onsdag den 27. juli 2022

Den, der skal komme af Dorthe Kvyvvø

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Tom bor i et gammelt hus og på hans værelse findes et særligt tæppe som giver ham adgang til et magisk rige.

Tom er en stille dreng. Han er ikke populær i skolen og han bliver overset af forældrene som i stedet har deres fokus på Toms søster der er meget syg. Så da Tom pludselig er helten i et eventyr og skal redde et helt rige, er rollen uvant for ham. Heldigvis får han hjælp på sin vej.

Bogen er endnu en "Chosen one" historie og jeg må indrømme at den aldrig rigtig fangede mig. Hovedpersonen Tom gennemgik ingen nævneværdig karakterudvikling, men forbliver gennem det meste af historien en usikker dreng som klare sig igennem via sine venners hjælp. Selve det endelige opgør mod ondskaben kommer fra en uventet og samtidig ikke særligt troværdig modstander og heltens belønning er for sukkersød til min smag.

Kompleksitet i historien henvender sig primært til det lidt yngre publikum, men sproget er flere steder fyldt med ordsprog som jeg ikke er sikker på at den yngre læser vil kunne forstå. 

Alt i alt ikke en bog jeg kan anbefale. 

- Yvonne 

Bogen er første bog i serien Landet i tæppet og er udgivet på forlaget Petunia. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...