Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
En meget relevant lille bog om livet som ungt menneske i dag. Vi følger drengen Thor som går i 1.g. Thors bedste ven har lige slået op med sin kæreste, den smukke Freja, og kort derefter florerer der nøgenbilleder af Freja rundt på gymnasiet. Politiet efterforsker sagen, og Thor skal pludselig navigere mellem sin loyalitet til sin bedste ven, frygten for en plettet straffeattest og den dårlige samvittighed.
Bogen er letlæselig og kun på 125 sider, men forfatteren formår at få sit budskab knivskarpt ud.
Jeg vil anbefale alle forældre at læse denne bog - og jeg vil anbefale alle unge mennesker at gøre det samme. Den sætter tankerne i gang på den helt rigtige måde.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Høst og Søn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar