søndag den 14. august 2022

Verdens lege af Louise Banke

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Flot og let at gå til.

Jeg vil betragte bogen som en lidt spøjs 2i1 løsning. På den ene side så er den fyldt med nemme instruktioner til over 40 lege som ikke kræver ret meget andet end børn og godt humør 🤸‍♀️ På den anden side, så er bogen en foto-bog i meget stort format, fyldt med professionelle billeder fra hele verden hvor legen og barnet, men også fattigdom er i centrum. 

Grunden til at jeg synes bogen er lidt spøjs er, at jeg undre mig over hvem den er skrevet til? Den er alt andet end handy at have stående på reolen i et almindeligt hjem som søger lidt inspiration til børnelege 🙃 Men den vil helt sikkert gøre sig godt som coffee table book i et "bo bedre hjem" 💯, men det er vel næppe målgruppen 🤔

Pga af indholdet så bliver min konklusion derfor en anbefaling til at skoler, fritidsordninger eller lignende steder bør overveje at købe denne bog - Her vil den være perfekt da den kan bruges til både leg og læring. Alle andre I kan jo overveje at låne den på biblioteket, måske som inspiration til næste børnefødselsdag 😉

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 13. august 2022

Labyrinten af James Dashner

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Thomas der kommer til et sted fyldt med drenge som ikke kan huske noget fra deres tidligere liv. En gang om måneden kommer der en ny dreng til lysningen, som er der hvor drengene bor. Rundt om lysningen er der en kæmpe labyrint som drengene stadig ikke har fundet en vej ud af. De har prøvet i 2 år.

Thomas ved ikke hvorfor, men han ved bare at han skal være "løber". En løber er en der udforsker labyrinten. 

Dagen efter at Thomas ankommer til lysningen kommer der en pige til. Der kommer ellers aldrig piger til lysningen. Pigen siger at nu vil alting ændre sig, og så går det ellers ned af bakke.

Jeg kan rigtig godt lide bogen, fordi den er skrevet så man hele tiden ved lige så meget (eller lidt) som hovedpersonen.

- Mads 12 år

Bogen er udgivet på forlaget Høst & Søn og er første bog I serien om Maze runner.

onsdag den 10. august 2022

Legendborn af Tracy Deonn

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen er hørt som lydbog og havde jeg ikke siddet i bilen den første time eller to, så havde jeg sikkert droppet bogen igen. Grunden hertil er, at den starter lidt for klassisk op - a la sød pige med særlige evner møder mørk mystisk fyr 😴 MEN heldigvis sad jeg fast i bilen uden mulighed for at stoppe afspilningen, for sikke en udvikling derfra.

Mordmysterium, stærk kvindelig hovedperson, plottvist, en afroamerikansk persons kamp for lige rettigheder, inspiration fra legenden om ridderne af det runde bord og en hot trekants kærlighedshistorie 🤩 

WOW - jeg er 100% klar når næste bog i serien bliver udgivet på lydbog i efteråret 😏

- Yvonne 

Bogen er første bog i Legendborn serien og er hørt via appen Libby. 

mandag den 8. august 2022

Dødens terning af Kenneth Bøgh Andersen

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Morsom, velskrevet og letlæst fantasybog.

Jeg fløj igennem bogen på en weekend og var rigtig godt underholdt undervejs.

At følge drengen Filip på hans ture til helvede er bestemt ikke kedeligt. Djævelen, Døden, Skærsilden, Hitler og Judas - intet eller ingen er for stor til at få en omgang humor med på vejen når denne forfatter fortæller sine historier. 

Bogen giver derudover et vigtigt og indsigtfuldt billede af nødvendigheden af selve døden - måske et lidt tungt emne for en børnebog, derfor er det også endnu mere beundringsværdig når moralen er så eminent godt leveret som tilfældet er her.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af serien Den store djævlekrig og er udgivet på forlaget Høst & Søn.


søndag den 7. august 2022

Man må sgu da ikke bande af C. G. Valentin

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Morsom billedbog - særligt velegnet som højtlæsning.

Vi havde en rigtig sjov aften i selskab med denne bog. Historien i bogen er interaktiv hvilket betyder at børnene havde en fest med at råde FOR SYV SØREN af deres lungers fulde kræft flere gange undervejs. 

Moralen i bogen er, at selv om man ikke må bande, så har vi alligevel allesammen en gang i mellem brug for at lukket lidt damp ud.

Bogen er illustreret af Thea Bæhrenz. 

Bogen er oprindeligt udgivet på forlaget Petunia, men er derefter overgået til forlaget Leituna. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Rex gider ikke bøf af Christian Kronow

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

En billedbog om glæden ved at spise grønsager - skrevet med et glimt i øjet.

Dinosaur drengen Rex er træt af bøf, men det vil Rex mor ikke høre tale om. En rigtig dinosaur har ifølge moderen brug for kød. Rex får dog hjælp fra sin far og sammen får de moderen til at prøve at spise grønsager. 

Jeg har desværre flere kritikpunkter af denne bog. For det første så er faderen portrætteret som en underkuet mand der ikke tør sige fra overfor den dominerende moderfigur 🤨 For det andet da snakken falder på grønsager, så er det ikke så meget den lækre smag der er i fokus, men mere at de er økologiske og at grønsager ikke belaster kloden på samme måde som en ko 🙄

Alt i alt ikke en anbefaling herfra.

Bogen er læst højt for børn i alderen 4-12 år - de vurderer bogen til middel. 

Bogen er udgivet på forlaget Superlux og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 6. august 2022

Bjørn - En historie fra Nordlys af Malin Falch

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En hjertevarm og barsk fortælling om karakteren Bjørns barndom.

Vi holder alle rigtig meget af tegneserie Nordlys herhjemme, og derfor var glæden også stor, da vi fandt ud af at der blev udgivet ekstra bøger som supplement af serien. 

I denne tegneserie får vi historien om Bjørn. Vi får en forklaring på hvorfor skovens dyr kan tale og vi oplever Bjørn første møde med Esben. 

Tegneserien er, som de øvrige bøger i serien  vanvittigt smuk. Fortællingen om hvordan den lille Bjørn mister sine forældre er barsk, men ikke på en sådan måde, at bogen ikke kan læses af børn.

Jeg nød historien og kan varmt anbefale både den og hovedserien Nordlys til alle - store som små læsere.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


torsdag den 4. august 2022

Tyran af Jam Aden

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En kort tegneserie med masser af potentiale. 

Lad mig slå det fast at jeg trods den middel rating er vild med denne tegneserie. Tegnestilen er fedt, karakterene interessante og temaet godt. Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at læse videre når næste bind udkommer. 

Men, for der er jo et men... Jeg savner en ordentlig introduktion til universet og en bedre forklaring af hvem hovedpersonen er. For virkelig at forstå denne tegneserie bliver man nød til at læse bagsideteksten som forklarer, at hovedpersonen Lederen/Tyrannen er Loke som vandre gennem verden. 

- Yvonne 

Tegneserien er første bind af Åndevandrer og er udgivet på forlaget Cobolt. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Sort Storm af Mette Engel-Holm

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

En bog med masser af potentiale, men som dog halter flere steder. 

I en fremtid hvor klimaforandringer har lagt store dele af verden øde, følger vi Reef, en ung mand fra Yderzonen som kæmper for at overleve og holde sammen på sin familie. Da regeringen planlægger at flytte alle beboerne ind i megabyer bliver Reef skilt fra sin bedstemor, sin lillesøster og pigen som han elsker. 

Reef kæmper for at blive genforenet med sin familie og får hjælp af barndomsvennen Alex. Undervejs opdager de, at regeringen har andre og langt grusommere planer, end bare at tvangsflytte borgere. 

(SPOILER ALERT - næste 2 afsnit)

For en karakter med Alexs baggrund syntes jeg, at han fremstår for forfølelseskold i store dele af bogen. Alex bekymre sig minimal om egne familiemedlemmer og barndomsvenner i forbindelse med flytningen til megabyen og senere i bogen så dræber han uden kvaler.

Flere gange undervejs undrede jeg mig. Universet, de tekniske muligheder, beboernes væremåde - Det hænger ligesom ikke troværdigt sammen. Fx at Alex kan åbne døre i et tophemmelig militæranlæg ved brug af fingeraftryk, selv om han bare er menig soldat, At prepperne vil tilbageholde Alex og Reef imod deres vilje, At de ikke bliver efterlyst/eftersøgt?

En læseoplevelse under middel og ikke en bog jeg kan anbefale.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Krabat og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


tirsdag den 2. august 2022

Bogsmuglerne af Anna James

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Ren bogmagi og kærlighed til bøger.

Tilly er tilbage, men i denne bog får hun følgeskab af en ny hovedperson, nemlig drengen Milo. 

Bogen er, som sine forgængere, en rigtig god børnebog. Dog var der enkelte ting vi savnede i historien. 

(Spoiler alert - næste 3 afsnit)

For det første så ville vi gerne have hørt lidt mere om det med, at bøgerne forsøger at få Tilly tilbage til den fiktive verden. Dette fyldte en del i bog 3, men der er ikke meget opfølgning herpå i denne bog 4. 

Vi savnede også lidt flere udfordringer i bogen. Bogen er bygget op omkring en stort udfordring som Tilly og Milo skal klare og desværre så ender bogen på lidt af en Cliffhangar. Vi foretrækker at seriebøger skrives så hver bog afsluttes for sig.

Vi savnede begge Oskar og hans makkerskab med Tilly. Selv om Milo også er en interessant karakterer, så er vi ikke begejstret for skiftet af hovedperson her midt i serien.

Vi ser stadig frem til at læse næste bog i serien og kan fortsat varm anbefale serien til andre.

Denne anmeldelse er skrevet i fællesskab af Mads på 12 år og mig selv. Vi har hver især læst bogen og derefter sat os sammen for at samle vores mening om bogen.

Bogen er 4. del af serien Den magiske boghandel og er udgivet på forlaget Harper Collins. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...