søndag den 26. juli 2026

Den halve krig f Joe Abercrombie

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Tag med på afslutningen af en fortælling om krig og magtkampe og lær at vælge det mindste af to onder og opnå det største gode.

Jeg forsøger at blive bedre til at færdiggøre bogserier og i dette tilfælde var det en god beslutning for der er en del karakterer at holde styr på. I denne tredje og sidste bog introduceres læseren også for nye handlekraftige karakterer og vi skal igennem en længere krig før end at historien kommer i mål. Der var et par plottvist jeg bestemt ikke havde forudset, bl.a. "elvervåben" - Læs bogen 😉 og udviklingen hos fader Yarvi 🤯 

Rigtig god underholdning og en klar anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er tredje og afsluttende del af Det splintrede hav og er udgivet på forlaget Gyldendal. 


tirsdag den 14. juli 2026

Den halve verden af Joe Abercrombie

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Serien skifter hovedperson og vi følger nu krigerne Torn og Brand. Fader Yarvi spiller dog stadig en betydningsfuld rolle i fortællingen.

Landene omkring Det splintrede hav er fortsat i krig og magtfulde rådgivere trækker i trådene for at få mere magt.

Jeg var meget begejstret for første bog i serien, men denne bog havde lidt for meget tilbageblik og afrundingsdialog i sig for min smag. Vores helte bruger meget tid på at finde sig selv og hinanden og herunder overanalyser de deres egne og andres gerninger af flere omgange og jeg savner mere handling.

Forfatteren skriver dog fortsat rigtig godt, karakterene er nuancerede og interesante at følge, og jeg skal helt sikkert også læse afslutningen på serien. 

- Yvonne 

Bogen er 2.del af serien Det Splintrede hav og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

tirsdag den 30. juni 2026

Gennem sneen af Morten Gottschalck

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En iskold anbefaling på en varm sommerdag. 

Du styter ned mit i et bjerglandskab og skal forsøge at klare dig igennem, dine valg påvirker dine chancer for at overleve og hvem du møder på din vej - måske overlever du, måske gør du ikke, men hvis du vil gennemføre din oprindelige mission så er der en vis sandsynlighed for at bogen skal læses mere end en gang 😊

Veludført "vælge selv" eventyr i sci-fi stil, skrevet så børn på mellemtrinnet og op kan være med og med en god portion handling.

En anbefaling herfra.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Alinea og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 22. juni 2026

Spænd af Dorthe Nors

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Bogen er læst som en del af DR-romanklubben og jeg må indrømme at hvis betingelserne for at være med i bogklubben ikke var at ALLE bøger skal læses, så var dette endt i en DNF for mit vedkommende. 

Skrivestilen sagde mig absolut ingenting og virker på mig mest af alt som en leflen for kultureliten. 

Bogens hovedperson Gunn er en professor i astronomi som er flyttet ud i et lille lokalsamfund, hvor hun forsøger at passe ind samtidig med at hun ser på stjerner og passer sit arbejde på distancen. Forfatteren fremstilling af personerne i det lille lokalsamfundet er brutalt forsimplet. 

Efter sidste side er vendt er jeg ikke blevet meget klogere på hverken Gunn eller den dreng/unge mand som hun har haft en tæt relation til forud for bogens handling. 

En rodet omgang og ikke en bog jeg kan anbefale. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind. 


Den halve konge af Joe Abercrombie

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Jeg har fået mig en ny yndlingsforfatter 😁 Jeg har tidligere læst Den første lov trilogien og var vild med den, og jeg må sige at Det splintrede hav serien lægger ekstremt godt fra start 🫡

 Kongemor, sammensværgelser, fjender og grusomhed - Dette er ikke en bog for svage sjæle - og jeg er vild med det.

Der er fart over handlingen og vi kommer langt omkring allerede her i første bog. Karaktererne er komplekse og fremstår meget troværdige - Intet er sort/hvidt. En fjende kan blive en ven, og dine venner kan finde på at dolke dig i ryggen, hvis de får det rette tilbud 😲

En kæmpe stor anbefaling til den voksne fantasylæser. 

Bogen er første del i serien Det Splintrede hav og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

søndag den 21. juni 2026

The knight and the moth af Rachel Gillig

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En spåerske og en ridder - En trosretning og en modbevægelse. Fortællingen kommer hurtigt fra start og fanger med det samme. 

Undervejs bliver fortællingen en smule gentagelse, da vores hovedpersoner skal besejre flere Varsler og de dele ligner hinanden en del.

Mod slutningen fik historien en drejning som jeg ikke havde set komme og den slags trækker altid op.

Romance delen var ok - ikke wow, men troværdig og med en fin sammenhæng til selve handlingen.

Jeg var godt underholdt og ser frem til at læse 2. del som forhåbentlig udkommer senere i år.

- Yvonne 

Bogen er første del af Stonewater Kingdom og er udgivet på forlaget Gyldendal (Flamingo).

fredag den 12. juni 2026

Malle og den første forelskelse af Amalie Riemer

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om Malle. Malle går til dans med sin bedste veninde Karla og så har hun et crush på Oliver. En dag spørger Oliver om de skal være kærester. Malle siger selfølgelig ja. Hun er hele tiden sammen med Oliver og glemmer alt om Karla og dans og opdager slet ikke at Karla har det svært derhjemme. Hun mister Karla som ven og Oliver slog op med hende, fordi han kan lide en anden. Nu er Malle helt alene og har ingen. Hun savner Karla og vil gøre alt for at vinde hendes tillid tilbage, men hvad skal hun gøre.... 

Læs bogen hvis du er til en kærlighedshistorie med både kærester og venner, men også rn historie om at elske sig selv. 

- Sarah 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 9. juni 2026

Løgneralliancen af C.A. Wolters

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Denne anmeldelse er svær for mig at skrive, for jeg har ventet næsten 5 år på fortsættelsen af Shiroins historie og mine forventninger var tårnhøje. Måske har jeg udviklet mig som læser, måske har forfatteren udviklet sig som forfatter - uanset årsagen, så blev vores genforening desværre ikke lige så hæsblæsende og medrivende som vores første møde i Den som hvisker.

Hovedpersonen Shiroin arbejder for at bevare magten og blive anerkendt som storkejser på trods af sit køn. Hendes imperium er i krig og hendes elsker Kiel er taget væk, så hun må i store dele af historien klare sig alene. I hendes indre kæmper hun mod Kuro - som er lige dele hendes forbandelse og hendes redning. 

Bogen er fuldt med magtkampe, men alligevel savner jeg reel handling. Det bliver til meget snak og rigtig mange beskrivende tillægsord, men jeg mærker ikke rigtig historien. 

En middel læseoplevelse.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget People's Press og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


lørdag den 30. maj 2026

Vampyr af Morten Gottschalck

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Hvorfor være god, når man kan have det meget sjovere som ond - gerne rigtig god ☠️

I dette "vælg selv handlingen" bog beregnet for mellemtrinnet og op, får læseren mulighed for at stige i grader som vampyr, bekæmpe det gode og befolke sit slot med villige håndlangere.

Som voksen læser savner jeg dybten fra forfatteren andre bøger, men jeg ser helt klart et potentiale for den yngre læser.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Krabat. 

mandag den 18. maj 2026

Rex af Kim Dalsgaard

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

De to første bøger i letlæsningsserien om hunden Rex og dens familie er gået rent ind hos Elisa. Elisa går i 1. klasse og har for nyligt knækket læsekoden og sluger pt. masser af letlæsningsbøger - men der må gerne ske noget i bogen, være humor og flotte illustrationer for at bogen rigtig fanger og her opfylder Rex bøgerne alle kriterierne. 

En klar anbefaling herfra. 

Bøgerne hedder Rex får et hjem og Rex går en tur, og er begge skrevet i lettal 8, lix 4. 

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som anmeldereksemplare. 

søndag den 10. maj 2026

Åbent udsagn af Anne Cathrine Bomann

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen jeg ikke vidste at jeg havde brug for, men som var lige det jeg trængte til at læse.

Anne Cathrine Bomann skriver fantastisk. Der er ægte menneskelighed i hver en sætning. Det er derfor smukt og samtidig skræmmende som læser at blive lukket ind i rummet mellem datter og mor, hvor svigt og afsavn bor.

Bogen rummer også håb og evnen til at kaste fortiden af sig. Ikke nødvendig pga accept eller tilgivelse, men måske pga nødvendighed. Her har forfatteren valg at give sin hovedperson Alex egenskaber som Alex egen mor ikke helt formåede at rumme i samme omfang. Medmenneskelighed og evnen til at tilsidesætte egne behov for derigennem at give noget ekstra til et andet menneske. Det er smukt skrevet.

Endnu et mesterværk fra en forfatter som jeg beundre dybt. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 27. april 2026

Drengen i maskinen af Adam O.

 

Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner 

Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne jeg da glæde mig over de flotte illustrationer undervejs. 

Bogen er 2. og afsluttende del af serien Troldenes tid, og det faktum at forfatteren kun formår at presse noget trolde realiteret ind på ganske få sider af fortællingen siger måske nogen om at forfatteren (og dette står helt for min egen regning) at han mister lidt orienteringen undervejs 🤔 Fortællingen er lidt her, der, og alle vegne, og selv om vi kommer i mål til slut, så formår denne 2. del aldrig at fange mig undervejs. 

Ikke en anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 18. april 2026

Kejseren af Christiansborg af Poul Madsen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Spændende politisk thriller med rødder i Esbjerg 🙌

Kom med bag lukkede døre når det politiske spil spilles, skandaler afværges og ministerposter byttes for vennetjenester. 

Jeg var fuldstændig opslugt af denne bog og den får derfor en klar anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af Viljen til magt serien og er udgivet på forlaget Gyldendal 

mandag den 13. april 2026

Katriona af Lene Kaaberbøl

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En rigtig god fantasy bog for mellemtrinnet og op.

Denne serie har muligvis et par år på bagen, men det bliver det bestemt ikke dårligere af. 150 sider og masser af handling - Endnu engang viser Kaaberbøl at hun er dansk mester i at skrive komplekse karakterer og spændende historier i børnehøjde. 

Kat (Katriona) er en ung pige som let komme på kant med sin familie og andre - nogle gange er det Kats egen skyld, andre gange bliver hun behandlet uretfærdigt. Intet er sort/hvidt og her mærker man tydeligt at forfatteren har tiltro til sin læser (også den yngre) til at hun tør lade helten i historien træffe valg som både er "forkerte" og have utiltalende karaktertræk. Kat er stadig en helt som læseren kommer til at holde af og heppe på som historien udfolder sig. 

Jeg glæder mig ekstremt meget til at læse videre i serien.

Bogen er første del af trilogien Sølvhesten og er udgivet på forlaget Alvilda. 

torsdag den 9. april 2026

Den poetiske edda ved Rolf Stavnem

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Nogle gange så skal man udfordre sig selv - og det har jeg gjort ved læsningen af denne bog og jeg fortryder intet.

Den poetiske edda er en samling af fortællinger i digtform som kan dateres ca 800 år tilbage - nogle af fortællingerne er muligvis endnu ældre. Det er gennem dem vi bl.a. har vores viden om de nordiske guder, og livet i vikingetiden. 

Odin, Thor, Loke - De er alle med og det er Sigurd, Favner og guldet det bliver deres slægts ødelæggelse også.

Dette er ikke let læsning, men forfatteren/oversætteren har hjulpet læseren godt på vej ved at indsætte hjælpetekster og forklaringer til alle digtene og det gør bogen mulig at læse for alle.

En klar anbefaling. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget U Press.

fredag den 27. marts 2026

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden.

Bogen foregår delvist i fortiden hvor vi følger landmanden Erik igennem det hårde arbejde med at etablere sig som landmand, og delvist i nutiden hvor vi følger hans søn folketingspolitikere Svend.

Bogen giver et godt indblik ind i landbrugets udvikling i Danmark, ligesom den har fine sidehistorier om politik, far/datter forhold m.v.

Jeg nød læsningen af bogen. Vekseln mellem fortid og nutid i fortællingen var veludført. Karaktererne troværdige og stemningen i de forskellige scener fint beskrevet. Alt i alt en anbefaling herfra.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof 


mandag den 23. marts 2026

Historiebageren af Carsten Henn

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En fin historie om menneskeskæbner og om at ture ændre retning når livet kræver det - og så selvfølgelig om brød.

Da Sofie tvinges til at tage et arbejde som bager har hun ikke spist brød i flere år. Den lidt ældre bager Giacomo får hende lige så stille til at sænke paraderne, og frem hæver et særligt venskab, som hjælper dem begge med at lægge fortiden bag sig.

En varm anbefaling til dig som er på udkig efter en kort hyggelig historie med en fin morale. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 20. marts 2026

The wise man's fear af Patrick Rothfuss

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

 Forventningerne var tårnhøje da jeg begyndte læsningen af denne bog, fordi første bog i serien var ualmindelig god, men desværre så havde 2er ikke helt samme wow effekt på mig 😭

Misforstå mig nu ikke, der er her tale om en rigtig velskrevet bog. Troværdige karakterer, en imponerende worldbuilding og masser af handling, men (for der er et men og et temmelig stort et af slagsen) hovedhistorien som starter stille op i bog 1 i serien får stort set ikke lov til at fylde. (OBS spoiler) Vi får ikke meget mere at vide om de menneskelignende skabninger som hovedpersonen har gjort det til sit livsværk at jagte. Vi finder ikke ud af ret meget om hvorfor hovedpersonen pt tilbringer sine dage som krovært i en lille landsby, og det er ærgerligt, for det er DEN historie jeg gerne vil vide mere om. Så kunne jeg godt have undværet nogle af de temmeligt lange sidehistorier om hvordan hovedpersonen engang var ung og lærte diverse færdigheder. 

Om jeg nogensinde får mere at vide er svært at sige, for forfatteren har endnu ikke udgivet næste bog i serien, men jeg krydser fingre for at den udkommer en dag.

- Yvonne 

Bogen er 2. del af The Kingkiller Chronicle.

mandag den 16. marts 2026

Nordlys 8, Rejsen til Røros, af Malin Falch

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Nordlys tegneserien er fantastisk, men jeg ved ikke om jeg ser et behov for at den fortsætter i det uendelige. 

Den oprindelige historien om Sonja og hendes møde med den smukke naturige parallelverden Jotundalen sluttede egentlig i bind 6 af serien. Forfatteren har dog valgt at fortsætte historien og lade Sonja vende tilbage til dalen som lidt ældre pige. Selv om jeg til hver en tid vil læse med og nyde gensynet med Nordlys universet, så har historien egentlig ikke, som jeg ser det, meget mere at byde på. 

Dertil kommer at illustrationerne har mistet lidt af deres oprindelige detaljegrad og det er ærgerligt. 

En middel læseoplevelse. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar 

søndag den 8. marts 2026

Et ord for blod af Faysa Idle

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Jeg indrømmer at jeg startede læsningen ud med at være skeptisk- For hvad kan en somalisk gangster tøs fra Sverige egentlig have at sige som kan interessere mig en midaldrende vestjysk kone? Derfor vil jeg starte min anmeldelse med en undskyldning til den modige unge kvinde som forfatteren viste sig at være. Vi er mange som kan lære meget af hendes fortælling.

Handlingen starter ud med beskrivelser af en opvækst med vold, kriminalitet, opdagelsesrejse og hashmisbrug. Derfra går den over i et indefra billede af en blodig bandekonflikt og et samfund som ikke formår at få stoppet uddviklinen heri og aldrig kommer tæt på at kunne rumme de bagvedliggende faktorer. 

En klar anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Harper Collins. 

Den halve krig f Joe Abercrombie

  Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Tag med på afslutningen af en fortælling om krig og magtkampe og lær at vælge det mindste af to onder og op...