torsdag den 9. november 2023

Kongen vender tilbage af J.R.R. Tolkien

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Det endelige opgør mod Sauron og enden på Frodo og Sams rejse ind i Mordor er episk - men jeg havde heller ikke forventet andet.

Dette er en genlæsning, men fortællinger af denne art tåler bestemt mere end en gennemlæsning.

Kongen vender tilbage drejer sig som titlen afslører en del om Aragorn og hans tilbagevendes som konge over Gondor, men for mig er bogen bedst der hvor de små fortællinger får lov at blomstre. Marry og Pippen som på hver deres måde når deres fulde potentiale. Faramir som viser sig som en bedre mand end både sin bror og far, og til slut også finder kærligheden. Og i særdeleshed i de kapitler hvor Sam viser sig som fortællingens ægte helt. 

Tolkien tager sig tid til at runde fortællingen ordentlig af. Han bruger omkring 100 sider af bogen på at få alle hjem i god behold. Når man har fuldt og elsket en gruppe af fiktive karakterer over så mange sider, så er det dejligt som læser at få lov til at sige ordentligt farvel og her kunne mange moderne forfattere lærer meget.

Bogen og serien har mine absolut varmeste anbefalinger.

- Yvonne

Bogen er 3. del i trilogien Ringenes Herre og er udgivet på forlaget Gyldendal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Møgmis, En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner af Sophie Souid

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Bogen handler om Møgmis som altid prøver at dræbe sin ejer Sivert. En dag kommer kusine Marie på besøg og hu...