torsdag den 22. august 2024

Malamander 3, Skyggegæsten, af Thomas Taylor

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Endnu engang begiver jeg mig afsted til den lille kystby Undervig for et gensyn med Herbert Lemon og hans eventyrlystne veninde Violet. De første 2 bøger i serien var begge rigtige gode og forventninger var derfor høje - Heldigvis så indfrier 3. bog i serien 100% mine forventninger og jeg fløj gennem bogen på få dage.

Undervig gør klar til at fejre dysterkvæld (halloween) og får besøg af en berømt tryllekunstner som hævder at være Herbies moster. Skyggegæsten lure i skyggerne og da flere borgere begynder at forsvinde så starter endnu et eventyr for de to venner. 

Bogen har en velopbygget historie, masser af spænding og action, interesante karakterer og humor. Der sker utroligt meget på de små 300 sider og bogen er velegnet til mellemtrinnet og opefter. 

Hver bog i serien indeholder et afsluttet eventyr. Alligevel håber jeg meget på at forlaget vælger at oversætte de resterende bøger i serien, da jeg med glæde vil besøge Undervig til endnu flere eventyr sammen med Herbert Lemon. 

En meget varm anbefaling til bogen og resten af serien herfra. 

-Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det store Nisseshow af Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Vellykket julefortælling med masser af nisser, drillerier og en god morale. Kalenderbog i 24 afsnit om nisse...