Anmeldelse 1 ud af 5 stjerner
Jeg har det mildest talt lidt anstrengt med denne bog - selv om jeg elskede forgængeren.
Der er flere steder som ikke rigtig hænger sammen for mig, fx:
Gadepigen fra Grå Ames som meget naturligt er mistænksom overfor andre efter at have levet et hårdt liv på gaden. Derfor giver hendes mistænksom overfor agenterne fra Blå fin mening. Hvad der derimod ikke giver mening for mig er, hvorfor Ames sænker paraderne og forholdsvis let stoler på London og den nye kvindlige blåkraft efter kun at have kendt dem få timer? 🤔
Valget af London som kommandant giver heller ikke mening. At bestyrelsen vælger at tilbyde London, en ubetydelig beskytter fra Grå, stillingen som kommandant virker for mig lidt for utroværdigt i forhold til resten af samfundet opbygning - og forklaringen herpå, som kommer sidst i bogen og jeg derfor ikke vil spoile, virker for søgt.
Blåkræften Oslo slår flere steder civile ihjel uden at dette får konsekvenser. London påtaler det, men hverken ledelsen eller almindelige borgere lækker mærke hertil og det virker for mærkværdigt og tjener formentlig primært det formål til at vise at Oslo er en skidt person (skurk).
Kæden hoppede fuldstændig af for mig ca. midt i fortællingen, da London (helten) introducere sin dybt alkoholiserede mor for Ames lillebror på 6 år i et forsøg på at give moderen "noget at gå op i". Det er muligt at forfatteren ikke selv har børn, eller har erfaring med at have ansvaret for børn, men INGEN børn bør nogensinde sættes i en situation hvor de skal agere redningsplanke for voksne syge mennesker - heller ikke i bøgernes fiktive verden 🤨
Alt i alt ikke en bog for mig.
Bogen er 2. del af den dystopiske fantasyserien Azrone. Første bog i serien var et lille mesterværk, så en anbefaling om at læse den, da den fint kan stå alene.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget HI Reader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar