lørdag den 7. november 2020

Dag 0 - Mørkehav af Annemette Gravgaard Larsen

 


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Forestil dig et klart lys 💥 efterfuldt af at du og dine venner er de eneste mennesker tilbage i verden 😱

Sådan starter denne fantasybog og det bliver kun mere farefuldt herefter...

Vi følger teenager Lasse, hans lillesøster Elli, deres gode ven Lea og vennerne Anders og Storm. Børnene kommer ved et tilfælde til at befinde sig under jorden i en gammel bunker da "lyset" kommer, og de er derfor tilsyneladende de eneste tilbageværende mennesker i verden. 

Børnene søger naturligvis efter en forklaring og efter andre mennesker, hvilket betyder at de begiver sig afsted... Men meget er forandret i verden - og der er en ny ondskab som ingen kunne forudse 🦅🐾

Det er en barsk omgang børnene kommer ud for i bogen - jeg vil derfor ikke anbefale bogen for de helt unge fantasy læsere. 
Og så en lille tilføjelse. Min egen søn Mads på 10 år har netop læst bogen - og bortset fra en enkelt scene midt i bogen som var lidt hård, så var Mads nøjagtig lige så vild med bogen som jeg var.

Personligt er jeg rigtig glad for bogen. Den er spændende og meget velskrevet, så siderne flyver afsted. 

Jeg er klar til bog 2 - og det gerne meget snart. (Jeg tror på dig, Lasse 🤞 du skal nok klare det)

Bogen er første del af fantasyserien Dag 0 og er er udgivet på forlaget Straarup & Co.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. 

Yvonne 

Lille Pinds puttetid af Elvira Fragola

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Denne billedbog er så smuk at ordet smuk ikke helt slår til 😍

Bogen handler om det lille Pindsvin Lille Pind og hendes mor. Lille Pind kan ikke rigtig falde i søvn, fordi hun har så mange tanker oppe i hovedet. 

Pindemor sætter sig hos Lille Pind og sammen får de snakket tankerne igennem mens de ser på månen - Dette bliver en smuk rejse gennem årstidernes gang i skoven og naturen omkring pindsvinehulen. Forår, sommer, efterår og vinter og alle årstider er ledsaget af de flotteste illustrationer og med beskrivelser af Lille Pinds og Pindemors ynglings beskæftigelser.

Bogen består af sider med de smukkeste illustrationer og dertil små beskrivende tekststykker. 

En lille og måske simple historie - men med et stort budskab om kærlighed, tryghed og at give sig tiden til at lytte og snakke sammen om stort og småt.

Bogen er læst sammen med Elisa på 2 år og dette bliver en bog vi vil læse igen og igen. 
❤🦔❤

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og har illustrationer lavet af forfatteren selv.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 6. november 2020

Mad, du kan spise og Tøj, du kan tage på af Karin Hald



Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

2 pap-pegebøger beregnet til de helt små børn.

Bøgerne er meget flotte og har "rigtige billeder" af tøjet og maden. Dette giver et godt udgangspunkt for at lære barnet nye hverdagsord.

Bøgerne har tykke pap-sider og en god størrelse, så de egner sig godt til barnets første selvlæsning.

Jeg er dog ikke så glad for den tekst der er sat ind rundt om i bøgerne. Teksten er efter min vurdering ikke alderssvarende til de 2-3 årige børn som normalt vil have glæde af pap-pegebøger, fx udtryk som "særlige lejligheder" og "dit yndlingslegetøj" og "Det blæser og regner ofte om efteråret" 🤔 

Bøgerne er læst sammen med Elisa på 2 år.

Bøgerne er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som anmeldereksemplar.
 

torsdag den 5. november 2020

Klanstriden 1 - Ulvene og Talismanen af Nancy Hedeby

 


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 


Bogen handler om Cille og hendes familie. De reder verden fra Ragnarok 2 gange i bogen - Det er Loke som prøver at smadre verden. 

De møder mange fare, fx skal de skal kæmpe mod mosekonen 2 gange og skal kæmpe mod fenrisulvens unger.

Da de kæmper mod Mosekonen skal de prøve at undgå at dræbe hende, fordi hvis hun dør så spredes alle kryb fra stormosen til hele verden.

Fenrisulven har parret sig, og mosekonen har lagt en besværgelse ud, så der fødes en ny unge hver dag. 

Jeg kan godt lide bogen fordi der er meget spænding. Jeg kan bedst lige Rolf fordi han kan forvandle sig til en ulv.

Mads 10 år 🐕🟡

Bogen er udgivet på forlaget Historia og er første del i en fantasy serie. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.


Ellebæt af Kat Lassen

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om en pige der hedder Emma. Hun er 8 år og også om hendes lillebror Rasmus på 4 år. Emma og Rasmus er på ferie hos deres farmor. 

Farmor fortæller historier om en pige der hedder hedder Ellebæt, som bor tæt på en skov der hedder Gammelskov. Farmor fortæller historien om Ellebæt og jagten på feernes skat. 

Ellebæt har en ven der hedder Tit og som er en dugperlefe. Med i historien er Grumpe som er en trold, der er ond og meget ulækker og som har sjålet dugperlefeernes skat.  

Ellebæt og Tit skal prøve at få skatten tilbage og de kommer ud for fare, fx skal de ind i Grumpes grotte. Ellebæt går ind i grotten og Tit skal distrahere trolden. Men Grumpe har allerede gravet skatten ned.  Ellebæt er så klog så hun tager skattekorten. Nu løber Grumpe efter Ellebæt og Tit, fordi de har taget skattekortet. Men så kommer der en kæmpe Ørn, som mosekonem har sendt til hjælp, og så flyver de væk fra Grumpe.

... vio I selv finde ud af om Ellebæt og Tit får skatten tilbage 🤫 læs bogen 😊

Det bedste ved bogen er at der er magi og den er spændende. 

Sarah 8 år.

Bogen er flot illusteret af Rikke Lindskov Loft.


Bogen er udgivet på forlaget Calibat og er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Petunia.

tirsdag den 3. november 2020

Mirja 4 - En spådom af is af Gunvor Ganer Krejberg

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om alfepigen Mirja. Mirja er blevet venner med Lissa og de skal lege sammen. Før Mirja kan lege med Lissa, skal hun følge sine 2 små brødre over til læsehulen.

Bela skal også være med til at lege med Mirja og Lissa. Lissa vil gerne have bladvinger ligesom Mirja. Inden Lissa kan få bladvinger så leger de alle tre spådom. 

Der sker mange spændende ting i bogen, fx en brand i læsehulen og i 
Mirjas hus. Og de onde Bufo og Tritu kommer også tilbage. Og Mirja mor bliver forgiftet og Mirja skal redde hende.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er spændende og god.

Sarah 8 år

Bogen er 4. bog i børnebogsserien om Mirja.  Bogen har flotte farveillustrationer lavet af Rebecca Bang Sørensen. Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 



mandag den 2. november 2020

Perlevenner af Ane Gudrun


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Dejlige bøger som handler om venskab og om at lege sammen. Bøgerne indbyder til  samtale med barnet undervejs, da der er masser af fine detaljer på billederne. 

Vi har bl.a. talt om: Tror du han synes det er sjovt? Ser han glad ud? Mun ikke det kilder i maven. Nu er de gode venner osv

Bøgerne Tom Robot lærer at lege og Æder Edderkopper får en monster-god ven er læst som højtlæsning for Elisa på 2 år, og tåler bestemt en genlæsning eller to ☺ når hun bliver lidt ældre. 

Elisa har også selv siddet og bladret i bøgerne efter endt læsning, og bl.a. peget på billedet hvor prinsesse spiser edderkopper og sagt "Nej, kan ikke li".

Bøgerne er udgivet på forlaget Petunia og har flotte farveillustrationer lavet af forfatteren selv. Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar. 




 

søndag den 1. november 2020

Lille Mille og rebet i træet af Charlotte T. Frobenius

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En skøn bog om at slippe sin fantasi løs og lade sig opsluge i legen. 

Musen Mille keder sig og tør ikke rigtig lege mere, fordi hun en gang har prøvet at falde ned fra et træ og der har slået sig. 

Men så sniger fantasien sig alligevel ind på hende i form af et magisk reb, der tager Mille med op og flyve og derefter med ned under havets overflade. 

En smuk bog med et dejligt budskab  - Den får mine absolut varmeste anbefalinger - læs den sammen med dit barn allerede i dag 🥰

Jeg læste bogen som godnathistorie for Sarah og Katrine på 8 og 7 år. Begge børn var helt opslugte af historien.

Bogen er udgivet på forlaget Petunia og har de smukkeste illustrationer laver af forfatteren selv. 

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar 

Min Magiske Pony 3 - Stjerner i øjnene af Jenny Oldfield

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om en pige der hedder Krista. Hun arbejder på en rideskole. Ejeren af rideskolen hedder Jo. Der starter en ny pige i Kristas klasse som hedder Alice. Hun kommer fra Skotland. Alice savner sit gamle hjem. 

Krista prøver at blive venner med Alice. Jo indvitere dem med ud til standen. Da Krista prøver at tale med Alice, bliver hun vred. Alice besøger sin bedstemor i Skotland et par dage. Midt om natten stikker Alice af. Da Krista finder ud af, at Alice er væk siger hun det til hendes magiske pony Stjerne. 

Stjerne og Krista rejser tilbage i tiden til Skotland, men de kommer for sent til at se hvor Alice er tager hen da hun stikker af. I stedet for leder Stjerne og Krista efter Alices pony.

Da Krista og Stjerne kommer ud til stedet hvor ponyen burde stå, så er den væk. De gætter derfor på, at Alice er redet en tur på ponyen. De følger sporene og kommer til en klippe og der finder de ponyen. Men Alice er væk. Til sidst finde Krista og Stjerne også Alice.

Det bedste ved bogen er, at den er spændende og at den handler om heste.

Sarah 8 år.

Bogen er udgivet på forlaget Egmont Kids. 


Operation Spøgelse af Jørn Lier Horst

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En historie om Detektivbereau nr 2 fortalt i 12 kapitler. Vi følger børnene Tilde og Oliver og deres hund Otto i mysteriet om spøgelset på Jagtslottet. 

Børnene sætte sig for at opklarer om det er et ægte spøgelse der findes på slottet og det gør de på ægte detektiv manér med bl.a. fodspor i mel.

Bogen er læst højt for Sarah på 8 år og Katrine på 7 år som godnathistorie og vi har delt bogen op over flere aftener. Historie fangede begge piger og de brugte også tid på detektivopgaverne bagerst i bogen. 

Pigerne siger om bogen, at den er god og spændende og at det bedste er, at de fanger tyvene til sidst. 

Bogen er rigt illusteret af Hans Jørgen Sanders.

Bogen er udgivet på forlaget Alpha og er modtaget som anmeldereksemplar.




Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...