torsdag den 25. april 2024

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

En mesterværk ud i ordentlighed overfor vores medmennesker.

Atticus, den lokale advokat, opdrager 2 børn alene i 1930ernes Alabama. Samfundet er i høj grad opdelt i hvide og afroamerikanske borgere og herunder underopdelt i det respektable borgerskab og rakkerpakket. Pigen, den 8 årige Spejder, beskriver store og små livsbegivenheder og herigennem får læseren en masse livsvisdom forærende.

Det er smukt skrevet og bogen er fyldt med masser af vidunderlige citater som "mod er, når man ved, at man har tabt, før man begynder, men alligevel gennemfører" og "Indtil jeg frygtede at det ville blive taget fra mig, havde jeg aldrig elsker at læse."

Jeg er af den overbevisning, at kun ved at se grusomheden i øjnene kan vi som mennesker bevæge os i den rigtige retning. Derfor er det også synd og skam at denne bog nogle steder bliver bandlyst pga dens sprogbrug, særligt ord som nigger optræder en del i bogen. Bogen er i mine øjne en kærlighedserklæring til at alle mennesker er lige, og at vi kun kan være os selv bekendt i det øjeblik vi også behandler alle med lige dele respekt og ordentlighed. 

Retssagsdramaet i bogen fangede mig 100% - man er vel gammel anklager ;-) - og jeg nød at læse de kapitler hvor Atticus fremfører sine afgørende argumenter i sagen på snedig vis.

Mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne

Bogen er udgiver på forlaget Lindhardt og Ringhof. 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vindmageren af Maja Lunde

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Venskab, krig, tilgivelse og barndom er nogle af emnerne i fortællingen. Det er tunge emner, men med den ret...