lørdag den 31. august 2024

Havheksen af Kat Lassen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Hulda som passer på en by og sørger for at alle har det godt og at der ikke er vand i husene, men hun er begyndt at blive gammel, så hun har brug for en lærling. Hun høre havtaskerne tale om 3 havheksesøstre - to flittige og en doven. Hulda sender bud efter Vilda som er en af de tre søstre, men Vilda er doven og gider ikke at hjælpe.

Da Hulda tager på tur og lader Vilda passe sig selv, går det hele ikke som planlagt...

Læs bogen hvis du er til sjove bøger med mange tegninger i og hvis du godt kan lide havfruer.

Bogen er god, fordi den er spændende og sjov.

- Sarah

Bogen er meget flot illustreret af Nina Broen.

Bogen er udgivet på forlaget Heimdal og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Gileads døtre af Margaret Atwood

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Tilbage i Gilead ca 15 år efter begivenheder i Tjenerindens fortælling. Denne gang følger vi flere fortællere - Den unge Agnes som er datter af Gilead, Den unge canadiske pige som smugles ind i Gilead og Tante Lydia som har sin egen dagsorden og magt i Gilead. 

De tre hovedpersoner historier flettes sammen, bånd knyttes og rænker smedes. 

Atwood er en fremragende forfatter med sproget i sin magt. Fortællingen er spændende, hjertegribende og troværdig.

En anbefaling herfra.

Bogen er 2. del af duologien Tjenerindens fortælling og er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof. 


fredag den 30. august 2024

Vattes vandring af Jane Mondrup

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Livsvisdom i en hjertevarm og ulden indpakning. 

Historien foregår i det nordiske univers mellem aser, jætter og vaner. Her skabes et nyt væsen Vatte som består af hår fra alle tre gudefolk.

Temaerne i bogen er bl.a. tilhørsforhold/slægt og skæbnebestemte handlinger. 

Vatte stiller skarpt på flere elementer af gudernes karaktertræk og læseren kan derigennem spejle egne handlinger og måske undervejs blive lidt klogere via Vattes særlige livsvisdom. 

Bogen føles som et kram i bogform og får en anbefaling herfra. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Superlux. 

torsdag den 29. august 2024

Minimund af Thomas Kosgaard og Frida Brygmann

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om en dreng som bliver mobbet fordi han har en minimund. En dag skriver han et brev om at han har brug for hjælp. Der kommer en mand som vil hjælpe ham med hans stemme. De prøver 3 stemmer men det går rigeligt galt.

Læs bogen hvis du er til sjove bøger og bøger om at blive mobbet

- Sarah 

Bogen er illustreret af Lasse B. Weinreich

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

onsdag den 28. august 2024

Madame Bovary af Gustave Flaubert

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Takket være #klassikerbogklubben på Instagram så har jeg i 2024 fået læst væsentligt flere klassiker end jeg normalt gør. Fælleslæsningen kan holde modet oppe, når bogens handling ikke kan ;-) og det var netop tilfældet med Madame Bovary.

 Emma (Madame Bovary) er langt hen af vejen et tåbeligt pigebarn som drømmer om alt det hun ikke kan få, uden at lægge mærke til den lykke som skæbnen har hende forundt. Hun lever et komfortabelt liv med en lidt kedelig ægtemand (som elsker hende højt), en husholdning med råd til det meste (uden at det dog er ekstravagant), gode venner (som dog er mere almindelige, end egentlig spændende at være sammen med), en sund datter (som hun ikke formår at holde særligt meget af) osv. 

Emma kunne have været lykkelig, hvis blot hun stoppede op og sætte pris på livet, men hun er som sagt en drømmer. Emma drømmer som stor kærlighed og hun eftertragter materielle goder uden at tænke over hvorfor. Hun forelsker sig og forbruger penge, uden nogensinde at finde lykken heri.

Handlingen i bogen går flere gange i ring og Emma gentager sine handlemønstre uden at bliver klogere. Jeg savner karakterudvikling hos hende. Derudover så formår forfatteren ikke (og det gælder både for Emma, hendes mand, apotekeren, elskeren, m.fl.) at få skabt et billede af hele mennesker. De bliver mere beskrevet som arketyper, uden af man som læser kommer ind bagved og får en forståelse for deres ageren.

En middel læseoplevelse.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

tirsdag den 27. august 2024

Beton-Troldmanden, Udslettelsesfeber, af Mikkel Wendelboe

 Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Hubert og Ako. De prøver at lege helte ved at følge efter en mand der stjæler noget kød fra en skraldespand. Det visser sig så at tyven ikke er en helt almindelig tyv, men han kalder sig selv for en superskurk. 

Hubert og Ako er ikke helt sikre på at de vil kalde ham en superskurk. 

Tyven hedder Gert. Gert har magiske kræfter og har planer om at skade personer med sin magi. 

Gert gør så Hubert og Ako er hans hjælpere, men Hubert og Ako har planer om at stoppe ham.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er underlig og sjov.

- Mads

Bogen er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 25. august 2024

Familien Swift, Nu går den vilde (skatte) jagt af Beth Lincoln


 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Mysterie/detektivroman i børnehøjde. 

Vi følger Familie Swift som mødes i det gamle palæ til skattejagt. Fortællingen er fyldt med farverige og morsomme karakterer og for at højne spændingskurven sker der et drabsforsøg og et drab som skal opklares.

Illustrationerne er med til at sætte stemning og som hovedregel så fløj siderne afsted under læsningen af første halvdel af bogen, derefter synes jeg dog at fortællingen trak ud og opklaringen af mysterierne tabte lidt tempo, bl.a. pga at mange gentagelser.

Selve fortællingen er egentlig til 3 stjerner, men et element forstyrre læsningen i en sådan grad, at det trækker en stjerne ned så jeg ender med en bedømmelse på 2 stjerner. Fortællingens hovedperson Unode som er ca 11-12 år møder et barn på ca sin egen alder og barnet, som hedder Arv, er intetkøn med pronominerne de/dem/det/deres/denne. For det første så er det uhyre forvirrende i en fortælling hvor mange af scenerne har flere karakterer involveret, at der er en karakterer hvis pronominerne også er en flertalsform. Flere steder bliver jeg nød til at læse afsnit og linjer flere gange for at blive klog på hvilken/hvilke karakterer der skrives om. For det andet så ville jeg have foretrukket at denne repræsentation i bogen ikke var blevet gjort i form af et barn, da jeg mener det er med til at lægge et unødigt pres på den unge læser til gøre sig egne tanker om køn og det er overvejelser som høre til ved indgangen til voksenlivet ikke barndommen. 

Bogen er illustreret af Clare Powell.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 23. august 2024

Bastian og grevindens hævn af Jakob Løvgren Leth

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Humoristisk og aktionfyldt.

Bastian er igen klar til at træde i spinaten og denne gang har han tasken fuld af sukkerfri energidrikke - efter råd fra sin tandlæge. 

Sammen karakterer, samme lokationer og nogenlunde ligeså håbløse beslutninger som første bog i serien sender Bastian ud i en række halsbrækkende situationer. 

Bogen er hurtigt læst og vil egne sig rigtig godt til mellemtrinnet. Som voksen læser var jeg også godt underholdt. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af fortællingen om Bastian og er udgivet på forlaget Krabat. 

torsdag den 22. august 2024

Malamander 3, Skyggegæsten, af Thomas Taylor

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Endnu engang begiver jeg mig afsted til den lille kystby Undervig for et gensyn med Herbert Lemon og hans eventyrlystne veninde Violet. De første 2 bøger i serien var begge rigtige gode og forventninger var derfor høje - Heldigvis så indfrier 3. bog i serien 100% mine forventninger og jeg fløj gennem bogen på få dage.

Undervig gør klar til at fejre dysterkvæld (halloween) og får besøg af en berømt tryllekunstner som hævder at være Herbies moster. Skyggegæsten lure i skyggerne og da flere borgere begynder at forsvinde så starter endnu et eventyr for de to venner. 

Bogen har en velopbygget historie, masser af spænding og action, interesante karakterer og humor. Der sker utroligt meget på de små 300 sider og bogen er velegnet til mellemtrinnet og opefter. 

Hver bog i serien indeholder et afsluttet eventyr. Alligevel håber jeg meget på at forlaget vælger at oversætte de resterende bøger i serien, da jeg med glæde vil besøge Undervig til endnu flere eventyr sammen med Herbert Lemon. 

En meget varm anbefaling til bogen og resten af serien herfra. 

-Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda. 




onsdag den 21. august 2024

Anas Hashim 2, Mig mod verden, af Babak Vakili

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Anas og hans bedste ven Yaqub. Anas er rapper og en dag så tager hans bedste ven hans cruch. Anas bliver sur på alle og vælger at blive venner med nogen andre. 

En dag skriver Anas nye ven en rap og Anas stjæler den og ligger den op på internettet. Anas idol spørg om Anas vil rappe med ham og hans nye ven bliver sur, fordi det jo er ham som har skrevet rappen. 

Læs bogen hvis du er til halv bog / halv tegneserie bøger. 

-Sarah 

Bogen er illustreret af Mikkel Straarup Møller

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar.  

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...