onsdag den 15. november 2023

Charlie og chokoladefabrikken af Roald Dahl

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Den klassiske fortælling om den fattige dreng Charlie som bliver inviteret indenfor på den forunderlige slikfabrik og møder den småtossende Mr. Wonka.

Bogen er både underholdene og morsom, men savner måske en smule morale. Vi lærer godt nok at hverken penge eller magt kan købe alt og også at bøger er bedre end tv, men langt hen af vejen, så er det de farverige og lidt fjollede beskrivelser som præger historien. Det er som sagt underholdene, men blev lidt for meget i længden. Jeg er dog sikker på at den mere barnlige læser vil elske det. 

En anbefaling herfra.

- Yvonne

Bogen er humoristisk illustreret af dygtige Quentin Blake.

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal.  

tirsdag den 14. november 2023

Tyveri på Højlandsfalken af M.G. Leonard og Sam Sedgman

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Mysterie i børnehøjde. 

Hal på 11 år kommet med sin onkel på damptoget Højlandsfalken sidste rejse. Her møde han pigen Lenny, lærer en masse om tog og jernbanes historien i Storbritannien og så ender han med at opklare et tyveri af prinsessens diamatshalskæde. 

Fortællingen er spændende, hjertevarm og perfekt læsning for indskolingsbarnet - Sarah på 11 år roser den meget. Som voksen læser var jeg også godt underholdt. Illustrationer er flotte og det er først på de sidste sider af fortællingen at man regner alle ledetrådene ud. 

En meget varm anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er første del af serien Eventyr på Skinner, men kan fint læses for sig selv da fortællingen bliver afsluttet i bogen. 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


søndag den 12. november 2023

Tigermod af Charlotte Fischer

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

En blanding mellem YA og thriller. 

Snowboarderen Vilde er 16 år og har en klar oplevelse af at være usårlig når han flyver gennem luften på pisterne. Men det sætter en udflugt med hans far en stopper for. Vilde og faderen møder et uvejr og ikke alle personer som færdes på bjerget er ufarlige.

Bogen første 1/3 havde mig fanget. Der skiftes mellem at Vilde er på bjerget med sin far og tilbageblik på en vild aften i byen. Tempoet er højt og forfatteren bruger en skrivestil hvor der ikke gås i detaljen, og det gør at jeg som læser selv fylder "hulderne" ud og det fungere rigtig godt.

Derefter skifter fortællingen over til en mere mysterie/thriller præget vinkel. Vilde hvirvles ind i en opklaring af en række drab og han opdager beviser som får ham til at tvivle på hvem der er ven og hvem der er fjende.

Mod slutningen af bogen er handlingen spirituelt inspireret. Vilde skal genfinde sig selv bl.a. via japanske te-ritualer og akupunktur.

Bogen har også flere handlingstråde hvor ulykkelig kærlighed, venskab og den eneste ene er i centrum.

Tilbage står jeg med en lidt blandet læseoplevelse. Der var rigtig meget i bogen som jeg egentlig godt kunne lide, men den vil for meget på for få sider.

En læseoplevelse lige under middel.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

     

Den store bog med Lego ideer, Forlaget Alvilda

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En stor og meget flot bog fuldt med kreative ideer til at bygge Lego.

Bogen indeholder utroligt mange flotte farvefotos af ideer til at genanvende og nytænke brugen af dine legoklodser. Der følger ikke instruktioner med, men billederne er så mange, at man godt at bygge efter dem, særligt hvis man samtidig tilsætter sin egen kreativitet og værdsætter at resultatet bliver unikt fra legobygger til legobygger.

Vi har over årene købt rigtig meget lego og har derfor en temmelig stor kasse af klodser stående - Med denne bog i hånden åbner kassen med legoklodser sig op på ny.

En anbefaling herfra - Klar, parat, byg!

Bogen er udgiver på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar 

torsdag den 9. november 2023

Kongen vender tilbage af J.R.R. Tolkien

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Det endelige opgør mod Sauron og enden på Frodo og Sams rejse ind i Mordor er episk - men jeg havde heller ikke forventet andet.

Dette er en genlæsning, men fortællinger af denne art tåler bestemt mere end en gennemlæsning.

Kongen vender tilbage drejer sig som titlen afslører en del om Aragorn og hans tilbagevendes som konge over Gondor, men for mig er bogen bedst der hvor de små fortællinger får lov at blomstre. Marry og Pippen som på hver deres måde når deres fulde potentiale. Faramir som viser sig som en bedre mand end både sin bror og far, og til slut også finder kærligheden. Og i særdeleshed i de kapitler hvor Sam viser sig som fortællingens ægte helt. 

Tolkien tager sig tid til at runde fortællingen ordentlig af. Han bruger omkring 100 sider af bogen på at få alle hjem i god behold. Når man har fuldt og elsket en gruppe af fiktive karakterer over så mange sider, så er det dejligt som læser at få lov til at sige ordentligt farvel og her kunne mange moderne forfattere lærer meget.

Bogen og serien har mine absolut varmeste anbefalinger.

- Yvonne

Bogen er 3. del i trilogien Ringenes Herre og er udgivet på forlaget Gyldendal.

tirsdag den 7. november 2023

Galakseæderen af Mikkel Wendelboe

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Et hæsblæsende punktum i en ligeså hæsblæsende trilogi.

Der bliver bestemt ikke sparet på de rappe bemærkninger og aktionfyldt indhold og bogen lever på mange måder op til de to første bøger i serien.

Der var dog også enkelte hændelser i handlingen som trækker lidt ned i den samlede læseoplevelse. Flere steder i bogen så dukker karakterer pludseligt op, fx skurken som befinder sig på et ellers hemmeligt rumskib, en forsvundet planet, som har været væk i generationer, og som pludselig bliver mødestedet for et stort opgør med flere grupperinger. Jeg ville sådan ønske at forfatteren havde brugt en 50-100 sider mere på bogen og fået den slags pop-up karakterer skrevet mere troværdigt ind i fortællingen. 

 Ca. midt i bogen er der en scene hvor Stacy og Emilia finder Kra'koums hjerte. Jeg ved godt at det er almindeligt for forfattere at "låne" fra hinanden, men for mig mindede scenen lige lovligt meget om slutningen af Harry Potter og de vises sten. 

Nå det så er sagt, så har bogen også masser af gode detaljer. Stacy som er lige så rapkæftet som altid, viser sine bløde sider. Emilia vokser meget i løbet af handlingen og slutningen var godt skruet sammen. 

Alt i alt en god læseoplevelse og jeg vil fortsat anbefale denne bogserie til store og mellem rumpirater derude 🚀

 -Yvonne 

Bogen er 3. og afsluttende bog i serien Skæbnekløver og er udgivet på forlaget Krabat.


Max og Ejgil - Max på Hjul af Vicky Devi Smidt

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Humor og letlæsning der går hånd i hånd.

Hvad gør man når ens cykel ikke længere er så hurtig som man kunne ønske sig? Man kunne selvfølgelig ønske sig en ny til jul - men man kunne også få hjælp af naboen som er god til at fixe ting.

Bogen er læst sammen med Katrine og hun roser den meget. Hun kan godt lidt at der er fart over handlingen og at der sker en masse fjolleri i handlingen.

Bogen er illustreret af Thomas Hjorthaab - Vi kan rigtig godt lide stilen med masser af farver og liv på siderne.

Katrine 10 år.

Bogen er skrevet i Lix 7 / Let 17

Bogen er udgivet på forlaget Alinea og er modtaget som et anmelderesksemplar

søndag den 5. november 2023

Ondskabens engel af Kenneth Bøgh Andersen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Muligvis den bedste bog i serien. 

Krigen bryder løs i helvede og Filip vil gøre ALT for at hjælpe Lucifer og redde Satina. 

Bogen er mere grusomt end sine forgængere, den er mere hjerteskærende end sine forgængere og den er mere spændende. 

Ung kærlighed, venskab, loyalitet, meningen med livet, forholdet mellem forældre og barn, tab og flere andre emner bliver behandlet i løbet af fortællingen og forfatteren gør det godt på alle punkter. 

Tempoet er højt hele vejen igennem og det er umuligt at forudse handlingen.

En perfekt afslutning på en god serie - Og alligevel er jeg spændt på hvad de 2 ekstra bøger som forfatteren har skrevet handler om. Dem skal jeg selvfølgelig også læse.

- Yvonne 

Bogen er 4. bog i serien Den store djævlekrig og er udgivet på forlaget Høst & Søn

torsdag den 2. november 2023

Min største hemmelighed af Kit A. Rasmussen

Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

Bøgerne handler om Inger, Tine og Kiki som har hver deres hemmelighed. 

Inger er forelsket og ved ikke hvordan hun skal sige det. Da hun siger det, så bliver hun afvist. Hun er alligevel glad for at hun fik det sagt. 

Tines hemmelighed er at hun har ikke styr på en skid, men alle tror at hun har.

Kikis hemmelighed er, at hendes største hit på youtube er noget hun stjålet fra en anden. Men der ender heldigvis godt. 

Bøgerne er gode fordi at alle har hemmeligheder - og moralen er at det er godt at sige det.

Læs bøgerne hvis du er til venskab og hemmeligheder

- Sarah 11 år

Bøgerne er en del af en serie men kan læses uafhængigt af hinanden.

Bøgerne er udgivet på forlaget Alinea og er modtaget som anmeldereksemplarer. 

onsdag den 1. november 2023

Jas & Mika - Kærlighed ved første klik af Sofie Boysen

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om SoMe parret Jas og Mika og om hvordan de mødte hinanden. Man får at vide at de mødes på en sted hvor man laver konkurrencer mod andre youtubere. De går på dates og der sker en masse drama, men de bliver kærester også selvom Jasmin bor på Bornholm og Mika bor i København.

 Deres første kys var på et Burger King toilet - Det er lidt tosset.  

Nu er SoMe parret både gift og Jasmin er gravid, så der er ok lang tid siden at handlingen i bogen skete.

Bogen er god, fordi at jeg er fan af Jasmin og Mika og den her historie ville jeg gerne hører.

- Sarah 11 år.

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldersksemplar.


Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...