En morsom bog som er perfekt til højtlæsning.
Trine bor sammen med sin mor som er sørøverkaptjan og hendes far der er loppedomtør. Trine vil bare gerne være normal, så da skolen beslutter at det er "Tag med dine forældre på arbejde dag" bliver Trine alt andet end glad.
En masse morsomme forviklinger senere og nu befinder Trine og en del af hendes klassekammerater (og en søsyg forælder) sig ombord på et sørøverskib i havsnød.
Bogen er morsom, velskrevet og så har den også fokus på det miljøsvineri som vi udsætter verdenshavene for.
Vi har læst bogen højt for børn i alderen 3 til 12 år og både børn og voksne har været godt underholdt undervejs.
Bogen er humoristisk illustreret af Anne Hoberg
Bogen er anden bog i serien om Trine Loppelil Sørøverhjerte og er udgivet på forlaget Gyldendal.
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar