tirsdag den 2. august 2022

Bogsmuglerne af Anna James

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Ren bogmagi og kærlighed til bøger.

Tilly er tilbage, men i denne bog får hun følgeskab af en ny hovedperson, nemlig drengen Milo. 

Bogen er, som sine forgængere, en rigtig god børnebog. Dog var der enkelte ting vi savnede i historien. 

(Spoiler alert - næste 3 afsnit)

For det første så ville vi gerne have hørt lidt mere om det med, at bøgerne forsøger at få Tilly tilbage til den fiktive verden. Dette fyldte en del i bog 3, men der er ikke meget opfølgning herpå i denne bog 4. 

Vi savnede også lidt flere udfordringer i bogen. Bogen er bygget op omkring en stort udfordring som Tilly og Milo skal klare og desværre så ender bogen på lidt af en Cliffhangar. Vi foretrækker at seriebøger skrives så hver bog afsluttes for sig.

Vi savnede begge Oskar og hans makkerskab med Tilly. Selv om Milo også er en interessant karakterer, så er vi ikke begejstret for skiftet af hovedperson her midt i serien.

Vi ser stadig frem til at læse næste bog i serien og kan fortsat varm anbefale serien til andre.

Denne anmeldelse er skrevet i fællesskab af Mads på 12 år og mig selv. Vi har hver især læst bogen og derefter sat os sammen for at samle vores mening om bogen.

Bogen er 4. del af serien Den magiske boghandel og er udgivet på forlaget Harper Collins. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...