Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Skræmmende læsning.
Bogen følger 2 søskende (tvillinger - en dreng og en pige) gennem deres første tid i gymnasiet. Isabella bliver populær, klare sig godt fagligt og får venner og en kæresten. Gustav bliver isoleret, klare sig mindre godt fagligt og der sker en radikalisering af ham hvor hadet rettes mod de populære piger og drenge.
Begge karakterer er troværdigt skrevet. Begge er reflekterende over egne valg. Viser styrker og svagheder - med andre ord - De er helt almindelige unge mennesker. Men noget skiller dem alligevel ad - Spørgsmålet er nu om det er deres egne valg eller om det er omgivelserne som bestemmer.
Jeg savner dog en egentlig afrundet slutning på bogen.
En god bog som anbefales til den lidt ældre læser (ca. 16 år og op).
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar.