onsdag den 20. marts 2024

Akvariet af Anne Cathrine Bomann

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Anne Cathrine Bomann skriver så hårene rejser sig på armene, og hun gør det på sin helt egen facon, uden store armbevægelser, men med en indsigt ind i det menneskelige sind som efterlader læseren forbløffet og klogere efter sidste side er vendt.

Mennesket er i hovedreglen et socialt væsen, men vi er ikke alle lige sociale. Vigga trives i sit eget selskab. Hun passer ikke ind i samfundet. Hun dur ikke til at small talks med kollegaerne på Akvariet, eller på studiet eller med familien. Men Vigga har en ven, Maiken, som hun kan slappe af sammen med og bare være sig selv. Men vil der altid være plads til Vigga i Maikens liv? Og er det i virkeligheden ikke bedre at leve som Rosa, blæksprutten, alene hele livet?

En stille bog med en perlerække af smukke udtryk om livet. Som læser blev jeg bevæget af Viggas historie. Den er hudløs ærlig, den er smuk og den er hård på samme tid. 

En meget varm anbefaling herfra.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 17. marts 2024

Mercy 1, Månens kald af Patricia Briggs

Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

 Havde dette ikke været en bogklubbog så var den endt som en DNF. Jeg startede ud i den fysiske bog, skiftede derefter over til lydbogen og endte med at sætte tempoet op for at blive hurtigst muligt færdig. Altså med andre ord - Ikke en god læseoplevelse.

Handlingen: En hændelse (kidnapning) i starten af bogen som jeg egentlig troede blot var optakten på bogens spændingskurve endte med at skulle bære stort set hele handlingen og det blev ualmindeligt kedeligt undervejs. 

Mercy: En lang række af "Hvis man gør sådan og sådan....(noget med varulve/vampyrer) så burde .... ske, men nu gør jeg det alligevel og det gik godt...." Det er simpelhen så mange "ikke sætninger" at det udvander sproget i fortællingen. 

Hele opbygningen af samfundet med at magiske væsner levet skjult i blandt os bliver aldrig rigtig troværdigt - Der er for mange henvisninger til episoder som ikke bliver forklaret/Giver mening. 

Ikke en serie jeg kommer til at læse videre i. 

- Yvonne 

Bogen er første del af Mercy serien, en temmelig lang fantasyserie, hvoraf de første 3 bøger er udgivet på dansk ved forlaget Tellerup. 


fredag den 15. marts 2024

Hekseskolen 3, Det røde bål, af Ulrika Louisa Bjerregaard

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Folkene i den onde hekseverden bliver holdt som slaver. Asta som kan læse tanker, møder sin moster og får nye venner. 

I den onde hekseverden brænder de almindelige mennesker på bålet og det er ikke så godt for Furo er bliver fanget. 

Bogen slutter meget spændende.

Jeg synes handlingen er spændende. Jeg kan godt lide at læse om hekse og jeg glæder mig rigtig meget til næste bog.

- Katrine 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 13. marts 2024

Dronningen vinder altid af Sofie Riis Endahl

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Behøver alle historier at have en skurk? Og hvis ja, behøver vi så virkelig at komme ind bag ved skurkens facade og lære at forstå baggrunden?

Jeg elskede "Pixie lever stadig" og var derfor nysgerrig på Dronningens historie. Men desværre så sidder jeg tilbage med en lidt mæh følelse. Pixies historie behøver ikke en skurk og Dronningen behøver ikke en forklaring på hvorfor hun var som hun var.

Ser man bort fra Pixie baggrunden for fortællingen så var bogen ok. Jeg var middel underholdt undervejs, men det her er alligevel ikke en bog jeg vil anbefale. Læs i stedet Pixie lever stadig af samme forfatter. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 12. marts 2024

3 x bøger af Katrine Marie Guldager

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Tre gode bøger om kvinder og samfundet.

Tre bøger med hver deres vinkel på alt det som ikke virker og om menneskerne som alligevel forsøger at navigere i det hele.

Skolesystemet, Kommunen, Psykiatrien og parforholdet. Er det godt nok? Gør vi det godt nok? Fungerer det? Hvorfor fungere det ikke?

Vi møder tre kvinder som på hver deres måde er på kant med samfundet og som tager kampen op. Vi får lov til at mærke dem, forsøge at forstå dem, måske holde af dem eller afsky dem. Det er virkelig godt skrevet. 

Det er ægte og det er underholdene. 

Anbefaling herfra til Birgithe med th, Endnu en dag i Guds skaberværk og Jeg hører, hvad du siger.

Bøgerne er udgivet på forlaget Gyldendal. 


mandag den 11. marts 2024

Ellebæt, Den forsvundne skyggekat af Kat Lassen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Rasmus og Emma som  besøger deres farmor der fortæller historier om pigen Ellebæt. Emma kender farmors hemmelighed, det er nemlig i virkeligheden farmor som er Ellebæt og historierne er sande. 

Farmor fortæller om dengang da heksen i Gammelskov mistede sin skyggekat fordi katten ville være en rigtig kat. 

Bogen er både god og spændende. Der er meget handling i bogen og masser af magiske ting, det kan jeg godt lide. 

P.s. Kats bøger er altid gode så skynd dig at læse de andre Ellebæt bøger også. 

-Sarah 

Jeg, Sarahs mor, er også fan af Ellebæt og denne tredje bog er muligvis den bedste indtil videre. Fortællingen er velopbygget, det bliver spændende uden at blive for uhyggeligt, der er lidt morale med uden at blive for belærende. Alt i alt en rigtig god bog. 

- Yvonne 

Vores absolut varmeste anbefalinger. 

Bogen er udgivet på forlaget Heimdal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 6. marts 2024

Alvildas store bog om Kroppen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Er du klar til at blive klogere? Tag endelig ikke fejl af formatet af billedbog, denne bog er spækket med fakta.

Bogen er vanvittigt flot illustreret af Gail Armstrong med masser af flapper og visuelt er den en fornøjelse at læse. 

Udfordringen består i, at bogens faglige niveau er så højt, at selv om der er en voksen oplæser, så vil mindre børn have svært ved at følge med. 

Her i huset så er bogen forsøgt læst med/af børn i alderen 5-12 år - Vores konklusion er at bogen er bedst egnet som opslagsværk. Eller måske til brug i forbindelse med et sygdomsforløb eller ved undervisning. 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


mandag den 4. marts 2024

Det lysende hjerte af Boris Hansen

 Anmeldelse 4 ud ad 5 stjerner 

Olivia og hendes team af fiktionsagenter er maksimalt pressede i denne 3. bog i serien. 

Den hemmelige kvinde (Det lysende hjerte) spørger i baggrunden. Ministeriet og regeringen er ikke til meget hjælp og Victor og Anatol Kowak har hver deres dagsorden som teamet må forholde sig til. 

Igen kommer vi længere ind bag karakterene som alle har en baggrundshistorien der, på hver deres måde, påvirker historien. Majoren bekender kulør og Codys baggrund kommer frem i lyset. 

Meget velskrevet bog med masser af morsomme onliners. Særligt de boglige bemærkninger fik smilet frem. 

Forfatteren formår at holde styr på rigtig mange tråde i dette 3. bind af historien og man kan ikke andet end at være imponeret som læser. 

Spænding og tvist i passende mængder.

En klar anbefaling heraf.

- Yvonne 

Bogen er 3. del af serien Tavse Verdener og er udgivet på forlaget Carlsen Puls.

Dovendyrenes detektivbureau, Hovedet ned og benene op af Ellie Hattie

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En fantasifuld og farverig billedbog som er en kombination af findebog og mysterie.

Bogen er særligt egnet for de børn som holder af "at være med" under højtlæsningen. Børnene skal finde genstande på billederne og hjælpe de to dovendyr med at opklare mysteriet.

Vi her læst bogen højt for Elisa på 5 år - Hun var 100% opslugt af bogen og roser den meget. 

En varm anbefaling til børnehavebarnet. 

Bogen er illustreret af Brendon Kearney

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 3. marts 2024

City of Dragons 1, Stormen vågner, af Jaimal Yogis

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Tegneserien handler  om en pige der hedder Grace. Hendes far er død af kræft og hun har bare troet at han fik kræft helt almindeligt, men det viser sig at det ikke et sandt.

Grace er på markedet, hvor hun møder en gammel spåkone som giver Grace et æg. Grace ligger ægget på sit sovebord og næste morgen er ægget klækket og ud er der kommet en blå vanddrage

Jeg kan godt lide tegneserien, fordi at den har en masse flotte tegninger og historien er spændende.

Læs den hvis dine forældre siger du skal læse og du ikke gider en almindelig bog 😉

Mads

Bogen er illustreret af Vivian Truong.

Tegneserien er udgiver på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...