Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Denne billedbog er så smuk at ordet smuk ikke helt slår til 😍
Bogen handler om det lille Pindsvin Lille Pind og hendes mor. Lille Pind kan ikke rigtig falde i søvn, fordi hun har så mange tanker oppe i hovedet.
Pindemor sætter sig hos Lille Pind og sammen får de snakket tankerne igennem mens de ser på månen - Dette bliver en smuk rejse gennem årstidernes gang i skoven og naturen omkring pindsvinehulen. Forår, sommer, efterår og vinter og alle årstider er ledsaget af de flotteste illustrationer og med beskrivelser af Lille Pinds og Pindemors ynglings beskæftigelser.
Bogen består af sider med de smukkeste illustrationer og dertil små beskrivende tekststykker.
En lille og måske simple historie - men med et stort budskab om kærlighed, tryghed og at give sig tiden til at lytte og snakke sammen om stort og småt.
Bogen er læst sammen med Elisa på 2 år og dette bliver en bog vi vil læse igen og igen.
❤🦔❤
Bogen er udgivet på forlaget Turbine og har illustrationer lavet af forfatteren selv.
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar