tirsdag den 6. maj 2025

Magicalia 1, En forunderlig jagt, af Jennifer Bell

Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Normalt holder jeg meget af at læse børnebøger beregnet til mellemtrinnet og op. Særligt de magiske af slagsen, men denne bog og jeg var ikke et match. 

Vi følger to børn som opdager at de kan magi og at der findes et magisk samfund rundt om dem. Detbene barns far kidnappes og det sætter gang i en hæsblæsende jagt efter en særlig magisk genstand som bringer dem verden rundt. 

Fortællingen savnede for mig troværdighed. Hovedpersonen acceptere lidt for hurtigt de prøvelser hun sættes overfor, den nye magiske verden, som var hende ukendt, stiller hun ingen spørgsmål til og da "Den store afsløring" kommer ca halvvejs så acceptere hun også det uden at løfte et øjenbryn. Magien er for let at lære, og har stort set ikke begrænsninger og det fungerer heller ikke rigtig for mig. 

Jeg kan dog godt forstå hvorfor den yngre læser måske vil kunne lide historien. Der sker en masse og de magiske skabninger er ekstremt nuttede - her hjælper de små illustrationer i bogen. 

Ikke en god bog for mig, men jeg vil dog alligevel anbefale at læsere på 10-13 år giver bogen en chance. Den kunne meget vel være noget for jer.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jarvis - Troldmandens lærling, af Jesper Ejsing

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner Nogle gange så kan man finde guld i en brugtbogsbutik 🧐 Bogormen i Esbjerg er et besøg vær for alle bogelske...