torsdag den 14. januar 2021

Den fantastiske skrivestafet - Kapitel 3 - Dybstrejferen af Mikkel Vendelboe

 Førstehåndsindtryk 

Bedst som man troede at det ikke kunne udvikle sig værre for Jorime, Massel og Athme, så dukker et magisk kæmpevæsen op. Klippefolket står fortsat for døren og døden ser ud til at være det eneste sikre resultat heraf.

Historien fortælles fra Athmes synsvinkel og man mærker for alvor modsætningsforholdet imellem de to grene af guder i historien.

Tilsæt hertil en over 4 meter høj Reptilphorus med savtakkede tænder (Jeg ved ikke med jer, men jeg forestiller mig en moster stor dinosaurus her) - ja, så har du essensen af kapitlet 3. Ups, glemte jeg at nævne, at der er mere end en dino 😉

Jeg har aldrig læst noget af Mikkel Vendelboe før, og måske derfor lagde jeg særligt mærke sproget. Om det var mængden af tillægsord,  eller udpenslingen af detaljer ved skabningerne ved jeg ikke, men det var anderledes, specielt, måske endda helt sit eget. (Hvis du skulle være i tvivl, så er det altdå en god ting 😊)

- Yvonne 

Illustrationen er lavet af Jørgen Pedersen fra bechart.

Anna Banana bøgerne af Anica Mrose Rissi


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Kender du Anna Banana? Det gør Sarah 

Sarah har læst bog 1, 2, 3 og 8 i serien og kan rigtig godt lide dem.

Bøgerne handler om Anna og hendes hund Banana. Anna fortæller Banana næsten alt og Banana logre med halen som svar. Anna er sikker på at Banana forstår alt hun siger, 

I Bogen “Væddemålet” får Anna en rokketand. Anna vædder hun med en dreng om hvem der taber sin tand først. Anna taber væddemålet, men finder en god måde at slippe ud af balladen på.

I bogen "Uvenner" har Anna fødselsdag. Hun bliver uvenner med sin bedste veninde, men de bliver heldigvis gode venner igen.

Jeg synes bøgerne er gode fordi jeg rigtig godt kan lide hunden Banana. Og jeg kan også godt lide pigerne som er med i bøgerne. 

- Sarah 9 år.

Bøgerne er på ca. 100 sider hver med enkelte sort/hvide illustrationer lavet af Meg Park.

Bøgerne er udgivet på forlaget Carlsen

Kig og snak om dyreunger af Christine Henkel

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen er opdelt i områder alt efter hvor dyrene lever, fx i skoven, i stalden, på engen osv. Dette fungere rigtig godt, fordi man så kan udvide snakke med barnet til ikke kun at handle om selve dyret, men også om “hvad tror du den spiser”, “tror du den sover her i hulen” osv.

Bogen er meget flot illustreret og hvert billede er spækket med detaljer, og selvfølgelig også masser af dyr. Dette gør, at bogen kan genlæses mange gange og alligevel vedblive med at afsløre nye detaljer.

Sidste siden i bogen er opbygget således, at man kan se dyreungernes udvikling og siden har også en del tekst til. Denne side appellere til de lidt ældre børn (Mads og Sarah på henholdsvis 9 og 10 år har begge nærstuderet siden), og på den måde får bogen et ekstra lag af langstidsholdbarhed. 

Bogen er læst sammen med Elisa på 2 år.

Bogen er en stor pap-bog i god kvalitet og er udgivet på forlaget Lamberth.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

onsdag den 13. januar 2021

Viktor Axelsen af Asker Hedegaard Boye

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

En faktabog om badmintonspilleren Viktor Axelsen hvor man bl.a. får at vide:

- at Viktor er næsten 2 meter høj

- at han har lært kinesisk

Jeg har lært, at badminton er meget populært i Kina. Jeg har også lært, at Viktor Axelsen ikke svare ondt tilbage. Selv om der var en som sagde han var kedelig, så svarede han bare, at han er den han er.

- Mads 10 år.

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er en del af Maxi-serien, som er en serie af faktabøger til børn i 2.- 4. klasse. Bogen har Lix 17. Til bogen findes der et sæt opgaver, som barnet selv kan lave efter endt læsning.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

Milo får en megafon af Marie Duedahl

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen er læst sammen med Katrine, og med et lix tal på 8, passer den rigtig fint til en 7 årig.

Bogen handler om Milo som får en megafon i fødselsdagsgave. Milo bruger sin megafon meget - for meget synes mor, som til sidst lægger den væk. 

Men da Milos lillebror får en ært galt i halsen, ender megafonen med at redde lillebrors liv.

Katrine synes bogen er god og fortæller, at det bedste i bogen er, når mor får ærten op af halsen på lillebror. 

Bogen er stemningsfuldt illustreret af Peter Hermann.

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og har Lix 8 / Lettal 9.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

Kød af Jonatan Leer

 

Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

En faktabog om kød hvor man bl.a. får at vide:

- at der er flere grise end mennesker i Danmark

- at der er noget som hedder en veganer 

Jeg har lært, at der er nogen som lige nu prøver at lave kunstigt kød ud af celler. Jeg har også lært, at man i gamle dage røg bacon ved at hænge det i et skur og så tænde et bål.

Det mest ulækre er, at man kan spise larver og græshopper.

Jeg synes det er sjovt, at i USA så vælger præsidenten hver år en kalkun som ikke skal slagtes, og den får så lov til at leve resten af livet på en gård.

- Sarah 9 år.

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er en del af Maxi-serien, som er en serie af faktabøger til børn i 2.- 4. klasse. Bogen har Lix 16. Til bogen findes der et sæt opgaver, som barnet selv kan lave efter endt læsning.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

tirsdag den 12. januar 2021

Blodarv - af Haidi W. Klaris

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om den 17 årige dreng Connor. Cornor mister sin mor til sygdom og tvinges derfor til at flytte til byen Mossy Creek for at bo sammen med sin moster og morfar. 

Mossy Creek ligger isoleret fra omverdenen. Brug af mobiltelefoner er ikke muligt og internettet overvåges. Cornor har svært ved at tilpasse sig de mange nye regler og begrænsninger, og samtidig undres han over hvorfor forholdene er sådan i byen.

Hver måned ved nymåne er der totalt udgangsforbud og Cornor finder ud af, at dette skyldes at byen hærges af mystiske væsener.

Cornor forelsker sig i den smukke Amalia - men hun er ikke en helt almindelig pige, og hendes storebror er bestemt ikke interesseret i den forbindelse.

Bogen er letlæst - desværre står læseoplevelsen tilbage som noget utroværdig og personerne overfladiske. Jeg forstår fx ikke hvorfor forfatteren har vagt at placere handlingen i hvad jeg formoder skal forestille en amerikansk by, når der nu er tale om dansk fantasy.  Ligesom jeg finder det særdeles utroværdigt at der i 2020 findes en måde, hvorpå en by kan begrænse samtlige indbyggeres adgang til internettet.

- Yvonne 

Bogen er første del af fantasyserien Sort Måne og er udgivet på forlaget Tellerup. 

Det er jo bare fodbold af Nanna Kühle

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Anton som spiller fodbold.

Til en fodboldkamp så møder hans venner ikke op, og det betyder at holdet taber kampen. Antons venner vil hellere spille computer. 

Der er snart en fodboldturnering - men Antons venner ved ikke om de kommer med, fordi der også er en turnering i computerspillet som de hellere vil spille.

Anton bliver sur og tænker at man da ikke bare kan skuffe holdet. Så han giver sine venner en lærestreg ved at stoppe med at spille computer lige midt i et spil, så holdet ikke kommer et level op.

Jeg synes bogen er god, fordi den handler om at man ikke bare kan svigte sit hold.

- Mads 10 år

Bogen er flot illustreret af Tina Burholt.

Bogen er første del af serien “Bare fodbold” og er udgivet på forlaget Elysion.

Bogen er skrevet i Lix 17.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

Skibet er ladet med af Jim Højberg

 

Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

Ask skal med Ida i sommerhus. De skal ud og sejle.

Mens de er på båden fisker de. De leger også “Skibet er ladet med” og spiser forkost. Det var en sjov tur.

Jeg synes bogen er god.

Sarah 9 år.

Bogen er illustreret af Kim Dalsgaard.

Bogen er 3. del af serien “Ask og Ida” og er udgivet på forlaget Elysion.

Bogen er skrevet i Lix 9 / Lettal 17

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

Bygger en borg - Per Østergaard

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Det sner og Victor vil gerne ud i sneen og lege. Men det vil far ikke.

Far hader sne. Han kan bedre lide sol og sommer og ferie - Far har bare glemt, at om sommeren kan det også gå galt, fx at man bliver skoldet eller at det regner når man ligger i telt.

Det ender med at far og Victor alligevel går ud og leger i sneen. De har det sjovt og bygger en borg

Jeg synes bogen er lidt for kort.

- Sarah 9 år.

Bogen er illustreret af Tina Burholt

Bogen er første del af serien “Victor og far” og er udgivet på forlaget Elysion.

Bogen er skrevet i lix 5 / Lettal 14.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.


Drengen i maskinen af Adam O.

  Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner  Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne ...