Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner.
Velskrevet fantasy.
De 6 "krager" er tilbage i Ketterdam efter kuppet i Isfortet, men stemningen er trykket fordi de er blevet snydt på målstregen af rigmanden van Eck, så nu skal hævnen planlægges.
Igen følger vi historien skiftevis ud fra de 6 karakteres synsvinkler - De udvikler sig, viser nye sider af sig selv, lyse såvel som mørke, og netop som man tror at nu har man som læser regnet historien ud, så tvister handlingen.
Karakterer er det bedste ved denne bogserie. Selve historien er udemærket, men det er de 6 kragers individuelle fortællinger som fik mig følelsesmæssige involveret i historien.
Denne bogs handling foregår udelukkende i byen Ketterdam, men det gør ikke historien mindre interessant. Ketterdam er som en levende organiske i sig selv. Byen tilpasser sig, byder på nye udfordringer og nye fare om hvert et hjørne og kun en ægte Barrel-rotte kan gøre sig håb om at lære den rigtigt at kende.
Jeg nød fortællingen og bogen får en anbefaling herfra.
- Yvonne
Bogen er 2. del af serien Six of Crows og er udgivet på forlagte CarlsenPuls.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar