tirsdag den 4. juni 2024

Den røde enkes løfte af Nicole Boyle Rødtnes

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Afslutningen på en velskrevet dystopiske trilogi. 

Fronterne mellem mænd og kvinder er trukket op i Viduana. Den sorte enkes mistillid til mænd fodres af en række begivenheder og fortællingen tager en voldsom og blodig drejning op mod afslutningen.

Clara kæmper for et liv med sin datter uden for byens mure. Drømmen er en familie sammen med Silas, men hvordan skal de to gøre denne drøm til virkelighed?

Jeg beundre forfatterens evne til at skrive realistisk om en fiktiv fremtid som jeg aldrig håber bliver til virkelighed. Menneskers natur får ikke meget ros med på vejen, når forfatteren beskriver de små samfund udenfor og indenfor murene. Det er råt og brutalt og føles meget ægte når det læses.

Denne afsluttende fortælling blev en smule langtrukken undervejs, men tempoet i afslutningen vejede op på dette. Bogen og hele serien får mine anbefalinger til læsere fra ca. 13 år og op - også voksne. 

- Yvonne

Bogen er tredje og afsluttende bog i serien Rød og Blå. Bogen er udgivet på forlaget Alvilda. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Den fjerde Konveks af Morten Gottschalck

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerne Bevæbnet med papir, blyant og en terning er læseren et medlem af tyvebanden Peberrødderne og her gælder det om...