søndag den 9. august 2020

Tidens Fange - Xanas Bog 1 af Søren Juhler

 

Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Dante, Lucy og Storm. De skal på lejr med deres skole. Lucy bliver drillet af drengen Philip. Hun tager derfor med Dante hjem. Hjemme hos Dante finder de et gammeldags videobånd med flyveøgler. De ser også et billed af en pige. 

Børnene tager ud på eventyr sammen med Dantes skøre morfar. De finder en hemmelig gang og Dantes morfar finder en krystal. Igennem krystallen kan de se pigen fra billedet.

Pigen viser dem vej til en gård hvor de finder et gammelt brev. I brevet står der noget om pigen. Dantes morfar sætter et hørerør på krystallen og så kan de høre hvad pigen siger. Pigen hedder Xana.

De finder ud af, at pigen er fra middelalderen og at hun er fanget i en grotte. Børnene og morfar beslutter sig for at ville redde pigen fra de onde munke. 

Hvis du vil vide om de klarer den må du selv læse bogen.

Jeg kan særlig godt lide bogen når den onde munk Molk er med - for så er der kamp. Jeg synes bogen er spændende. 

- Mads 10 år

Bogen er udgivet på Byens forlag og er første del af fantasyserien om Xana. Bogen er modtaget som et anmelder eksemplar fra forfatteren som en del af kampagnen 'Xana skal hele Danmark rundt' - derfor har Mads taget bogen med på stranden ved Danmarks vestligste punkt Blåvand Fyr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...