torsdag den 5. oktober 2023

Louca 1, Ansigt til ansigt, Bruno Dequier

Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner 

Tegneserien handler om drengen Louca som kan tale med et spøgelse. Spøgelset var en god fodboldspiller dengang han levede. Spøgelset prøver at lære Louca at spille fodbold og det er kun Louca spøgelset kan tale med. 

Der er dog det lille problem at Louca ikke er særlig god til at spille fodbold og der kommer snart en vigtig kamp.

Jeg kan godt lide bogen fordi at den handler om fodbold, kamplyst og så er den er spændende.

- Mads 13 år

Bogen er 2. del i tegneserien om Louca og er udgivet på forlaget Gads børnebøger. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 1. oktober 2023

Efter Yang, fortællinger, af Alexander Weinstein

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Jeg vil beskrive bogen som "Den boglige udgave af tv-serien Black mirror."

Bogen indeholder en række af kortere fortællinger sat i et mørkt og dyster fremtidsunivers, hvor teknologien spiller en stor rolle. Fortællingerne er tankevækkende, skræmmende og nogle gange også en anelse genkendelige.

Flere af fortællingerne har afhængighed og sex som gennemgående temaer og man bør derfor være opmærksom på at bogen ikke egnet for det yngre publikum. 

Overordnet set fandt jeg langt størsteparten af fortællingerne gode eller rigtigt gode. Der var kun enkelte som ikke faldt i min smag. Forfatteren får på få sider skab et klart billede af sine karakterer og deres særlige udfordringer, og han formår at få virkeligt meget til at ske i fortællingerne, selv om de kun er 15-20 sider lange.

En anbefaling herfra.

Bogen er udgivet på forlaget Café Monde og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 28. september 2023

Nede i koboldens kælder af Mads L. Brynnum og Mads Herman Johansen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

En rigtig god billedbog fyldt med rim, flotte og farverige illustrationer, fantasyfakta og humor.

Makkerparret Mads og Mads følger op på deres morsomme billedbog "Når en drage drager ud" med denne helt nye billedbog. Stilen er den samme, en række af fantastiske væsner tages under kærlig behandling hvor hvert væsen får sit eget rim og tilhørende illustration.

Man mærker tydeligt at forfatterne kender deres væsner og monstre godt, og der er flettet mange "fakta" ind på siderne. 

Humoren i bogen er helt klart en af dens stærkeste sider, når bogen fx beskriver smerten ved at træde på en legoklods og ensomheden hos minotauren, så sker det med et glimt i øjet som får smilet frem hos store og små.

Bogen er læst højt for Katrine og Elisa på henholdsvis 5 og 10 år, ligesom huset store børn heller ikke har kunne holde fingrene for bogen, så den er helt bestemt egen for en bred aldersgruppe, også voksne 😉

En meget varm anbefaling herfra.

Bogen er udgivet på forlaget Calibat og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


  


tirsdag den 26. september 2023

God pige, ondt blod af Holly Jackson

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Lige så meget som jeg holdt af første bog i serien og roste den for dens nytænkende take på krimi genren, lige så skuffet er jeg over denne efterfølger.

I den første bog i serien følger vi hovedpersonen Pip, en unge skolepige, som ved hjælp af et kvikt hoved og en god portion stædighed og hårdt arbejde, opklarer et flere år gammelt drab. Pip er i første bog først og fremmeste beskrevet som en ung pige der prøver sig frem i forbindelse med at hun skriver en skoleopgave om den gamle drabssag. Her i anden bog, som foregår kort efter at at første bog er afsluttet, er Pip gået fra at være en skolepige til at blive hele byens kriminaltekniske ekspert. Hun beskrives fx som havende viden om bevisindsamling, blodmønstre, benyttende særlige afhøringsblanketter, kendskab til oprettelse af flaske profiler på internettet og meget mere. Store dele af de øvrige karakterer i fortællingen spørg Pip til råds og følger derefter hendes anvisninger, uden at skele til at hun kun er en ung pige. Når jeg læser bogen så har jeg derfor konstant en opfattelse af at hele dette set up fremstår utroværdigt.

Selve fortællingen om en ung mands forsvinden er derudover temmelig langsommelig - Vi er fx på side 150 før historien sådan så småt kommer rigtigt i gang. Samspillet mellem Pip og Ravi, som fik smilet frem i første bog, virker lidt brugt og de små ping/pong sekvenser mellem dem fungere ikke rigtig længere.

Jeg vil rose de lækre detaljer med fx. kort, billeder m.v. i bogens opsætning. Det giver afveksling i læsningen og fungere godt. 

Alt i alt ikke en anbefaling herfra.

- Yvonne

Bogen er 2. del af serien En god piges guide til mord og er udgivet på forlaget Gyldendal. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.   

Lydie af Zidrou

 Anmeldelse 5 ud ad 5 stjerner 

Ved første gennemlæsning så fremstår denne tegneserie lidt trist, men ved nærmere eftertanke så er den fuld af håb og medmenneskelighed. 

Vi følger et lille kvarter hvor beboerne vælger at håndtere en ung kvindes tab af hendes nyfødte barn, ved at "spille med på" ideen om at datteren Lydie slet ikke er død. Lydie bliver hele kvarterets usynlige ven og hun lever og vokser op sammen med resten af beboerne. 

Spørgsmålet bliver så om Lydia kun er et produkt af en forskruet kvindes fantasi, eller om hun i virkeligheden er mere end det...

Jeg vil anbefale tegneserien til den voksne læser. 

Tegneserien er flot illustreret af Jordi Lafebre.

Bogen er udgivet på forlaget Umpff.

mandag den 25. september 2023

Solo Leveling 3, Udfordringen, af Chugong

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Tegneserien handler om Jinwoo Sung og han er jæger. Jinwoo bliver kaldt verden svageste jæger. Jinwoo er den dårligste rang rang.

 Det er som om Jinwoo er inde i et computerspil. Han kan level op og han kan opgradere sine styrker, så han bliver stærkere og så det er lettere for ham at besejre mønstrene.

Jeg kan godt lide den her tegneserie, fordi den er spændene og der er rigtig meget kamp. Jeg kan også godt lide at det at læse bogen, er lidt som at være inde i et computerspil.

Tegneserien er god til dig som er gamer og som kan lide action.

Mads 13 år.

Tegneserien er udgiver på forlaget Cobolt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 24. september 2023

Sommmerfugledalen af Inger Christensen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Det er yders sjældent at jeg læser digte og jeg derfor lagt fra en ekspert ud i denne genre, men selv jeg kan se og høre den fuldente skønhed i dette requiem.

Mønsteret af rim skifter fra digt til digt, men bevare dog alligevel en stram struktur hele bogen igennem. Vi starter med sommerfuglens opstigen, går over barndommen, kærligheden, skabelsen, døden for til slut at ende i et digt som består udelukkende af linjer fra de forrige digte. 

De fuldente rim i disse digte får hårene på mine arme til rejse sig. Forfatteren må have brugt timer og atter timer på dette lille mesterværk og jeg er fuld af beundring over resultatet.

Bogen har mine absolut varmeste anbefalinger. 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal.  

lørdag den 23. september 2023

2 x Læs Lydret 2 - Forlaget Alinea

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Dobbeltanmeldelse af:

Pas på, Puk! af Dorte Sofie Emus

og 

I et hus af is og Sne af Sofie Boysen 

Begge bøger er lette at læse, har fine illustrationer og en historie som ikke er for lang. Begge bøger er ok, men springer dog ikke rammerne for opfindsomhed.

Bøgerne er læs sammen med Katrine og hun var nogenlunde fanget af bøgerne, men der er ikke meget genlæsningsværdi i dem.

En par ok bøger til at træne begynderlæsning.

Bøgerne er udgivet på forlaget Alinea og er modtaget som anmeldereksemplare.  

onsdag den 20. september 2023

Stjernevenner, Måneskinsmystik, af Linda Chapman


Anmeldelse 3,5 ud af 5 stjerner

Bogen handler Maja, Inge, Sanne og Lotte. Der er kommet ond magi tilbage til byen og pigerne skal finde ud af hvor det kommer fra og hvordan de kan bekæmpe det. 

Lotte skal flytte skole og føler sig udenfor. Hun er bange for at flytningen gør at hun ikke længere kan være venner med de andre. 

De 4 venner finder ud af hvor den mørke magi kommer fra og bekæmper magien.

Bogen er god. Jeg kan godt lide at der er magi med i bogen. Jeg kan også godt lide det med Lotte - det er spændende at læse om hvordan det kan være at skulle flytte.

- Sarah 11 år

Bogen er 7. del af serien Stjernevenner og er udgivet på forlaget Gads Børnebøger

Christiane F, I morgen er det slut

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Hudløs ærlig beretning om en gruppe af unge som blev svigtet af ssamfundet. 

I 1970erne betonbyggerier lever grupper af børn som i en tidlig alder svigtes af samfundet og deres forældre. Forældrene skændes, bliver skidt, drikker og er voldelige. Fritiden bruges mellem betonblokkene - her er intet grønt, ingen legepladser og ingen voksne til at se og høre børnene. Langsomt dannes der kliker og på den lokale ungdomsklub introduceres børnene fra en meget ung alder for både hash og LSD.

I bogen får vi Christianes fortælling. Fra hun begynder på hashen, til hun tager det første fix heroin og over den efterfølgende barneprostitution som bliver hendes levevej. Fortællingen kommer helt tæt på og man kan som læser ikke undgå at blive påvirket af de svigt som Christiane oplever fra et system som slet ikke var gearet til at håndtere den store gruppe af helt unge stiknarkomaner som opstod i slutninge af 70ernes Berlin.

Jeg har kun en anke overfor denne bog og det er oversættelsen, da jeg flere steder oplevede sætninger som fremstod noget "tyske" i deres opbygning. 

Ellers en varm anbefaling herfra

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen Puls og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Drengen i maskinen af Adam O.

  Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner  Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne ...