torsdag den 31. oktober 2019

Anmeldelse af Den Tatoverede Mand af Peter V. Brett


Anmeldelse: 4 ud af 5 Stjerner

En god bog, skrevet i et behageligt og letlæseligt sprog som gør at siderne flyver afsted. Forfatteren er god til at give både sine hoved-karakterer, såvel som bi-personer dybde.

Vi følger på skift de 3 personer Arlen, Leesha og Rojer. Forfatteren beskriver indgående hver af personernes baggrund, og de er alle 3 meget sympatiske og interessante. Dette betyder, at jeg som læser hurtigt får et ønske om, at lære Arlen, Leesha og Rojer og deres verden bedre at kende. Universet er fyldt med død og ødelæggelse pga en demonplage som hærger hver eneste nat. Ud over tilstedeværelsen af en masse dæmoner, så virker bogens univers dog lidt for “almindeligt” og til tider kedeligt i sin opbygning.

Historien i bog 1 strækker sig over en periode på 15 år og alligevel synes jeg til tider, at historien går for langsomt frem. Det er meget det samme om og om igen: “nat - dæmoner - død” forfra “nat - dæmoner - død”. Enkelte kapitler i bogen slipper dette mønstre fuldstændig, og disse steder står for mig, som nogle af bogens bedste afsnit.

Jeg har tænkt mig at læse bog 2.... men jeg hungrer ikke efter mere lige nu, så måske i 2020 engang.

- Yvonne

Bogen er på 691 sider og er første del af The Demon Cycle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...