fredag den 24. juni 2022

Den tiende trone af Boris Hansen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Afslutningen som ingen kunne forudse.

Lucas vil fortsat gøre alt for at hjælpe Cassandra så hun kan sætte sig på Panteons tiende trone. Guderne er egoistiske og de har ikke alle spillet ærligt spil. Julia kæmper med misbrug og blodenglen vil ikke slippe sit tag i Saida.

Både i Panteons verden og i Storbyen hærger død og ondskab i form af dødningen Vecra og der er derfor langt op til et brag af en afslutning. 

Jeg synes dog at slutningen trækkes i langdrag. Tiden spoles tilbage og scener gentages for ofte. Jeg kan godt lide selve slutningen, men enkelte ender efterlader løse og det ærger mig.

- Yvonne 

Bogen er 4. og sidste del af Panteon-sagaen udgivet på forlaget Tellerup. 

torsdag den 23. juni 2022

Bogen der virkelig ikke ville læses af David Sundin

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Overraskende og morsom billedbog. En fuldstændig anderledes måde at læse højt på og vi er vilde med det 👍

Grafisk leges der med normen - Store Ord og små ord. Illustrationer med dobbelt betydning og meget mere.

Det er en smule svært at forklare, netop fordi bogen er så anderledes, derfor siger vi i stedet - LÆS DEN HER BOG!

Bogen er læst højt og selvlæst (flere gange) af børn i alderen 3 til 12 år - alle er enige i at dette er en 5 stjernet læseoplevelse. 

 Bogen er en selvstændig efterfølger til " Bogen der ikke ville læses". Den er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 



tirsdag den 21. juni 2022

To trylleslag af Cressida Cowell

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Krigerpigen Håb og magikerdrengen Xar får igen hænderne fulde i deres kamp mod de onde hekse. 

Bogen er morsom og actionfyldt og så er den krydret med masser af illustrationer lavet af forfatteren selv, og som er med til at sætte den helt rigtige stemning for eventyret. 

En spændende historie med masser af magiske væsner, hvilket gør den til en god bog til de lidt større børn (og til voksne som holder af gode børnebøger).

Jeg ser frem til at læse videre i serien. 

- Yvonne 

Bogen, som er 2 del af serien Magikernes tid, er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 20. juni 2022

Aurora Burning af Jay Kristoff og Amie Kaufman

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

I am not feeling nothing.

Wow, simpelthen wow. Masser af spænding, utrolig detaljeret og troværdig worldbuilding og en fuldstændig uforudsigelig historie.

Jeg er helt opslugt af denne bogserie. Jeg er vild med karakterer, med humoren og med den måde historie fortælles på.

Det her er sci-fi i bedste Star Trek stil, med rumrejser, forskellige racer og selvfølgelig en truende intergalaktisk krig.

Jeg vil ikke afsløre handlingen alt for meget, men blot sige, at jeg varm kan anbefale bogen. 

- Yvonne 

Bogen er anden del af trilogien The Aurora Cycle.

Bogen er hørt som lydbog via appen Libby

søndag den 19. juni 2022

Forårsføllet af G.M. Berrow

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Lucky, Pru og Abigail skal snart på Palomino Bluffs rideakademie. De vil gerne blive friluftsføltrænere, men så skal de finde en hest og træne den. 

De vælger den lille hest Sandy, men det er hårdt at træne et føl.

Undervejs sker der ting som de ikke havde forventet. De får også en ny ven. Til sidst får de en perfekt ide - læs bogen hvis du vil finde ud af hvad de finder på.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den handler om, at selvom noget er svært så skal man ikke give op.

- Sarah 10 år

Bogen er flot illustreret af Maine Diaz.

Bogen er en del af serien Spirit rider frit. Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 17. juni 2022

Det du ikke ser af Michella Rasmussen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En sød teenage kærlighedshistorie og samtidig en bog om at accepterer et liv med en angstdiagnose.

Frederikke går i gymnasiet og oplever gentagne gange at blive bekymret over små forandringer som hun tolker som forstadier til kræft. Bogen centerer sig omkring Frederikkes erkendelse af at have sygdomsangst og efterfølgende at lære at leve med diagnosen.

Frederikke forelsket sig i ishockeyspilleren Emil og deres spirende kærlighedshistorie fik flere gange smilet frem under læsningen. 

Bogen er letlæst, men desværre på en sådan måde, at bogen flere gange fremstår lidt barnlig i sit udtryk. 

Og så bryder jeg mig bestemt ikke om forsiden på bogen. Og her skal jeg måske nævne, at Tellerup normalt udmærker sig ved sine meget smukke forsider. Derfor forstår jeg simpelhen ikke, hvorfor man på en bog om sygdomsangst har valgt at placere 2 personer på forside, som er ligblege, for pigens vedkommende temmelig tynd og begge iført hvidt hospitalslignende tøj. De ser faktisk lidt syge ud begge to.

Alt i alt en middel læseoplevelse. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er en selvstændig efterfølger til bogen Jeg ser dig. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 16. juni 2022

Pas på naturen nr. 5 - 8 af Jørn Jensen

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner 

Bøgerne handler om naturen. Man får meget at vide, fx om hvordan skyer opstår, eller hvordan dyr lever og også hvordan man kan passe på naturen. 

De sidste sider i bøgerne er faktasider. Her står der en masse om det emne som bogen handler om.

Bøgerne er gode fordi at de handler om at passe på naturen. 

Sarah 10 år.

Bøgerne hedder:

Hvor kommer skovene fra?

Hvor kommer åerne fra?

Hvor kommer skyerne fra?

Hvad spiser dyrene?

Bøgerne er flot illustreret af Kim Dalsgaard.

Bøgerne, som er skrevet i lix 13, er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som anmeldereksemplare. 



onsdag den 15. juni 2022

Ørkenrose af Jacob Kokkedal

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Dansk fantasy for voksne i luksusudgave. Vanvittigt gennemført worldbuilding og en hovedperson som man ikke kan andet end at holde af og respektere, samtidig med at han aldrig bliver for velpoleret (nok snarere tværtimod) 😬

En vampyr har taget magten i Parsien og folket lever i frygt og undertrykkelse. En ung prinsesse søger hævn, en drage hærger riget og Balt drikker sig fuld og skider i bukserne 😝

Humor og heltemod går hånd i hånd i denne fantasyserie - og det fungerer upåklageligt. 

En varm anbefaling herfra - glæder mig meget til at læse videre i serien. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af fantasyserien Den trofaste bror og er udgivet på forlaget Ulven og Uglen. 

tirsdag den 14. juni 2022

Mystiskøen af Majken Fosgerau Salomonsen


 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En morsom bog som er perfekt til højtlæsning.

Trine bor sammen med sin mor som er sørøverkaptjan og hendes far der er loppedomtør. Trine vil bare gerne være normal, så da skolen beslutter at det er "Tag med dine forældre på arbejde dag" bliver Trine alt andet end glad. 

En masse morsomme forviklinger senere og nu befinder Trine og en del af hendes klassekammerater (og en søsyg forælder) sig ombord på et sørøverskib i havsnød. 

Bogen er morsom, velskrevet og så har den også fokus på det miljøsvineri som vi udsætter verdenshavene for.

Vi har læst bogen højt for børn i alderen 3 til 12 år og både børn og voksne har været godt underholdt undervejs.

Bogen er humoristisk illustreret af Anne Hoberg

Bogen er anden bog i serien om Trine Loppelil Sørøverhjerte og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 



mandag den 13. juni 2022

Max 4 bogstaver nr. 7 og 8 af Kirsten Ahlburg

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Endnu 2 bøger i serien Max 4 bogstaver er landet. Denne gang skal vi ud og lede efter en forsvunden kat og så skal vi en tur på landet, hvor pigen Lea får en ged.

Bøgerne er læst sammen med Katrine på 8 år. Jeg kan mærke en tydelig forbedring på Katrines læseevner fra da vi læste de første af bøgerne i serien og til nu. 

Bøgernes stærke side er som altid at de har en indholdsrig historie skrevet med masser af de helt lette og korte ord. Forfatteren, som er den ukronede dronning af letlæsningsbøger i Danmark, formår nemlig gang på gang, at sammensætte sine historier, så de både indeholder masser af gentagelser i de benyttede ord, og en historie med en klar indledning, handling og afslutning 👍

Bog 7 - Lea får en ged er illustreret af Pernille Mühlbach, og bog 8 - Puks kat er væk er illustreret af Kamilla Heinze. Fælles for begge bøger er masser af skønne klare farver.

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion og er en del af Max 4 bagstaver serien.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplare. 

Drengen i maskinen af Adam O.

  Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner  Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne ...