fredag den 29. marts 2024

10 trin til at tegne nuttede dyr af Justine Lecouffe

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Alle kan tegne - Hvis de får den rette hjælp. En påstand som denne bog virkelig beviser. 

I lette trin får man vist hvordan man kan tegne hoved, øre, snude, krop m.m. på en række søde og realistisk udseende dyr, og plidselig er hvad der ellers normalt ville have været en næsten umulig tegneopgave blivet til en leg.

Vi har haft bogen med i sommerhuset i påsken. Her er der god tid til fordybelse og resultatet hænger nu og pynter på køleskabet i form af tegninger lavet af børn fra 5 år og op, selv den ældste (voksne) datter har bidraget, og alle er enige om at bogen her er genial. 

Vores absolut varmeste anbefalinger. 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Medusa af Jessie Burton

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Smuk genfortælling/gendigtning af kærlighedshistorien mellem Medusa og Perseus.  Bogen har masser af kvindep...