torsdag den 7. april 2022

Akkanas gåde af Boris Hansen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Karakterudvikling i særklasse og dertil en rigtig god historie. 

Der er simpelthen så mange gode detaljer i denne bog, at jeg ikke helt ved, hvor jeg skal starte...

Der er fx 2 parallelle verdener med forskellige tidszoner, som forfatteren på fineste vis formår at flette sammen. 

Der er en episk rejse for at redde en ven og en ligeså episk rejse for at opfylde sin skæbne. 

Anti-helten Mehmet ender med at tage et opgør med sin tidligere adfærd, og hans rejse er i sig selv en hel bog værdig.

Sideløbende hermed findes englenes historie. Blodenglen Saida, helten Mardelus og mange flere. Jeg er ikke helt sikker på hvorvidt englene beskytter eller deres undertrykkere folket - men jeg er nysgerrig på at finde ud af mere om dem.

Der er så mange lag i denne bog. Intet er sort/hvidt, og jeg må erkende, at denne bogserie indtil videre har taget mig med storm. 

Mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af Panteon-sagaen og er udgivet på forlaget Tellerup. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaget vildt af Trine Friberg

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Handlingsmættet fantasy. Fortællingen foregår i et middelalderligt samfund med fyrster, basare, tyvebander o...