det eventyret om Snehvide der nyfortolkes. 

I en asiatiske inspireret setting med et kejserdømme som afsæt får vi fortællingen om Mai der får fødderne snøret ind og lever et liv hvor piger og kvinder er pyntegenstande hvis ene mål i livet det er at blive gift. 

Mai har dog særlige evner og da hun møder drengen Johannes ser hun verden og sig selv i et helt nyt lys.

Jeg kan rigtig godt lide ideen med at nyfortolke de gamle eventyr og særligt stykket i skoven hvor vi møder karakterene fra første bog i serien fangede mig. 

Jeg blev aldrig helt fanget af selv handlingen. Jeg nød stemningen, men hverken Mai eller Johannes sagde mig noget særligt. De var der ligesom bare. Uanset dette så er det her en serie jeg ser frem til at læse videre i og jeg ser frem til at finde ud af hvilket eventyr der er det næste i rækken.

Selve bogen er vanvittigt smuk og vil pynte i enhver bogreol så en klar anbefaling om at købe den og også første bog i serien. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 23. september 2025

Ptolemæus porten af Jonathan Stroud

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Selv om der bliver skrevet utroligt meget nyt fantasy, så kan det betale sig en gang i mellem at tage fat i en lidt ældre udgivelse for her gemmer sig guld.

Jeg har været næsten 20 år om at læse denne trilogie færdig 🫨 og det er en fejl fra min side. Jeg læste første bog kort efter den danske udgivelse, derefter gik den lidt i glemmebogen. For et par år siden fandt jeg de efterfølgende 2 bøger i genbrug, men kom aldrig rigtig videre. Først i forbindelse med at min Fantasy Fellowship læsegruppe læste første bog fik jeg endelig taget mig sammen til at genlæse første bog og derefter også emde efterfølgende to bøger og sikke en hæsblæsende rejse.

Det centrale tema i bogen er konflikten i mellem de herskende troldmand og de underkuede lægfolk. Herigennem får forfatteren masser af mulighed for at sætte spot på det moralske fordærv som dem med magt nemt kan komme til at give efter for, når de glemmer at magt kun kommer fordi der er nogle at være magtfulde overfor. 

Perlen i historien er Bartimæus mange mange stikpiller og oneliners som fremgår af notere (Bartimæus tanker). Gang på gang får de smilet frem og fortællingen ville slet ikke være den samme uden dem.

Det hele ender selvfølgelig i et brag af en finale kamp - Den del er særdeles godt skrevet og får rundet historien godt af.

Bogen er 3. og afsluttende del af Bartimæus trilogien. Bogen er udgivet på forlaget Sasam.

lørdag den 20. september 2025

Medea af Rosie Hewlett

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Jeg er fløjet igennem denne lydbog og nu skal i høre hvorfor...

For det første så er historien fængslende - Den unge græske pige Medea som har magtfulde magiske evner udnyttes og holdes nede af sin familie. Hun møder derefter sin store kærlighed Jason og tager med ham ud på havet og bekæmper monstre. Drømmen er at giftes sig med ham og blive dronning.... 

Medea er så ægte, fuld at følelser - tillid, kærlighed og måske også lidt naive.... For eventyret ende ikke som planlagt.

Fantastisk genfortælling af græsk mytologi hvor de gode ikke altid er gode, de onde ikke helt onde og hvor en kærlighedshistorie godt kan ende som med en tragedie. 

Dertil kommer en rigtig god lydbogslæser - Bogen kan lånes via Libby. 

En meget varm anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Den sidste tryllekunst af Kenneth Bøgn Andersen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner. 

Smuk billedbog om livet og døden. 

Døden er ikke et let emne at formidle til børn, men med denne fine fortælling, og ikke mindst dens smukke illustrationer, er det lykkedes makkerparret bag bogen at tage det svære emne op og behandle det med både respekt og kærlighed - og en smule magi.

I centrum for historien er drengen Gustav og hans døende farfar. Gustav skal sige farvel, men farfar er ikke helt almindelig. Han er den fantastiske Trabini - en berømt tryllekunstner som måske kan sætte en stopper for døden...

Jeg læste bogen højt for Elisa på 7 år og Katrine på 12 år. Elisa fik nok ikke helt detaljerne med, men Katrine og jeg havde en fin snak om bogen bagefter og her satte den tanker i gang. Derfor en anbefaling til det lidt ældre højtlæsningsbarn - og til voksne for jeg måtte lige knibe en tåre undervejs 😅

Bogen er meget flot illustreret af Kristian Eskild Jensen. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 18. september 2025

Flammesværdet af Anne-Marie Vedsø Olesen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Afslutningen på fortællingen om Snehild, Midgårds magtfulde vølve, er en fortælling jeg har set frem til og forfatteren skuffer bestemt ikke. 

Lige så smuk i sit skriftsprog som altid og med sikker pen føre Anne-Marie Vedsø Olesen os frem til afslutningen. 

Alle ender bindes, alle karaktere får en afslutning - nogle en blodig en af slagsen - og tilbage står en moderne og mesterligt godt digtet vikingefortælling.

Særligt ros fortjener det at forfatteren formår at få en actionfyldt historie til på fineste vis at bevæge sig tilbage til alle de vigtigste steder fra de forrige bøger - Det er fremdrift og gensynsglæde i skøn forening på bogens sider.

En klar og varm anbefaling herfra om at læse Vølvens vej - både denne bog og de forrige 4 bøger i serien.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 8. september 2025

Triadekuppet af Judith Sølvkjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Da de to venner Theo og Tho-Sil stjæler en udvinder fra triaden får de lidt flere problemer end de havde regnet med...

Historien er centeret omkring venskab og familie. Hvem kan de to venner stole på? Og har familien altid krav på 100% loyalitet? Forfatteren får læseren til at tænke lidt over begge disse spørgsmål undervejs i historien, hvilket er en rigtig fin detaljer særligt da der nu er tale om en børnebog/ungdomsbog og det derfor bestent ikke skader at presse lidt lettere refleksion ind 😉

Der sker en masse på de små 300 sider og flere gange tog handlingen en drejning som jeg ikke havde forudset.

Historie har et godt tempo, samtidig med at dens karakterer fremstår troværdige. 

En klar anbefaling fra ca 10 år og op.

Bogen er en fortsættelse til Onyxkuppet, men kan også fint læses uden at man har læst den bog først. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 7. september 2025

Golems øje af Jonathan Stroud

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Masser af fart over handlingen og en dæmon med et uudtømmeligt lager af humoristiske oneliners 🤣

Handlingen fortsætter små 3 år efter handlingen i første bog sluttede. Drengen Nathan er blevet en ung og lovende troldmand i den engelske regering og alt går sådan set meget godt for ham, lige indtil hans arbejdsgiver forlanger resultater i kampen mod Modbevægelsen og Nathan derfor igen påkalder sig Bartimæus...

Vi følger på skift Nathan, Bartimæus og Kitty (en pige fra modbevægelsen) og på den måde får man som læser løbende et indblik ind i handlingen fra flere vikler og det fungerer rigtig godt. 

En klar anbefaling fra ca 12 år og op. 

Bogen er 2. del af Batimæus trilogien og er udgivet på forlaget Sesam.

onsdag den 3. september 2025

Time of the Twins af Margaret Weis og Tracy Hickman

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bogen er første del af Dragonlance, Legender, som er den selvstændige efterfølger til Dragonlance krønikerne og handlingen starter da også tidsmæssig umiddelbart efter handlingen i de forgående bøger. Vi møder indledningsvist de samme personer, men i langt størstedelen af selve bogen følger vi kun tvillinger Caramon og Raistlin, og kendarem Tas og heri ligger min først anke mod bogen. Jeg savner simpelhen den brogede flok eventyrere fra Krønikerne og synes historien savner noget "liv" og "farve" som de forrige bøger havde pga det store persongalleri.

Handlingen er centeret omkring "Det gode" mod "Det onde", og har nogle fine betrækninger omkring præstestanden egen magtbegær og hvordan hellige personer nogle gange kan glemme de fattige i deres jagt på egen fromhed og godhed. 

Sidste halvdel af bogen var klart den bedste del. Her kommet der endelig godt gang i handlingen og noget action på.

En middel læseoplevelse. Jeg planlægger dog fortsat at læse videre i serien for selve stemningen af old school fantasy er 👍

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup. 

torsdag den 28. august 2025

Mig & Mille, Magi i luften af Anne Sofie Hammer og Sofie Lind Mesterton

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Mille og Mille. Deres skole holder 150 års jubilæum, og så har de inviteret Borgmesteren så han kan give penge til nye toiletter. Men borgmesteren er meget selvopgtaget og er hele tiden på sin telefon.

Mille og Mille skal lave et trylleshow til jubilæumet og de har tænkt sig at vise hele skolen om hvordan Borgmesteren virkelig er.

Bogen er meget god og sjov. Jeg kan rigtig godt lide det det med trylleriget, og så elsker jeg selfølgelig tegningerne.

- Sarah 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar 


mandag den 25. august 2025

Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami

Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Jeg har længe gerne ville læse noget af denne forfatter, men desværre var mit første møde med hans bøger ikke en særlig stor succes. Hans skrivestil har dog noget særligt over sig og jeg kommer formentlig til at give hans forfatterskab endnu en chance, dog ikke lige med det samme 😓

Første indtryk af bogen var "her er noget som er anderledes på den gode måde" og indledningsvist var jeg vældig godt underholdt ved at følge hovedpersonen og høre om de underlige telefonopringninger og den forsvundne kat. 

Men bogen får gradvist flere og flere karakterer og de har alle en lang forhistorie som fortælles. Det giver ikke altid særlig meget mening hvorfor sidekarakterene skal fylde så meget. Sex kommer også til at fylde en del, uden at det bidrager til fortællingen og ca. halvvejs var det hele lidt underligt. 

Slutningen skuffer utroligt meget. Der bliver ikke brugt tilstrækkeligt plads på at afslutte de mange sidekarakteres fortællinger, og hovedplottet har en temmelig underligt og kortfattet slutning.

En læseoplevelse under middel. 

Bogen er udgivet på forlaget Klim.

fredag den 15. august 2025

Silmarillion af J.R.R. Tolkien

 


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Kun afgang for Tolkien fans og andre nørdede personligheder 😉

Silmarillion er alt andet end let tilgængelig. Sproget er snørklet, alt har flere navne, der er masser af opremsninger af tilsyneladende ligegyldige detaljer. Jeg kan egentlig ikke anbefale denne bog til nogen, men for mig var det en rigtig god læseoplevelse 🤷‍♀️

Jeg holder utroligt meget af Tolkiens Lord of the Rings univers og selv om jeg til tider havde svært ved at holde styr på alle navnene så elsker jeg, at jeg nu kender forhistorien. Jeg ved hvor det hvide træ som blomster til slut i tredje bog stammer fra. Jeg ved hvem der bar de 3 elverringe og hvem der har lavet dem. Jeg kender Galadriels brødre og hvordan de levede og døde. 

Denne bog er ikke nødvendig for at forstå og elsker Lord of the Rings, men den er et must for en ægte Tolkien fan 🫶

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

tirsdag den 12. august 2025

Pigen med den blå cykel af Regine Deforges

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Jeg læste Pigen med den blå cykel og de efterfølgende 2 bøger som ung voksen og jeg husker dem som helt fantastiske. Det er en af de første længere voksen bogserier jeg kan huske at have læst, så da jeg så bøgerne blev genudgivet var jeg ikke i tvivl om at tiden var kommet til et gensyn med Lea 😍 

Fortællingen er stadig god, omend karakterene nu fremstår en smule naive og hændelserne en anelse rosenrøde.

MEN... Pigen med den blå cykel er jo en næsten direkte omskrivning af Borte med blæsten 🫨 og det i en sådan grad, at jeg ikke kan forstå at serien har fået den popularitet som den har. Alle karaktere, alle handlinger og endda flere dialoger er direkte tager fra Borte med blæsten. Lea er en gengivelse af Scarlett, Laurent er Ashley Wilkes, Camille er Melanie, Francois Tavernier er Rhett Butler osv... Handlingen i Pigen med den blå cykel er centeret omkring 2. verdenskrigs begyndelse i Frankrig. I Borte med blæsten er der den amerikanske borgerkrig. Aldrig har jeg læst noget lignende og det chokere mig at bogen er blevet udgivet i sin tid. 

Det var egentlig min hensigt at genlæse alle 3 bøger, men efter at have læst første bog har jeg besluttet at stoppe. Det giver simpelhen ikke mening for mig at læse videre, da jeg læste Borte med blæsten (som forøvrigt er en væsentligt bedre bog) for nylig og derfor har en klar oplevelse af at "kende" handlingen.

Bogen er en 3 stjernet læseoplevelse, dvs ok/god, men jeg trækker en stjerne fra fordi handlingen fremstår som en gengivelse af en anden bog.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Saga og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


torsdag den 7. august 2025

Stålers vilje af Joe Abercrombie

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Denne bog var en smule længe om at krybe sig ind på mig, men her efter sidste side er vendt så er jeg fan.

Jeg vil starte med at sige at hvis du ønsker en fantasybog med masser af magi, så skal du nok ikke vælge denne bog. De magiske elementer er få og i stedet er der fokus på karakterene, herunder relationerne mellem dem, magtkampe m.v. 

Bogens ene hovedpersonen Logan Nifinger er en voksen og erfaren kriger, med tilnavnet blod-9er, og han er en mand af få ord. En anden hovedperson er Glokta, som har tilbragt 2 år i fangenskab og her er blevet udsat for tortur og denne erfaring bruger han nu i inkvisitionens tjeneste ved bl.a. at fremtvinge falske tilståelser på den mest grusomme vis. Dertil kommer flere andre karakterer som er mindst ligeså farvestrålende og interesant et bekendtskab. 

Under læsningen havde jeg i starten en oplevelse af at bogen var lidt langsom, men da jeg reflekterende nærmere over dette ca 1/3 inde i bogen, så måtte jeg indrømme at fortællingen egentlig var kommet langt og at jeg nu havde et godt kendskab til flere karakterer, den verden bogen foregik i og baggrundshistorien. Forfatteren havde formået at snige det ind i fortællingen uden af jeg havde bemærket det... Ja, det lyder underligt, men det var altså min oplevelse og derfra overgav jeg mig til bogens stil. 

Hele stemningen i bogen er målrettet det mere voksne fantasy publikum og den har sin egen tone af underfundig humor, knivskarpe replikker og karakterer man enten holder af eller afskyr - og med nogle lidt af begge dele.

Selve fortællingen er en om krig og magt. Om gammelt had og ambitioner og om den enkelte karakters handlinger i en blodig verden.

En varm anbefaling til den voksne læser. 

- Yvonne 

Bogen er første del af serien Den første lov og er udgivet på Gyldendal. 


torsdag den 31. juli 2025

Jarvis - Troldmandens lærling, af Jesper Ejsing

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Nogle gange så kan man finde guld i en brugtbogsbutik 🧐 Bogormen i Esbjerg er et besøg vær for alle bogelskere med sine stakkevis af bøger som helt bogstaveligt står og ligger fra gulv til loft og blandt disse stakke faldt jeg over en famtasy børnebog som jeg ikke kendte i forvejen, nemlig Jarvis. Det var nok mest de flotte illustrationer som gjorde at bogen kom ned i indkøbskurven, men jeg kan her efter endt læsning konstatere at også det skrevne indhold er bemærkelsesværdigt godt.

Vi følger den fattige dreng Jarvis som optages som lærling hos en stor troldmand, først tror Jarvis at hans lykke nu er gjort og at rigdom og hæder vil følge, men ikke alt er så godt som det ser ud på overfladen...

En godt sammensat fortælling med fokus på godt og ondt, venskab og en smule kærlighed. Bogen vil være godt egnet til den læser som kan tåle lidt grusomhed, da den indeholder både brækkede lemmer og død, men ikke i en grad så den bevæger sig væk fra børnebogshylden.

En varm anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Politikens børnebøger. 

lørdag den 26. juli 2025

Sommer i Bella Vista, Gennem sild og vand, af Lars Daneskov

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Jeg synes bogen er god og spændende og jeg kan godt lide den. 

Det jeg godt kan lide ved bogen er at der sker en masse, fx at Hardy Røg vil åbne en ny pop op fiskebutik og samtidig vil ham lukke en masse andre butikker og det prøver Bella og Carl at stoppe. 

Jeg synes du skal læse alle bøgerne om Bella Vista. De er rigtig gode. 

- Katrine 

Bogen er illustreret Mikkel Straarup Møller. 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


lørdag den 19. juli 2025

Hvor mænd er mænd og ulve blivet skudt af Claus Schjødt

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Absolut anbefalingsværdig - Særligt til dig som bor i en mindre vestjysk by og hvor ulvene er blevet dine nye naboer (ligesom mig selv).

I vestjylland fylder ulvenedebatten helt naturligt meget - Særligt i de byer hvor ulvene er blevet spotter gående rundt på villavejene. Denne bog tager på både humoristisk og respektfuld måde denne debat op som et af emnerne for den fiktive fortælling om i indbyggere i en mindre vestjysk by - En by hvor de unge rejser fra, butikkerne lukker og kun få bliver tilbage, efterladte og muligvis lidt fortabte, men bestemt ikke uden evner. 

En yderst underholdene bog.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på Politikkens forlag. 

torsdag den 3. juli 2025

Tågernes by af Carlos Ruiz Zafon

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Tag med til den mørke side af Barcelona hvor menneskeskæbner mødes og forfald lure i skyggerne...

Fra forfatteren til "Vindens skygge" kommer her en række noveller som har samme stemning som hovedværket, men meget forskelligtartede karakterer og tidsperioder for handlingen.

For mig var der tale om en blandet læseoplevelse. Nogle af novellerne kryb ind under huden på mig og gjorde indtryk, andre var mere forvirrende læsning. 

Jeg vil anbefale bogen til dem som i forvejen kender forfatteren og kan lide hans skrivestil, og til dem som søger nogle lidt anderledes og dyste noveller. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof 

tirsdag den 24. juni 2025

Den uendelige historie af Michael Ende

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Som ingen andre bøger beskriver denne bog det fantastiske ved at man som læser kan have en oplevelse af at rejse ind i bog og derigennem opleve de mest utrolige eventyr, og samtidig tage visdom med sig ud som gør at historien for altid har ændret læseren en smule til det bedre.

Bastian finder (stjæler) en bog på vej til skole og gemmer sig på skolens loft for at læse. Bogen indeholder fortællingen om Atreju som må drage ud på en farefuld færd for at redde Fantasien, og Bastians trækkes mere og mere ind i historien for til sidst at opleve den virkelige verden og fantasien smelte sammen. 

Historien er et skatkammer af betrækninger omkring menneskeheden forhold til magt og ønsker, for hovedpersonen Bastian får alle sine ønsker opfyldt, men finder ikke lykken heri.

Første halvdel af bogen er genial og fortjener 5 stjerner, men jeg har altid haft det lidt mere svært med 2. halvdel som jeg synes er for lang tid om at komme frem til sin pointe og det trækker ned i min samlende bedømmelse. 

For mig var der tale om en genlæsning. Bogen her er nemlig sådan en historie som fint tåler at man læser den jævnligt med et par års mellemrum for at minde sig selv om moralen. 

Anbefales varm til mellemtrinnet (som højtlæsning) og alle andre (også voksne) som selvlæsning.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

mandag den 23. juni 2025

Beowulf, Gendigtet og med efterord af Sophus Helle

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Tag med på eventyr med en ægte helt på jagt efter hæder og dermed udødelighed.

På trods af at heltedigtet Beowulf er over 1000 år gammelt, så fremstår det i denne gendigtning yderst læsevenligt, og med det mener jeg, at jeg kunne forstå handlingen uden besvær 😂 

Bogens forord og efterord gør også sit til at digtet både sætte ind i en tidsmæssig kontekst i forhold til hvornår det formentlig er skrevet, og i efterordet trækkes der tråde til nutiden.

Mit interesse for digtet skyldes primært min forkærlighed for fantasygenren og jeg blev bestemt ikke skuffet, for jeg kunne flere steder se hvorfra Tolkien har hentet noget af sin inspiration. 

Og så lærte digtet og forfatteren mig om begrebet tidslig dybdeillusion - som meget forenklet går ud på at skrive en fantasyhistorie ind i et velopbygget og dybt fantasyunivers og dermed give sin historie dybte ved at trække på fantasyuniversets fiktive forhistorie. Pludselig forstår jeg hvorfor bl.a. Tolkien og George R.R. Martin bøger fremstår i en liga for sig - de er nemlig mestre ud i tidslig dybdeillusion. 

Min absolut varmeste anbefaling, både til fantasyfans, men også alle andre med interesse for litteratur og historiefortælling.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


torsdag den 19. juni 2025

Pigen der rørte ved skæbnen af Nikoline T. Ammitzbøll

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Vi følger en gruppe unge mennesker i gymnasiealderen - nærmere bestemt 7 i alt - som hver især er knyttet til en del af skæbnen, fx død, fødsel, fortid, kærlighed m.v. Thea, som ser døden, er bogens hovedperson.

Bogen plot og worldbuilding er ikke specielt dybt, men fungere fint som let underholdning. Karakterenes personligheder er hverken særligt dybe, eller interessante, og dette bliver formentlig en bog som for mig er lige så hurtigt læst, som den er glemt igen efterfølgende. 

Hvorfor har jeg så alligevel valgt at give bogen 3 stjerner? Jo, fordi nogle gange så er det helt fint med de lidt lettere fortællinger. Jeg var underholdt i et par timer og derfor er det en ok læseoplevelse for mig.

Anbefales til børn på mellemtrinnet og delvist udskolingen. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 17. juni 2025

Frænde, Blodspor, af Jeanette Varberg og Jens Henrik Jensen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Fra første side mærker man tydeligt at beskrivelserne af livet i vikingetiden tager udgangspunkt i historiske fakta. Alt fra beskrivelserne af livet på kongsgården, trælles betydning, troen på de gamle nordiske guder, fabrikation af pile og meget mere sker med stor respekt for fakta og med den rette detaljegrad så læseren bliver klogere undervejs, uden at historien mister tempo. 

For det er en tempofyldt fortælling om et drab og den efterfølgende opklaringen heraf, hvor der i ægte krimistil sættes et umage makkerpar på opgaven - Den lettere drikfærdige kvindlige skjald Gundhild Ildtunge, som har en hemmelighed fra fortiden som påvirker hvordan hun agere, og den ældre arabiske træl, som med sin visdom sætter spor på mordets særlige detaljer og dermed gør det muligt at identificere drabsmanden. 

Jeg er ikke krimi/thriller fan og jeg indrømme gerne, at var der ikke tale om en vikingefortælling så havde jeg næppe givet bogen en chance. Men jeg er glad for at jeg trykkede play på lydbogen for den er yderst underholdene og vældig godt skrevet hele vejen igennem. 

En klar anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogens er udgivet på Politiken forlag.

onsdag den 11. juni 2025

A little princess af Frances Hogson Burnett

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Jeg læser med med jævne mellemrum gerne en klassiker. Ikke fordi jeg tror de er særligt "fine" at læse, men mere fordi jeg er nysgerrig på udviklingen i den skrevne fortællerkunst. Der er stor forskel på hvordan en historie blev præsenteret for læseren for 50 eller 100 år siden og nu. Ofte så var bøgerne ikke så lange dengang og forfatterne var dygtige til at presse rigtig meget handling ind i en forholdsvis kort bog - Det kunne jeg godt nogle gange ønske nutidens forfattere ville tage lidt ved lære af.

A little princess er et fint eksempel herpå. På kun 250 sider lære vi Sara, og delvist et par bikaraktere, godt at kende og følger dem over en årrække. 

Bogen er smuk og handler om at bevare et venligt sind overfor omverdenen, også selv om lykken vender.

Jeg nød bogen og kan varm anbefale den til både store og små. Hvis du ligesom jeg har lidt udfordringer med at læse halvgammel engelsk så er bogen tilgængelig som lydbog. 

- Yvonne 

tirsdag den 10. juni 2025

Ragnarok 4, Yggdrasil, af Odin Helgheim

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Ubbe. Han får guddommelige kræfter værket af Idun, og skal nu hævne sig på Loke

Men Loke er blevet stærkere og har en alliance...

Jeg kan godt lide tegneserien fordi den er fuld af action og har gode illustrationer.

- Mads 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 8. juni 2025

Ild & Blod af George R.R. Martin

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Den nulevende konge af old school fantasy (og af uafsluttede serier) har begået endnu et mesterværk om magt, intriger, alliancer, krig og drager.

Bogen følger kongeslægten Targaryen  første 130 års regeringsperiode. De syv kongedømme vindes og samles i et rige ved brug af dragemagt, Derefter følger både perioder med fred og med krig, herunder intern krig mellem bl.a. bror og søster.

Bogen dækker bl.a. historien fra tv-serien House of the Dragon, men den del udgør kun ca. 1/3 af bogens handling og derfor anbefaler jeg klart fans af tv-serien at læse bogen for at få hele forhistorien og efterspillet med også. 

George Martin skriver fantastisk. Hans evne til at holde styr på de mange karakterer og slægter er formidabel. Alle de vigtigste karaktere fremstår troværdige med egne personligheder og forfatteren formår også at give de skiftende konger og dronninger m.fl. et fornuftigt lag af karakterudvikling som historien skrider tidsmæssigt fremad.

Mine absolut varmeste anbefalinger 

Bogen er første del af en serie. Forfatteren har dog endnu ikke skrevet flere bøger i serien, men det bør ikke afholde dog fra at læse bogen hvis afslutning er fint afrundet. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

torsdag den 5. juni 2025

Stolthed og fordom, En graphic novel efter Jane Austen, af Claudia Kuhn og Tara Spruit

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om Elizabeth og hendes familie. Elizabeths mor er bekymret for om hun kan få giftet alle hendes døtre ud. Elizabeth og hendes søskende har forskellige meninger om kærligheden og om de overhovedet vil giftes. Hvordan mon det vil gå Elizabeth og hendes søskende?

Bogen var rigtig god med gode tegninger, men jeg var lidt forvirret i starten med navnene da mange af demlignede  hinanden 

Jeg kan klart anbefalede bogen 

- Sarah 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 4. juni 2025

Uden skam 3, Dueslaget, af Pernille Redder

Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

De to forrige bøger i serien har været god underholdning med fart på handlingen og karakterer som bevægede sig på kant med loven og levede "uden skam". Denne tredje bog adskiller sig væsentligt herfra, idet den småkriminelle adfærd som ellers har karakteriseret fortællingen om Familien Hansen træder i baggrunden og hovedfokusset i stedet er på at følge den nu midaldrende søn Martin, som har udviklet sig til en voldelig og temmelig ubehagelig person. 

Væk er smilet på læserens læbe over de opfindsomme kup som Martin begik i de to første bøger, og i stedet møder vi nu en iskold alfons og fostermorder hvis eskapader får alt for meget spalteplads. Der er intet undskyldeligt over karakterens opførsel og det er for mig alt andet end læseværdigt. 

De øvrige karakterer i fortælling får ikke meget plads i bogen og har egentlig heller ikke så meget mere underholdning at byde ind med. Angelica er blevet en småkedelig pebermø hvis eneste oprør består i at indgå et nyt ægteskab, Louis og Bernhard høre vi stort set ikke om, og Emilie dør først i bogen. 

En læseoplevelse under middel.

Bogen er 3. del af serien Uden skam og er udgivet på forlaget Falco. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.   

Omar & Dagmar får noget til at gro af Trine Bundsgaard

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En fin billedbog om 2 børn som laver en køkkenhave på fællesarealerne i et lejlighedskompleks. 

Bogen har gode beskrivelser af frø, planter og hvordan man passer en køkkenhave. 

I fortællingen får de to børn hele opgangen til at mødes på tværs af deres have - en sød pointe som glæden ved fællesskab.

En anbefaling til højtlæsning for by-barnet.

Hos os i det vestjyske hvor baggårde ikke findes, og hvor køkkenhaver er noget man har masser af plads til på egen grund, så falder fortællingen uden for målgruppe, og Elisa på 6 år som jeg læste op for, forstod ikke helt konceptet.

Bogen er flot illustreret af Signe Kjær. 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 2. juni 2025

10 dage i juni af Line Wenzel

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En sød historie om kærlighed, studentertiden og om at slippe kontrollen og nyde livet.

Velje er en ægte 12-tals pige. 3 års gymnasietid er slut og tilbage er kun studenterfesterne. Under 10 dage i juni slipper Vilje lige så stille lidt af sit behov for kontrol og lukker kærligheden og venskaber ind.

Vilje er sød at følge og ekstremt likeable med masser af fine betrækninger omkring livet og man kommer nemt til at holde af hende.

Fortællingen er sød og langt hen af vejen uskyldig og selv yngre YA læsere vil kunne læse med. 

En anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


torsdag den 29. maj 2025

Hvis hadet vinder af Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Skræmmende læsning. 

Bogen følger 2 søskende (tvillinger - en dreng og en pige) gennem deres første tid i gymnasiet. Isabella bliver populær, klare sig godt fagligt og får venner og en kæresten. Gustav bliver isoleret, klare sig mindre godt fagligt og der sker en radikalisering af ham hvor hadet rettes mod de populære piger og drenge. 

Begge karakterer er troværdigt skrevet. Begge er reflekterende over egne valg. Viser styrker og svagheder - med andre ord - De er helt almindelige unge mennesker. Men noget skiller dem alligevel ad - Spørgsmålet er nu om det er deres egne valg eller om det er omgivelserne som bestemmer. 

Jeg savner dog en egentlig afrundet slutning på bogen.

En god bog som anbefales til den lidt ældre læser (ca. 16 år og op).

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 28. maj 2025

Alkymisten af Michael Scott

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Bogens handlingen, som er på små 400 sider, strækker sig tidsmæssigt kun over små 2 døgn. Det betyder at bogen udpensler virkeligt mange detaljer fra de 2 døgns begivenheder og ofte kommer til at gentage sig selv. Handlingen kunne have været en udemærket indledning til en bog, men at sige der er kød nok på til en helt bog, er at gå for vidt i en iver for at skrive en lang fantasyserie.

Dertil kommer at magisystemet er et underligt samsurium af elementer fra flere religioner, overtro, sagn m.m. Det vil for meget og kommer til at virke som plagiat og noget utroværdigt. 

De to tvillinge søskende, som er bogen hovedpersoner, og deres baggrundshistorie med et sæt forældre som arbejder med arkæologi, virker noget konstrueret så forfatteren derved kan forklare at børnene har en stor historisk baggrundsviden og samtidig spille på en sætning om "De to som vil blive en."

Ikke en serie jeg kommer til at læse videre i, og ikke en anbefaling herfra. 

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er første del i serien Den udødelige Nicholas Flamels hemmeligheder.

mandag den 26. maj 2025

Solopgang over høsten af Suzanne Collins

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Baggrundshistorie for Haymitch er interessant læsning og sætte meget aktuelt spot på betydningen af propaganda. Fortællingen viser os hvordan magthaverne kan styre en befolkning, hvis de har adgang til at ændre på hvordan nyhederne formidles til den brede befolkning og giver stof til eftertanke. 

Haymitch skal deltage i det 50. dødspil og gennem hans fortælling oplever læseren venskab, kærlighed, betydningen af familiebånd og af alliancer. Det er lige dele smukt, blodigt og trist læsning og fremstår troværdigt hele vejen igennem. Det umenneskelige hos menneskeracen viser sit grimme ansigt og læseren har billet til første række. 

En klar anbefaling herfra til fans af Hunger games universet. 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Kost af Chaga Signe

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om Oliver. Hans familie har ikke særlig mange penge, men han har fået chancen for at gå på kongsbæklund som er en meget eksklusiv skole. 

Undervejs i bogen mister Oliver gamle venner og han får nye. Han begå mange fejl. Hans forældre forventer han er topelev, men det er et meget stort pres for Oliver

Jeg kan godt lide spændingen og plot tvistene.

- Sarah 

Bogen er udgivet på Gads forlag.

søndag den 25. maj 2025

Beren and Lúthien af J.R.R. Tolkien

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Efter indledningen/forordet fortælles historien om Beren og Luthien (Tinuviel). Den fortælling er i sig selv en fin og eventyrlig kærlighedshistorie som fylder ca 1/3 af bogen. 

Derefter følger flere gengivelser af samme historie som den fremgår af Tolkiens efterladte skriverier. Det går hen og bliver mange gentagelser af den samme fortælling. Skriverierne er smukke og ofte på vers og bestemt vær at læse, men gentagelsen heri blev for meget for mig.

- Yvonne 

Bogen er desværre ikke udgivet på dansk, men findes på engelsk fra forlaget Harper Collins med flotte illustrationer af Alan Lee 

fredag den 16. maj 2025

Lad os tænde stjernerne af Virginie Grimaldi

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En sød fortælling om en mor som tager på campungferie med sine to store piger for at genfinde familieidylen og sine egne værdier. 

Udgangspunktet for fortællingen er en alenemor som arbejder for meget, en teenager som gør oprør og ikke tør elske sig selv, og en sensitiv ung pige som vælger at betro sig til en dagbog. Fortællingen fortælles fra alle 3 karakteres synsvinkel og som læser får man derfor et godt indblik ind i deres tanker og bevæggrunde. 

Moralen er sukkersød og selv om familie møder et par bump på vejen, så er man som læser aldrig i tvivl om at det hele nok skal ende lykkeligt. 

En hyggelig bog.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Alpha og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Gotica 1-3 af Peter Snejbjerg

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner  Hekse, varulve og vampyrer - Hvordan er det egentlig at være anderledes, sådan rigtig anderledes når man går...